Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Clementsfejden 1534

Artikler

Clementsfejden i 1534 var et bondeoprør, der var del af borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Den fik sit navn efter oprørets leder, Skipper Clement (1485-1536). Clementsfejden er den kendteste, muligvis også den største, af senmiddelalderens store bondeopstande i Danmark. I bred forstand havde den rødder i de samme store religiøse og sociale spørgsmål, som udløste kampe over store dele af Nordeuropa på reformationstiden.

Optakt

Grevens Fejde var foranlediget af stridigheder omkring tronskiftet efter den i 1533 afdøde Frederik 1. Rigsråderne tøvede med at indsætte den mest oplagte kandidat, hertug Christian af Slesvig-Holsten (Frederik 1.s ældste søn), fordi han var protestant, og nedsatte i stedet en rigsrådsregering. Dette interregnum blev udnyttet af borgerne fra Malmø og København i alliance med den vigtige handelsby Lübeck til at kræve den fangne Christian 2. genindsat som konge. Lübeck finansierede en lejetrophær under ledelse af grev Christoffer af Oldenburg, der skulle kæmpe for dette mål. I juni 1534 landede denne hær på Sjælland. Da rigsrådet endelig besindede sig og i august udnævnte hertugen til Christian 3., var Skåne, Sjælland og Fyn allerede under grev Christoffers kontrol.

Christian 2
Christian 2. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Oprøret

Kort efter, i september 1534, skibede den Christian 2.-tro Skipper Clement (1485-1536) sine tropper ind i Aalborg. Til forskel fra greven satsede Clement på at udbrede oprøret til bønderne og oprette en bondehær. I første omgang lykkedes det for Clementshæren at slå adelens forsvar tilbage, men ved Randers blev den omkring den 1. november 1534 standset af modstandernes tropper, og bondeopstanden bredte sig i stedet mod vest og syd. Da det dog kort efter lykkedes for Christian 3. at opnå en separatfred med Lübeck, blev der frigjort tropper, som under Johan Rantzaus (1492-1565) lederskab kunne nedkæmpe Clementshæren. Rantzaus tog op gennem Jylland endte med et blodigt indtog i Aalborg den 18. december, hvormed Clementsfejden var slut.

Skipper Clement i fængslet
Skipper Clement i fængslet. For oven Rantzauernes
våben. Fra
Danmarks Riges Historie (1896-1907).

Følgerne

De umiddelbare følger blev, at bønderne i de oprørske områder blev straffet kollektivt med bøder eller, for selvejerbøndernes vedkommende, med indlemmelse af ejendommene under kronen. Skipper Clement blev dømt til døden og henrettet i 1536.

På længere sigt bidrog det store oprør og dets effektive nedkæmpelse til, at de store godsejere og kongemagten rykkede tættere sammen for at forhindre det magttomrum, som rigsrådsregeringen i 1533-34 havde medført – og for at forhindre nye bondeopstande. Den konsekvente forfølgelse af denne taktik langt ind i 1600-tallet, om ikke længere, medvirkede til, at Clementsfejden blev den sidste store bondeopstand i Danmark.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015