"Da Thøgersen kom til Kjøbenhavn.", Klassekampen, 19. november 1918

Kilder

Kildeintroduktion:

Grønttorvet i København - nu Israels Plads - var den 13. november 1918 scene for konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister. Begivenhederne blev kendt som ’Slaget på Grønttorvet’ og var kulminationen på flere måneders uroligheder. Thøger Thøgersen (1885-1947) var en af de ledende revolutionære socialister. Han havde holdt tale på Grønttorvet og var derfor eftersøgt af politiet. Thøgersen undgik dog anholdelse, indtil han den 17. november 1918 holdt tale ved et møde på Store Torv i Aarhus. Denne demonstration endte også i konfrontationer mellem politiet og revolutionære socialister.  Thøgersen blev anholdt og sendtes herefter med tog til København; efter en retssag idømtes han 1½ års fængsel. Nedenfor er den københavnske avis Klassekampens reportage af hans ankomst til København.

Klassekampen blev startet som ugeavis af lederne af den syndikalistiske og revolutionære bevægelse i maj 1918, og fra 1. oktober udkom den dagligt. Den lukkede på grund af økonomiske problemer i november 1919.

Da Thøgersen kom til Kjøbenhavn.

Paa Tærskelen til lang Tids Indespærring sender han en Hilsen til Kammerater og Venner.

Som vi i Bladet i Gaar meddelte kunde Th. Thøgersen[1] ventes til Kbhavn Mandag Morgen med Natekspressen fra Jylland, som ankommer her til Byen Kl. 8,45.

Da vi ved denne Tid stod samlet nogle Kammerater paa Personbanegaardens Perron var det i Forventning om, at vi snart skulde se ha[m] – i Politiets Klør.

Men han kom ikke!
Derimod fik vi under Haanden[2] at vide, at han var bleven tilbage i Korsør, og at det med stor Bestemthed kunde forventes, at han vilde ankomme med ”Bumletoget” Kl. 9,45. Men da vilde Politiet rimeligvis sætte ham af ved Valby Station.

Vi tog derud.

Da Toget kom prustende ind paa Perronen, spejdede vi efter vor Ven – og langt bagude fra Togets sidste Waggon kom Th. Thøgersen vandrende imellem to københavnske Opdagere[3] – et Par af de elskværdigste: Albert Larsen og Gram.

Vi vinkede til ham. Han smilede af Glæde over, at han dog alligevel forinden sin Vandring til Fængselscellen kunde hilse paa nogle Venner. Vi Par Stykker, som var der, hilste ham hjerteligt.

Marius Thøgersen[4] stak ham ”Klassekampen” i Haanden.

Vi talte frit med ham et Par Minutter, som han benyttede til at sige følgende:

Hils alle Kammerater! Jeg har det meget godt. Politiet turde ikke sende mig af Sted fra Aarhus. I Aftenens Mørke blev jeg i en Bil kørt til Skanderborg.

Vi snakker endnu med ham, medens vi gaar ud til en ventende Bil, og idet han sætter Foden paa Trinbrædtet, udbryder han og et afklaret Smil straaler paa hans Ansigt:

- Naa ja, Farvel Kammerater! Det varer vel længe, før vi ses igen. Nu gaar jeg i Fængsel og jeg er klar over, at jeg ikke kommer ud, før Revolutionen er udbrudt i Danmark!!! Hils alle mine Venner!
Saa satte Opdagerne sig ved hans Side.

Taxamotorchaufføren lod Hornet tude – saa svingede Drosken[5] omkring ad Fælledvej.

Et Øjeblik efter smækkede Vestre Fængsels jernbeslaaede Bjælkedør bag Th. Thøgersen.

---

Redaktør Emanuel Rex[6], som havde indfundet sig paa Banegaarden og saa den frejdige Stemning, hvori Thøgersen befandt sig, skriver efter en Omtale af Ankomsten:

”Man maa lade denne Thøgersen, at han er et Mandfolk af Rang. Der er intet af det grædekoneagtige ved ham som ellers i saa høj Grad karakteriserer vore hjemlige Bolscheviker!”

Hr. Rex kunde have sparet det med det ”grædekoneagtige hjemlige Bolscheviker”- det kender han jo ikke noget til.

Thøgersens Ankomst overværede han og derfor tager vi hans Udtalelse til Indtægt.


Ordforklaringer m.m.

[1] Thøger Thøgersen (1885-1947), dansk politiker. Thøgersen var i 1918 formand for Socialistisk Arbejderparti og blev varetægtsfængslet efter uroligheder i august 1918 og igen i november. I 1920’erne var han engageret i DKP, i en periode som formand. Thøgersen blev som kommunist interneret under besættelsen og blev senere sendt til KZ-lejren Stutthof. Han døde i 1947 på grund af mén fra tiden i Stutthof.

[2] Under Haanden: i fortrolighed eller hemmelighed, uden om de officielle eller alment kendte kanaler.

[3] Opdagere: betjente ved opdagelsespolitiet i København, der blev oprettet med politireformen i 1863. Opdagelsespolitiet var en forløber til kriminalpolitiet, hvorved betegnelsen ’opdager’ hang ved sideløbende med, at man begyndte at bruge ’kriminalbetjent’.

[4] Marius Thøgersen (1888-1944) var Thøger Thøgersens yngre bror.

[5] Droske: oprindelig en hestetrukken vogn, der kan lejes til transport af personer. Her i betydningen automobildroske (taxa).

[6] Emmanuel Rex(1886-1926): journalist og redaktør 1913-1924 på Folkets Avis, der udkom 1897-1928.

Om kilden

Dateret
19.11.1918
Oprindelse
Klassekampen, 19. november 1918.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
19.11.1918
Oprindelse
Klassekampen, 19. november 1918.
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk