Kilder
Christian 4's pestforordning 1625
Christian 4 (1578-1648) udstedte den 15. januar 1625 på Københavns Slot en forordning til sikring af landets borgere på baggrund af flere pestepidemier, som havde ramt Danmark i perioden 1599 til 1620. Pesten ramte igen København i foråret 1625 i forbindelse med den danske deltagelse i trediveårskrigen. De velhavende og lærde flygtede ud af byen, hoffet flyttede til Kolding og almuen blev tilbage i byen. Forordningen består af to afsnit. Det første beskriver forhold, der skal sikre mod et pestudbrud, og det andet opstiller retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig under et pestudbrud, sådan at smittefaren mindskes. Forordningen var banebrydende på to punkter:
- epidemier fastlagdes her som et offentligt ansvarsområde
- forordningen var alment gyldig for hele befolkningen.
Forordningen udstak retningslinjer for, hvordan offentlige personer som bl.a. præster, ligbærere og gravere skulle forholde sig ved håndtering af et offer for pest, blodsot eller anden smitsom sygdom. Ved udbrud skulle sygdomsramte adskilles fra de raske, sikres mad og medicin, begravelserne skulle være hurtige og små i omfang, og den sociale orden skulle opretholdes. Men der var ikke meget, der kunne gøres, og forordningen foreskriver da også, at der flittigt skulle bedes til Guds nåde.
| Forordning Huorledis i Pest / Blodsot / oc saadanne smitsomme Siugers tid / skal forholdis Huorledis forholdis skal / naar Siugdommen / vdi Egnen oc nest ved begyndis. Huorledis forholdis / naar Siugdommen i nogen Bye optendis.
Forordning Huorledis i Pest / Blodsot / oc saadanne smitsomme Siugers tid / skal forholdis WI Christian den Fierde / med Guds Naade / Danmarckis / Norgis / Wendis oc Gottis Konning / Hertug vdi Slesuig / Holsten /Stormarn oc Dithmersken Greff[ve] vdi Oldingborg oc Delmenhorst / etc. Giøre alle Vitterligt / at endog Wi vel vide / vdi Pest / Blodsot oc dislige Guds vredis tid / all Menniskelig forsictighed / være idel forgeffuis : Dog effterdi i sig selff Christeligt oc ret er / at en huer sig imod saadan Guds Rijß / besindelig forholder / sig derfore wndseer / oc bruger de Raad / Gud den Allemectigste giffuer oc tillader / oc siden stiller hans Guddommelige Majestet oc Allmæctighed wdgangen i Hender / det at Lempe / Andre oc formilde / effter sin viise Guddommelige Forsiun oc Vilge /. Da haffue Wi Naadigst for gaat oc raadsomt Anseet / en oc huer til des bedre Wnderretning nærverende Ordning at lade vdgaae / huor effter en huer vdi Pest oc smitsom Siugers tid / sig haffuer at Rette / etc. Huorledis forholdis skal / naar Siugdommen / vdi Egnen oc nest ved begyndis. | |
| I. AT paa det en huer / effter denne Voris Forordning / dißbedre sig kand haffue at forholde / Da / det første saaden smitsom Siugdom begynder / inden eller vden Lands (huor fra Segling oc Handteering [1] pleyer at komme) vdi negden [2] at tiltale / skulle Borgemester oc Raad med Sogneprestens oc Medici [3], huor nogen er / eller den forfarenste [4] Bartskers [5] Raad / anordne toe / trey eller flere aff Raadet / eller andre gode forstandige Dannemend / som tilstede bliffue ville / huilcke skulle være de Siugis Forstandere / oc med en sand Guds fryct / holde offuer denne Voris Forordning / oc engang i det ringeste huer Uge / med Sognepresten sig Raadføre / oc om Brøst [6] findis / giffue det Borgemester oc Raad tilkiende / at der paa kunde Raadis bode. |
Siugis Forstandere. |
| 2. NAar nu Siugdommen vist / vdi nest [b]eliggende Egen / sig lade mercke / da skal først oc for allting skee Bøn oc Guds paakaldelse / saadan Guds Vrede oc Straff at affbeede / derhos oc Formaning til Poenitentze [7], oc siden skulle ingen / som fra de Steder kommer /huor Siugdommen er begyndt / indstedis vdi de Steder / som fra Siugdommen endnu fri ere / Medens foruisis tilbage igien / Vil nogen sig icke lade sige / da skal den eller de indleggis i Pesthusit paa Steder oc Kammerser / huor ingen Siuge værit haffuer / oc der forholde sig fire eller fem uger / oc siden indstedis / saa fremt dennem eller der hoß dennem ere /midler tid / igen saadan Siugdom paakommer; I de Steder oc huor ringe Formue ere / saadan Pesthuse at opbygge / der skal it vist Vertzhuß / enten vden Byen eller først vdi Byen anordnis / oc med de Folck handlis / som der paa vare skulle / om nogen Siugdom paakommer / intil Leiligheden kand giffue sig / it Pesthuß at opbyge. Huis Breffue oc som fra de steder (huor Siugdommen grasserer) kommer / oc dog endeligen giøris fornøden at indstedis / de skulle holdis til Ilden / oc berygis med huis der til tien / naar de obnis eller antagis. I lige maade saa fremt oc forfaris paa nogen vdlendiske Steder / saadan Siugdom at være optend / Da skal der fra ingen Skibe eller Handteering stedis / oc aldeelis ingen der fra komme Skibsfolck / eller Vare i Land føris / vnder Confication oc anden høyeste vilkorlig Straff / effter som der paa kiendt vorder. |
Nest Guds paakaldelse wndere. |
| 3. OC paa det der udøffuer / ingen sin Rettighed maa forkortis / da skulle Borgemestere / Raad og Byefogder / haffue flittig act oc opsiunn / med Vor oc Cronens Rettighed oc Indkomst / Disligeste oc med andre (som icke ville eller maa sig did begiffue) deris Arff oc anden Rettighed oc Indkomme / saa at alt saadan vdi god forvaring oc Regenskab holdis / saa vit skee kand oc bør / saa intet Oss eller andre Interesserede ved saadant igiennem Reisens forbud / saa vijt mueligt / forkortet eller affhendt vorder. |
|
| 4. DErnest saa skal en god oc velforfaren Pestmester eller Bardsker strax antagis / oc haffue en god Maaneds Løn aff Byen / saa lenge Siugdommen varer / hannem skal oc settis / huad hand aff de Siuge / som formue haffuer / maa tage / de Fattige skal hand for intet / oc den Løn hand aff Byen haffuer / tiene oc besøge / saa oc bruge de Raad Medici foreskriffuer / oc skal hand i begyndelsen sielff / end oc w-ombedet [8] gaa i de Huse Pesten begyndes i / der lade ryge oc bruge Raad Præservativer [9], oc alting forekomme /saa vijt Gud den Allermægtigste giffuer selff Naadeligen Raad oc Lycke / oc naar Pesten Grasserer, da skal hand meddele en huer Raad / som Raad er begierendis / dennem oc som hannem lader fordre / besøge / oc offuer alt tage vare paa Pesthusis Siuge. |
Pestmester. |
| 5. DErforuden oc naar Siugdommen i Negden formerckis / da skulle Borgemester oc Raad tilholde Apotecker og Bardsker gode Medicamenter, Præservativer, røgelse imod en forgifftig Lufft / oc andet fall at haffue / effter som Siugdommen tager fremgang / eller befryctis / oc huer Recept. for it lideligt oc vist kiøb / som der paa skal settis / oc skal samme taxt anslagis paa Raadhusit med store leselig Bogstaffuer / skreffuit paa Pergement eller Papir / oc saa tit den kand hente at afflade / igien opsettis / huor med Borgmester oc Raad skal haffue Indseende / skal oc derforuden Pestmesteren giffuis oc betalis aff Byen Medicamenter, som Fattige fri kand haffue hoß hannem oc hente / om de det behøffuer oc ville / Pestmesteren skal oc flittig besøge de Siuge. |
Medicamenter oc Raad. |
| 6. NAar Siugdommen formodis / da skal ingen fremmede Fructer aff Ebel / Pærer / Plommer / Kirssebær / eller oc deslige maa indføris / ey heller summerfructer fall haffuis / Meden saadant skal dennem / der med handtere / fratagis oc bortkastis / I lige maade skulle oc Borgemester oc Raad / med all flid haffue Indseende / at huis Proviant som aff en eller anden slags selgis oc fall holdes / gaat sunt oc vel forvarit ere / Saa vel som oc alle Gaderne (meest paa de tider) reene holdis / paa det Siugdommen aff Stanck icke skal tiltalis oc formeeris. |
Fructo Pro viant. |
| 7. OC skulle Borgemestere oc Raad vdi tide / oc nu strax tencke paa at Anordne hoß en beleilig-Kirckegaard it Pesthuß (eller huor Byerne ringe formue haffuer / en Boed eller Toe effter Byens Leilighed) paa it sund sted / vden for Byen / noget aff Veyen / oc der haffue atskillige Gemacker / baade til Fattige saa oc til Rige / som ville være for sig selff / oc om huilcke tuifflis kand / det at være smitsom Siuge / med huilcken de ere beladde / oc skal huer Quarteer / haffue sin serdeelitz Varetegt / paa det baade de / som aff ingen Siugdoms tid kand bliffue indtagit / kunde haffue it visse sted / huort de gaae eller indføris kunde / naar de paa Gaden ligger / saae oc gaat Folck kunde for deris Siuge tieniste bekomme Kammerser / oc god Varetegt for billig betalning. Er Kirckegaard / hoß huilcken samme Pesthuß eller Boed settis kand / da skal strax hos Pesthusit en Kirckegaard anordnis / til Fattiges begraffuelser. [til top] |
Pesthuß. |
|
|
|
| 8. Naar nu Siugdommen begyndis / vdi nogen Bye / da skal først oc for alting hoß Gud den Allermectigste med Litanie [10] som visse Dage skal holdis oc være indtil Tacksigelsen for Siugdoms ophørelse skee aff Predickestolen) oc Bøn hiemme / oc i Kircken ydmygeligen anholdis / om den Guddommelige Vredis / Straffens oc Siugdommens affvendelse oc formildelse / Dernest Folcket aluorligen formanis til Poenitentze, forlige sig met Gud oc sin Næste / oc betimelige oc besindelige bruge HErrens Naduere / efterdi vdi disse Tilfalde beste Raad er aleene hoß Gud den Allermectigste at søge oc bekomme; Dernest skal oc Folcket / som Formue haffuer / formanis / med Fattige serdeelis Siuge at haffue medynck / raade meden de leffue; Saa oc at wndsette deris efterlatte Børn; Der forvden oc at hielpe de Døde til Graffue; huor med de Siugis Forstandere skulle haffue indseende / huad oc (serdelis i de tider) til Fattige Siuge giffuis / det holdis oc vddelis til dennem. For det sidste / skal Folcket oc paamindes / at ingen kaster sig selff modvilligen vdi Fare / oc haffuer wnødig omgengelse med de Siuge / oc at de Siuge sig oc beskeedelige holde / fra andre / oc dennem advare om de wvidende til dennem komme. |
Guds paakaldelse oc anden formaning. |
| 9. Til Pesthusit skal forordnis / en god Gudfryctig Mand til Capellan, huilcken forvden sin Løn oc Nødtørfftighed til første Capellanie i Byen eller paa Landet der nest omkring skal der effter tilstedes / oc maa hand ellers ti[l] neste Landsbye Kald / om hand dyctig oc skickelig er / for ander høris oc forfremmis. |
Pesthuß Cappllan. |
| 10. Dernest naar nu Siugdommen / vdi nogen Huß formerckis / oc førend den bliffuer offuer Byen allmindelig / Da skulle de der inde boer / holde Husene oc Vinduerne til Gaderne tillucte / oc ingensted udgaae / at komme iblant Folck / eller stede nogen wvidende til sig: Dog skal anordnis aff Borgemestere oc Raad at Siælesørgerne dennem besøge / oc trøste / dernest oc at Pestmesteren til dennem bruger de Raad som best vides / baade i Husene at ryge / oc de der vdi sunde ere / nogit til Præservatif at indgiffue / oc de Siuge nest Guds hielp at Curere. Derforuden oc skal bestilles visse Folck / som saadanne steder oc siuge Folck besøge kunde / dennem hente oc forskaffe deris Nødtørfft oc Liffs ophold / Medicin oc anden Fornødenhed. Meden dersom nogen Tiunde [11] siug bliffuer / oc Hußbunde eller Hustrue som sunde ere / ville strax effter at nogen saadan Siugdom formerckis i deris Huse / begiffue sig paa andre steder / huor de kunde godvilligen intagis / da skulle de icke nødis til at bliffue hoß de Siuge / Meden dennem frit fore / naar de Siuge / oc de som i Husene bliffue / med underhold Medicin oc anden Nødtørfft besørge / effter deris Leilighed sig vd at begiffue / Dog at de icke uden høy Aarsag steder andre sig til Omgengelse / førend om deris egen tilstand oc sundhed paa nogle Ugers tid vist er forfarit. |
