Cirkulære til Biskopperne om reformationsjubilæet, 31. maj 1917

Kilder

Kildeintroduktion:

I 1917 blev der afholdt jubilæumsfest for reformationen. Her blev det markeret, at det var 400 år siden, at Martin Luther den 31. oktober 1517 offentliggjorde 95 teser, hvori han skarpt kritiserede den katolske kirkes afladshandel. Denne begivenhed er for eftertiden kommet til at symbolisere reformationens begyndelse og dermed opgøret med den romersk-katolske kirke og skabelsen af de protestantiske kirkesamfund i begyndelsen af 1500-tallet. Datoen er således blevet højtideligholdt og markeret af den danske stat og kirke i 1617, 1717, 1817, 1917 og vil også blive det i 2017. Derudover er der siden 1736 ligeledes blevet afholdt hundredårsjubilæer for gennemførslen af reformationen i Danmark den 30. oktober 1536.

1917-fejringen var det første jubilæum, der blev afholdt efter enevældens afvikling og folkestyrets etablering med Junigrundloven af 1849. Til planlægning af jubilæet nedsatte Kirkeministeriet i marts 1917 et udvalg bestående af teologer. Udvalget forfattede følgende cirkulære om fejringen, som i maj rundsendtes til landets biskopper. I cirkulæret fremgår det, at jubilæet i form og indhold blev påvirket af, at det skulle afholdes under 1. verdenskrig (1914-1918), og af den splittelse i forskellige kirkelige retninger, der prægede samtidens danske kirkeliv.

Cirkulære til Biskopperne.

I Aaren 1617, 1717 og 1817 fejrede den danske Kirke Hundredaarsfester for Reformationen, og hver Gang henlagdes Hovedfesten til den 31. Oktober som den Dag i Aaret 1517, da Luther ved Kirkedøren i Wittenberg opslog sine Theses. Forskellige allerede foreliggende offentlige Udtalelser bærer Vidnesbyrd om, at Aaret 1917 fremdeles i vort Folk betragtes som et Jubelaar for Kirken, og at der næres Ønske om og føles Trang til at give udvortes Vidnesbyrd herom ved særlige Foranstaltninger. Hvor naturlige og selvfølgelige end disse Bestræbelser fra Enkeltmands eller enkelte Institutioners Side kan siges at være, er det dog Ministeriets Overbevisning, at den Trang og de Ønsker, der næres i det danske Kirkefolk som Helhed om at fejre Jubelaaret som en Højtid for vor Kirke kun kan rettelig imødekommes gennem en fælles Højtidelighed for hele Kirken, ligesom Ministeriet ogsaa maa finde det at være det værdigste, om det Fællesskab, der trods alle Forkelligheder dog er til Stede indenfor den danske Folkekirke, kunde finde sit Udtryk i en Højtideligholdelse i Kirkerne Landet over af Reformationsjubilæet. De alvorlige Tider og de usikre Forhold, hvorunder vi lever, egner sig ikke til Højtideligheder i større Stil, men en enkel Kirkefest, til hvilken man samledes paa selve Mindedagen den 31. Oktober d. A.[1] i Kirkerne Landet over, vilde efter Ministeriets Overbevisning ikke blot vinde Tilslutning hos Flertallet i Folket, men ogsaa kunne bidrage til at styrke den Fællesskabsfølelse, som maa anses for at være ønskelig indenfor Kirken.

Idet man ud fra de foranstaaende Betragtninger har anset det for ønskeligt, at det i Tide blev gjort til Genstand for grundig Overvejelse, om en Kirkefest bør holdes, og hvorledes den da rettest bør indrettes, har Ministeriet nedsat et Udvalg til Drøftelse af denne Sag og til eventuelt at stille nærmere Forslag i denne Henseende. I dette Udvalg anmodede man Biskoppen over Sjællands Stift[2] om at indtræde som Formand, og rettede derhos en Henvendelse til Professor ved Københavns Universitet Amundsen[3], Stiftsprovst over Aalborg Stift og Sognepræst ved Budolfi Kirke i Aalborg Barsøe[4], Sognepræst ved Frederikskirken i København P. M. Larten[5] [Larsen], Præst for Valgmenigheden for Ubberup C. F. Koch[6] samt Sognepræst for Skanderup Menighed C. F. Moe[7], om at indtræde i bemeldte Udvalg. Da imidlerted Sognepræst Moe ikke mente at kunne paatage sig de med Indtrædelsen i Udvalget forbundne Forpligtelser, indtraadte paa Ministeriets Anmodning i hans Sted Biskop over Ribe Stift Koch[8] som Medlem af Udvalget.

