"Christian den Fjerde i Søslaget ved Femern" af St. St. Blicher, 1839

Kilder

Kildeintroduktion:

Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648) er i sin eftertid ofte blevet portrætteret som den store landsfader. Det skyldes vel langt hen ad vejen hans lange regeringstid og de mange kendte bygninger, han lod opføre. Én begivenhed synes dog især at være blevet hyldet i eftertiden - ikke mindst i forbindelse med de nationalistiske strømninger i 1800-tallet: Slaget ved Kolberger Heide 1. juli 1644, hvor Christian 4. blev såret og mistede det ene øje, men alligevel efter sigende drev sine mænd frem mod sejr over svenskerne.

I dette digt fra 1839 beskrev Steen Steensen Blicher (1782-1848) det dramatiske slag og Christian 4.s heltemod som det sømmede sig for en 1800-talsdigter. Den sårede konge førte an i ”Den blodige Sejer” over svenskerne. Men det er ikke nok med den danske sejr i slaget, erindringen om kampen manifesterer sig som en tidsrøst, der endnu kan vække det danske folk til kamp – forstår man. Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Christian 4.s øje tilsyneladende overlevede slaget i Blichers udgave.

Christian den Fjerde i Søslaget ved Femern

Stemmer i; thi nu ville vi sjunge!
Mens fjerde Christian var Konge,
Da krigede Svier[1] og Daner
Alt efter de forrige Vaner.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav 
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

De mødtes engang og til Dysten
Ej langt ifra femerske Kysten,
Med Bosler[2] af Jern de trilled,
Om Lemmer og Livet de spilled.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

Og det var Kong Christian den Fjerde,
Som Dreng han det Vovespil lærte;
Han spilled de Trumfer, som ikke
Modstanderen mægted at stikke.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

Da kom der fra Fjenden en Kugle,
Den gav baade Rivter og Bule.
Omkring fløj saa vide de Splinter -
Det var en Salut uden Finter.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

De Sømænd de tumle paa Dække,
Og Somme i Døden sig række,
Selv Kongen slog Nakken mod Bonken[3];
Men end var ej Dannebrog sunken.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

Da var der at skue et Under:
Slet Ingen fornam[4] sine Vunder[5].
Om Broder og Ven monne[6] falde,
For Kongen kun sørged de Alle.
Og der var Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En dansed sig der i sin Grav.

Men daanet[7] kun var han en Kjende;
Han rejste sig brat overende.
Paa Sværdet han støttede Handen
Og visked sig Blodet af Panden.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

„Frisk op! mine Søegutter flinke!
„Paany lader Lynene blinke!
„Paany lader Tordenen skralde!
„Paany lader Hagelen falde!“
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

Den faldt under Torden og Lynen,
Mens Blodet løb Kongen i Brynen,
Men, længe før Dag var udrunden,
Den blodige Sejer var vunden.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

End see vi paa Rosenborg Klædet,[8]
Som kongeligt Blod haver vædet;
Tohundrede Aar ej udsletter
De kostbare purpurne Pletter.
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En dandser sig der i sin Grav.


Christian 4.s blodplettede tøj fra søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644. Tøjet er altså ikke fra slaget ved Femern, som det måske kunne lyde i sangen. Tøjet er stadig den dag i dag udstillet på Rosenborg Slot. Her kan man læse meget mere om tøjet, slaget og historien bag. Foto: Kongernes Samling, Rosenborg

Hvi[9] skulde da Tiden hin[10] stærke
Udslette os Danskhedens Mærke?
Hvi skulde fra Vandet vi drives?
Hvi skulde paa Landet vi kives[11]? -
Og der gaaer Dans paa vildene Hav,
Saa mangen En danser sig der i sin Grav.

Tidsrøsten jo haver os vækket:
„Pur ud! alle Mand nu paa Dækket!
„Formerer den trofaste Kjæde!
„Da kunne med Lyst I fremtræde;
„Om der gaaer Dans til Lands eller Vands,
„Da vinde I Sejrens straalende Krands.


Ordforklaringer m.m.

[1] Svier: svenskere

[2] Bosler: kugler

[3] Bonken: bonken kan betyde skibsværk eller bunden af et skib. Her henvises der nok til sidst nævnte, hvormed det menes, at han slog nakken i gulvet/dækket, altså, at han faldt om.

[4] Fornam: fornemmede, her; mærkede

[5] Vunder: sår

[6] Monne: måtte

[7] Daanet: dånet, besvimet

[8] Med dette henvises der til, at Christian 4.s blodplettede tøj fra søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644 var udstillet på Rosenborg Slot. Det er de stadig i dag.

[9] Hvi: hvordan

[10] Hin: den

[11] Kives: skændes

Om kilden

Dateret
1839
Oprindelse
Blicher, St. St. (ved P. L. Mølller): Digte bd. I-II (1847)
Kildetype
Digt
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. januar 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk