Artikler
Clementsfejden 1534
Clementsfejden i 1534 var et bondeoprør, der var del af borgerkrigen Grevens Fejde 1534-36. Den fik sit navn efter oprørets leder, Skipper Clement (1485-1536). Clementsfejden er den kendteste, muligvis også den største, af senmiddelalderens store bondeopstande i Danmark. I bred forstand havde den rødder i de samme store religiøse og sociale spørgsmål, som udløste kampe over store dele af Nordeuropa på reformationstiden.
Optakt
Grevens Fejde var foranlediget af stridigheder omkring tronskiftet efter den i 1533 afdøde Frederik 1. Rigsråderne tøvede med at indsætte den mest oplagte kandidat, hertug Christian af Slesvig-Holsten (Frederik 1’s ældste søn), fordi han var protestant, og nedsatte i stedet en rigsrådsregering. Dette interregnum blev udnyttet af borgerne fra Malmø og København i alliance med den vigtige handelsby Lübeck til at kræve den fangne Christian 2 genindsat som konge. Lübeck finansierede en lejetrophær under ledelse af grev Christoffer af Oldenburg, der skulle kæmpe for dette mål. I juni 1534 landede denne hær på Sjælland. Da rigsrådet endelig besindede sig og i august udnævnte hertugen til Christian 3, var Skåne, Sjælland og Fyn allerede under grev Christoffers kontrol.
Christian 2. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).
Oprøret
Kort efter, i september 1534, skibede den Christian 2-tro Skipper Clement (1485-1536) sine tropper ind i Aalborg. Til forskel fra greven satsede Clement på at udbrede oprøret til bønderne og oprette en bondehær. I første omgang lykkedes det for Clementshæren at slå adelens forsvar tilbage, men ved Randers blev den omkring den 1. november 1534 standset af modstandernes tropper, og bondeopstanden bredte sig i stedet mod vest og syd. Da det dog kort efter lykkedes for Christian 3 at opnå en separatfred med Lübeck, blev der frigjort tropper, som under Johan Rantzaus (1492-1565) lederskab kunne nedkæmpe Clementshæren. Rantzaus tog op gennem Jylland endte med et blodigt indtog i Aalborg den 18. december, hvormed Clementsfejden var slut.
Skipper Clement i fængslet. For oven Rantzauernes
våben. Fra Danmarks Riges Historie (1896-1907).
Følgerne
De umiddelbare følger blev, at bønderne i de oprørske områder blev straffet kollektivt med bøder eller, for selvejerbøndernes vedkommende, med indlemmelse af ejendommene under kronen. Skipper Clement blev dømt til døden og henrettet i 1536.
På længere sigt bidrog det store oprør og dets effektive nedkæmpelse til, at de store godsejere og kongemagten rykkede tættere sammen for at forhindre det magttomrum, som rigsrådsregeringen i 1533-34 havde medført – og for at forhindre nye bondeopstande. Den konsekvente forfølgelse af denne taktik langt ind i 1600-tallet, om ikke længere, medvirkede til, at Clementsfejden blev den sidste store bondeopstand i Danmark.