Ministeriet har derpaa fra Udvalget modtaget en Betænkning, hvori det udtales, at alle Medlemmer har været enige om, at som Forholdene stiller sig for Tiden, er der ikke Anledning til at afholde store officielle Festligheder, men at Udvalget dog maa anse det for en Selvfølge, at Morten Luthers[9] Gerning paa Vis bør mindes i Kirke og Skole i Lighed med, hvad der er sket paa de tidligere Hundredaarsdage for Reformationen.

Med Hensyn til de Former, under hvilke Reformationsfesten bør fejres, har Udvalget derfor afgivet følgende Indstilling:

I. at den 31. Oktober d. A. bliver en Fridag i Skolerne Landet over;

II. at det henstilles til Biskopperne at rette en Opfordring til Menighederne Landet over om at fejre

A.   en Mindefest i Kirkerne, hvor man samledes til Betragtning af den litherske [lutherske] Reformations Betydning, Tak til Gud for denne Begivenhed og Bøn om Bevarelse af dens aandelige Gave.
Formen for denne Mindefest, der paa hvert enkelt Sted nærmere maatte bestemmes af Præst og Menighedsraad, kan antage forskellige Skikkelser efter de Kræfter, som haves til Raadighed, saavel i Retning af Kirkernes Udsmykning som i Retning af Sang og Musik, ligesom ogsaa Tidspunktet paa Dagen til være forskelligt efter det enkelte Steds Lejlighed.
Som Prædikentekst anbefales: Eph. 2, 8-10.

B.   En Skolefest med Foredrag om Morten Luther for Børnene og Afsyngelse af nogle af hans Salmer. Denne Fest kunde fejres Eftermiddagen forud.

III. Endvidere foreslaar Udvalget Udgivelsen af et Festskrift i Dagens Anledning, bestaaende af et fyldigt og folkeligt Uddrag af Luthers Skrifter. Udvalget har som Redaktør af denne Bog foreslaaet Professor theol. Amundsen.

Endelig foreslaar Udvalget,
IV. at der trykkes et Hefte med Salmer og Sange til Brug ved Mindefesten i Kirker og Skoler.

Ved at meddele deres Højærværdighed dette skal man med Hensyn til Afholdelsen af en Mindefest i Kirkerne henstille til Dem at rette en Opfordring til Præster og Menighedsraad i Stiftet om at mindes Reformationen ved en Fest i Kirkerne den 31. Oktober d. A., idet man i Overensstemmelse med Udvalgets Indstilling skal henstille, at Formen for Mindefesten indrettes efter hvert enkelt Steds Lejlighed.

Det bemærkes derhos, at Ministeriet har tiltraadt Udvalgets Forsag [Forslag] om Udgivelse af det ommeldte Festskrift ved Professor theol. Ammundsen, samt at man ligeledes har bifaldet, at der paa Udvalgets Foranstaltning trykkes et Hæfte med Salmer og Sange til Brug ved Mindefesterne i Kirker og Skoler.

Sluttelig bemærkes, at Ministeriet har henstillet til Undervisningsministeriet, om samme maatte finde Anledning til i Overensstemmelse med Udvalgets Indstilling at træffe Foranstaltning til, at den 31. Oktober d. A. bliver en Fridag i Skolerne Landet over, og at der om Eftermiddagen Dagen forud i samtlige Landets Skoler fejres en Skolefest til Minde om Reformationen.

Kirkeministeriet, den 31te Maj 1917.

Th. Povlsen[10].

V. Holbøll[11].


[1] d.A.: dette år.

[2] Harald Ostenfeld (1864-1934): biskop over Sjællands stift 1911-1922, biskop over Københavns stift 1922-1932.

[3] Valdemar Ammundsen (1875-1936): professor i kirkehistorie ved Københavns Universitet 1901-1923, biskop over Haderslev stift 1923-1936.

[4] Peter Barsøe (1863-1946).

[5] P. M. Larsen (1862-1917).

[6] Carl Frederik Koch (1860-1925).

[7] Carl Moe (1848-1927): formand for Indre Mission 1915-1927.

[8] Peter Gabriel Koch (1858-1922): biskop over Ribes stift 1901-1920, biskop over de sønderjyske områder 1920-1922.

[9] I Danmark kendes Martin Luther fra gammel tid som Morten Luther.

[10] Thorvald Povlsen (1868-1942): præst, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, kirkeminister 1916-1920.

[11] Valdemar Kragh Holbøll (1817-1954): kontorchef i kirkeministeriet 1916-1921, departementschef i kirkeministeriet 1923-42, parlamentarisk kirkeminister 1942-45. 

Om kilden

Dateret
31.05.1917
Oprindelse
Rigsarkivet. Kirkeministeriet 1. Kontor. Journalsager. 51. 3 R 1917 1076 - R 1917 1150.
Kildetype
Cirkulære
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
31.05.1917
Oprindelse
Rigsarkivet. Kirkeministeriet 1. Kontor. Journalsager. 51. 3 R 1917 1076 - R 1917 1150.
Kildetype
Cirkulære
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. september 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk