Charles Ogiers beskrivelse af Rosenborg Slot, september 1634

Kilder

Kildeintroduktion:

I september 1634 mødtes Christian 4. (født 1577, regent 1588-1648) med den franske gesandt Grev d’Avaux på Rosenborg Slot. Mødet blev beskrevet af gesandtens sekretær Charles Ogier, der i sin beretning fremhæver sin beundring for Kongens have, Rosenborgs kunst og særlige akustiske indretning. Rosenborg var opført af Christian 4. i årene fra 1605-1633 som et lystslot og var designet til at imponere, hvilket tilsyneladende lykkedes. 

 

Rosenborg Slot set fra lysthaven. Billedet er fra Christian 6.s tid. Fra: Kongernes Samling - Rosenborg

 

 

Den 1. September blev Gesandten af Korfitz Ulfeldt og Jens Bille ført ud til den kongelige Have, i hvilken Kongen har bygget et stilfuldt Hus. Her er en stor hvælvet Sal, hvori der findes mange smukke Malerier, der forestiller Menneskenes Beskæftigelser og Fornøjelser i alle Aldre; de fleste er fortræffeligt udførte. Der er også et Kammer med Marmorgulv, hvor Kongens Forfædre og Sødskende er malet. Ligeledes et blanktskinnende Bad, alt er i det hele overordentlig bekvemt og pragtfuldt. Der er ogsaa det særlige, at Kongen fra sin Stue, ved Hjælp af Kæder og Taljer, kan hæve og sænke en Vindebrog, der er temmelig langt borte. Haven kan vel omtrent være ligesaa stor som den allerchristligste Kongens Have i Paris, der kaldes Tuilerierne.

Den 7. September. Kongen af Danmark lod vide gennem Ulfeldt, at vor Gesandt kunde træffe ham i Haven efter Middag, om det passede Gesandten at komme derud; derfor begav han sig sammen med fire af os til Haven Klokken to, hvor Christian og Hans Ulrik [1] modtog ham ved Indgangen. Kongen, der spaserede alene, gik lige hen imod Gesandten, og denne hilste ham med en dyb Bøjning, og han blev genhilst af Kongen, som ogsaa paa sin Side bøjede sig. Saa satte Kongen sin Hat paa, og Gesandten gjorde det samme, og paa Afstand hilste Kongen med Hatten ogsaa paa os, da vi nærmede os. Derpaa begyndte Gesandten sin Tiltale paa Italiensk, idet han sagde, at han var overordentlig glad og lykkelig paa denne Dag, da der gaves ham Lejlighed til at tale saa bekvemt med Kongen. Kongen besvarede disse Ord paa Latin, og derefter talte begge fortsat Latin. Vi trak os tilbage, og Kongen førte Gesandten til en lille Pavillon med Vinduer til alle Sider, hvor der paa et Stenbord stod nogle søde Sager, som Kongen bød ham af. Derefter førte Kongen ham ind i et kvadratisk Forgemak, der var smykket med Malerier, under hvilket han plejede at anbringe sine Musikere, og han befalede, at vi skulde sammenkaldes; og da vi var kommet ind og atter var blevet hilst af ham med Hatten, begyndte, efter at han selv og Gesandten havde sat Hattene paa igen, og begge stode midt i Værelset, samtlige Musikere, baade Instrumentalister og Sangere, at istemme en Musik, hvori de fulgtes ad, hvilken pludselig Fornøjelse vi fornam med Forbavselse, da Lydene naaede vore Øren gennem forskellige Lufthuller, som om de snart var nærmere, snart var fjernere. Imidlertid roste Gesandten paa den mest hengivne og høflige Maade Kongens Sindrighed, som havde skabt denne fornøjelige Opfindelse, og naar Kongen saa hen paa os, tilkendegav ogsaa vi ved at nikke vort Bifald. Naar Musikken med Mellemrum tav, gik Kongen og Gesandten op og ned i Samtale uden at blive trætte, som om Latin var begges Modersmaal.

Da Gesandten havde talt med Kongen i to Timer, frygtede han, at Hans Majestæt skulde have nok af en saa lang Samtale, hvilket Kongen flere Gange benægtede, og denne sagde tilsidst ved Afskeden, at Gesandten frit kunde komme til ham, hvis der skulde blive nogen Vanskelighed ved Forhandlingen med Ministrene; og idet han sagde dette, førte han Gesandten hen til Værelsets Dør, imedens han trykkede hans Haand gentagne Gange og nikkede. Da vi var kommet ud og sad i Vognen i selve Portforhallen, kunde vi saa længe skelne hin underjordiske og usynlige, men ikke ubehagelige Musik, hvilket vel skete paa Kongens Bud.


Ordforklaringer m.m.

[1] Kongens sønner. Kronprins Christian kendes også som den udvalgte prins, da han efter sin storebror kronprins Frederiks død stod til at arve den danske trone. Han døde dog kort inden sin far, og en yngre søn af Christian 4. blev konge under navnet Frederik 3.

Om kilden

Dateret
1634
Oprindelse
Wanscher, Wilhelm: Rosenborgs historie. Med kilder og Architekturtegninger (1930)
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
5. december 2014
Sprog
Dansk (oprindelig latin)
Udgiver
danmarkshistorien.dk