Huse tilholdis. |
| 11. End befinder sig nogle Fattigis Døre at tilluckis / som icke formue haffuer sig selff at opholde / Da / effterdi dennem baade forbiudis / at omgaa ob bede / saa oc nære sig med Handverck / skulle Borgmestere oc Raad være forplictede / aff Byens middel / at forskaffue saadanne Fattige Øll oc Mad / Medicin oc nødtørfftig vnderholdning / som de ville ansuare / skal oc Sognepresten oc de Siugis Forstandere her i haffue indseende / oc advare Borgemestere oc Raad / om fornøden. |
|
| 12. Ellers skal all wnødig besøgning i saadan Tid være forbøden / dog skal Presten / Pestmesteren Bardskerne villige sig lade befinde; De nest Forvante mue oc / om de endelig det ere begierendis / tilstedis til Siuge at indgaae / dog at de sig siden fra anden Selskab oc samquem / (vndtagen Kircken) endtholder [12]. |
Besøgning. |
| 13. Vdi Pest tid skal ey heller nogen store Brøllupper / eller anden Verdskab skee / Meden en huer giøre sig det da hiemme oc vdi sit Huß / vden nogen Giester. |
Verdskab |
| 14. Naar oc nogen i saadan tid / ved Døden affgaar / oc da skulle alleene neste Forvante [13] / oc nogle faa af Naboskaabit bedes at møde i Gaden / naar Liget vdberis / oc paa Gaaden igien fra hin anden skillis / naar fra Kircken kommet er oc maa ingen vdi Husit ingaae / vden de vedkommer / Presten skal i Kircken alleene giøre kort / oc halff saa lenge Lig-Predicken / som ellers / oc paa Kirckegaarden i steden for Lig-Predicken alleene giøre en kort Formaning / eller læse en Bøn / oc Fader Vor / oc der vdi med dennem som tilstede ere / Gud den Allermectigste for Siugdommens formildelse / oc anden Nødtørft / aff Hiertet oc alvorligen paakalde. |
Begraffuelse. |
| 15. I Lige maade skal oc paa Lig Kister aff Fyrr / settis en Taxt / oc paa Deler giøris Forraad aff Øffrigheden / de Fattige som intet formaae / til beste / effter Byens Leilighed. |
Lig Kister |
| 16. I Pest tid skal oc Kircken holde Klæde oc Lagen / it eller fleere / at leye bort til dennem der begiere / for en lidelig; huiß der aff kommer / skal være Presten oc Kircken til toe skiffte. |
Klæde oc Lagen. |
| 17. Videre skal oc Borgemestere oc Raad forordne / Huorledis der med Ligberen skal forholdis; Der hoß ocsaa forordne Ligbaarer / med Heste fore / med sorte Klæde Tecker / saa de Fattige der ved kand naae en hederlig Begraffuelse / derforuden oc at de / som ingen ville sig vedkiende / aff saadanne kunde til Jorde Føris. |
Ligbærere. |
| 18. Vdi Pest tid skulle oc Borgemestere oc Raad giøre Anordning / at Graffuerne da saa vel som ellers / lader sig nøye met huiß billigt / oc den Fattige bedrøffuede effterlatte kand aff sted komme / oc skal Graffuer Lønnen sættis for en visse Taxt / oc Graffueren plictig at kaste Graffuene vel dybe / oc trey Sielandske Alne [14] i det ringeste. |
Graffuere. |
| Effter huilcken Pestordning / Øffrighed oc alle andre / sig skulle haffue at forholde / eller der til suare oc staa til Rette / som vedbør / Giffuet paa Vort Slot Kiøbenhffn / Den 15. Januarij. Anno 1625. |
|
[1] Segling oc Handteering: skibe og handel.
[2] Negd: omegn.
[3] Medicus: læge.
[4] Forfaren: erfaren.
[5] Bartsker: bartskærer (person, som foruden barbervirksomhed havde nogen kirurgisk uddannelse).
[6] Brøst: mangel.
[7] Poenitenze: gøre bod i kirken.
[8] W-ombedet: u-ombedet. Pestmesteren skal - også selvom han ikke er blevet tilkaldt - gøre det på eget initiativ. Dvs. der påhviler ham en forpligtelse til at handle på egen hånd, herunder skaffe sig oplysninger om, hvilke huse, der er ramt af pest osv.
[9] Præservativer: beskyttende lægemidler.
[10] Litani: offentlig kirkebøn.
[11] Tiunde: tyende.
[12] Entholde: afholde sig fra.
[13] Forvante: slægtninge.
[14] Sjællandsk Alen: ca. 63,25 cm.





