Carl Westergaard: Leder i Tyendebladet, 6. oktober 1907

Kilder

Kildeintroduktion:

Omkring år 1900 begyndte det kvindelige tyende i byerne at organisere sig i Københavns Tjenestepigeforening og De Samvirkende Tjenestepigeforeninger, stiftet af Marie Christensen (1871-1945), men tyendet på landet var stadigvæk en fragmenteret gruppe. Landarbejderen Carl Westergaard (1885-1954) fik under højskoleophold styrket sin interesse for tyendets dårlige vilkår og manglende politiske rettigheder, og han stiftede i 1907 Tyendeforbundet med økonomisk støtte fra De samvirkende Fagforbund. Foreningen krævede en forbedring af landarbejdernes bolig- og arbejdsvilkår, afskaffelse af Tyendeloven, højere løn og kortere arbejdstid samt valgret og valgbarhed. Carl Westergaard blev foreningens formand, kasserer og redaktør på foreningsbladet. Den første udgave af Tyendebladet udkom den 6. oktober 1907. På forsiden var den nyskrevne Tyendesang af Jeppe Aakjær (1866-1930) trykt. I lederen, som du kan læse nedenfor, skrev Carl Westergaard formålet med foreningen og det nye blad.

”Tyendebladet”.

Atter beriges vort Land med et nyt Blad. Det er jo ingenlunde noget nyt Fænomen, da der jo baade mod Vinter og Vaar udkommer nye Blade.

Dog – vort Blad har en Fordel frem for de andre: Det udgives af et nyt, opvaagnende Samfundslag, og skal være Organ for den Bevægelse, vort Folkesamfunds nederste Lag – Tyendet – i det sidste Aar har rejst. For saa vidt er det noget nyt.

Det er første Gang i vort Lands Historie, at Tyendet og Landarbejderne har forsøgt at organisere sig med det bestemte Maal: at tilkæmpe sig bedre Livsvilkaar.

Det er første Gang, at dette store Samfundslag udgiver et Blad, som skal være deres Talsmand i Striden: Kampen for større Ret.

Det er første Gang, der har været udgivet et Blad specielt for Tyende- og Landarbejderklassen! Altsaa: Dette Blad møder fra første Begyndelse med en Del større Eksistensberettigelse end de andre Blade, fordi det har som Opgave: at repræsentere et opvaagnende Folkelag!

- Vi har Opgaver nok at tage op; vi har Maal nok at kæmpe for at naa, og vi har Mod til at tage fat!

- Paa hvilken tid af vort Lands Historie har der vel været et Folkelag, der har været saa daarligt stillet som os? Hvornaar har der været større Kløft mellem de forskellige Klasser, end der er mellem Tyendet og de andre? Vi ved det ikke! Vi tror ikke, det nogensinde har været. Derfor forekommer det os endnu mere naturligt, at der nu bliver begyndt paa at udjævne denne Klasseskel – begyndt netop af dem, der bedst føler det, nemlig Tyendet.

Det er i denne Kamp, at Tyendebladet skal være os en trofast Hjælper og Samlingsmærke.

- Husmændene har nu faaet deres Organisation og deres Blad. Storbønderne ligeledes. Arbejderne i Byerne deres. Og Frugten? Ja, vi ser den tydelig. De har vunden derved, vunden i Kultur og økonomisk Velstand.

Hvorfor skal vi – den nederste Klasse – Tyendet, ikke ogsaa have vor Organisation og vort Blad?

Jo, selvfølgelig. Vi kan jo vente os det samme som de andre: Udvikling og Fremgang!

Vi vil derved jævne Kløften mellem os og de andre – og derved faa vor Menneskeret respekteret.

Kunde vi vel vente os noget bedre? Nej, absolut ikke! Det er det, vi nu stræber efter. Det maa være vort Maal! Ogsaa dette: Vi har fuldt ud Vished for, at det kan naas gennem Organisationen og vort Blad, Tyendebladet. Derfor bliver vor Bevægelse ogsaa det lyse og skønne Haabets Evangelium. Al Haabløshed er Mørksyn, al Modløshed og Tungsind maa vige for det store og skønne: Haabet om det nye og lyse, der kommer!

Vi gaar i Kampen med oprejst Hoved og en Kampsang paa Læben!

- Og hvad gaar vort Arbejde da ud paa?

Først og fremmest dette: Fuldstændig Afskaffelse af den gamle, afskyelige Klasselov, Tyendeloven – den Lov, hvori al Fortidens Forbandelse og Trællesystem har sat Frugt[.] Og den samme Vej med denne Lovs Følgesvend, Skudsmaalsbøgerne – disse Bøger, som nu bruges til at brændemærke uskyldige Tjenestefolk, samt skaffe en virkelig Beskyttelseslov for Børnene og de Umyndige, Valgret og Valgbarhed, Ulykkesforsikring, bedre Beboelseslokaler i Stedet for de sundhedsfarlige, raadne Kamre, vi nu har. Kortere Arbejdstid, saaledes at vi kan faa Tid til aandelig Udvikling og personlig Dygtiggørelse. Højere Løn og en mere menneskelig Behandling. 

- Jo, jo, der er Opgaver nok – Maal nok, at arbejde for.

Ingen Bevægelse og intet Blad har saa stor Eksistensberettigelse som vort. Ingen Bevægelse og ingen Blade har større og mere vigtige Opgaver end vore.

Og saa selve Bladets Stof?

Vort Blads Indhold kan deles i tre Afsnit: agitatorisk, oplysende og underholdende.

Vi trænger til disse tre Ting. Vi trænger til en kraftig Agitation, og ikke mindst trænger vi til en grundig social Oplysning samt god, sund, lærerig Underholdning.

Det skal være vort Blads Opgave!

- Hvem vil nu støtte os i disse Bestræbelser?

Ja, først og fremmest vil vi bede vore Kammerater – Tyendet og Landarbejderne – om deres fulde Støtte.

Men også Husmændene.

Det er jo deres Børn, der skal følge efter os i Staldkamrene og paa Herregaardsmarkerne, derfor bør også Husmændene støtte os.

Vi beder ogsaa de organiserede Arbejdere, som allerede har mildnet deres Kaar saa meget gennem Organisationen, om at støtte os. Det vil jo kun være noget, de som gode Klassefæller vil føle som sin Pligt at gøre.

Og sidst beder vi hele det samlede Demokrati om Støtte. Demokratiets første og store Maal er jo at komme de mest lidende til Hjælp. Her er rig Lejlighed til praktisk Handling, og vi haaber den ikke udebliver.

Det er jo de Tusinder af Tjenestefolk og Landarbejdere, der skal fylde op i Demokratiets Rækker og bringe den demokratiske Tanke frem til Sejr.

Carl Westergaard.

Første udgave af Tyendebladet 6. oktober 1907

Det første nummer af Tyendebladet, 6. oktober 1907. Øverst Jeppe Aakjærs nyskrevne sang, nederst Carl Westergaards leder. Foto: danmarkshistorien.dk.

Om kilden

Dateret
06.10.1907
Oprindelse
Tyendebladet, 1. årgang, nr. 1, (den 6. oktober 1907)
Kildetype
Artikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. april 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk