Bygningsspor og graven under Jelling Kirke

Artikler

Den nuværende Jelling Kirke er en stenkirke fra omkring år 1100, der blev bygget på et centralt sted i det store kongelige monumentkompleks i Jelling fra 900-tallets anden halvdel. Under kirken har arkæologiske udgravninger påvist bygningsspor, fra tiden før kirken blev opført, der er blevet tolket som spor efter trækirker. Nyere forskning har dog afsløret, at der også kan være tale om halbygninger. Under stenkirken er også påvist en fornem grav fra vikingetiden. Graven er blevet opfattet som kong Gorm den Gamles (død ca. 958) sidste hvilested, men især nyere forskning har vist, at det må forblive uafklaret, hvem den gravlagte mand var.

Bygningsspor under kirken

I årene 1976-1979 foretog Nationalmuseet udgravninger i den nuværende Jelling Kirke, der blev opført omkring år 1100. Udgravningerne påviste bygningsspor under kirken, der bl.a. kom til udtryk ved stolpehuller, hvor der må have stået tagbærende stolper, og resterne af et gulv af ler.       

Disse bygningsspor blev tolket som vidnesbyrd om, at op til tre trækirker havde stået på stedet, før stenkirken blev opført. Tanken var, at Harald Blåtand (regent ca. 959-987) havde ladet bygge en trækirke på dette centrale sted i det store kongelige monumentkompleks, efter han var gået over til kristendommen omkring 965.

Udgravning i Jelling Kirke i 1978.
Udgravning i Jelling Kirke i 1978. Foto: Nationalmuseet

Graven og den gravlagte

Foran koret i den nuværende kirke er et gravkammer fra vikingetiden, som også blev påvist under udgravningen i 1976-1979. Gravkammeret var af træ, og det havde oprindeligt været lidt mere end 3 m langt, ca. 2 m bredt og omkring 1 m højt. Spredt i gravkammeret lå 73 dele af et skelet, der altså ikke var komplet. Undersøgelser af knogler og tænder afslørede, at der var tale om en mand, som havde været ca. 173 cm høj og mindst 35-50 år gammel, da han døde. Udover knoglerne rummede graven fornemme genstande. Bl.a. hundredvis af tynde guldtråde, der nok havde været vævet ind i tæpper eller den afdødes tøj, og et fornemt rembeslag blev fundet i graven. Der var altså tale om en mand med en høj status.  

Graven blev opfattet som sekundær, dvs. at den gravlagte mand oprindeligt var blevet begravet et andet sted. Det blev bl.a. på den baggrund foreslået, at der var tale om Gorm den Gamle (), der først var blevet gravlagt på hedensk vis i Nordhøjen, men da sønnen Harald Blåtand gik over til kristendommen, havde han flyttet sin far til en kristen begravelsen under den trækirke, som Harald ifølge denne tolkning havde ladet opføre.

Teorien om genbegravelsen af Gorm den Gamle under en nybygget trækirke blev meget udbredt i 1980’erne og 1990’erne. Faktisk fik teorien så solidt et fodfæste, at man i år 2000 under en ceremoni i Jelling Kirke foretog en slags genbegravelse af knoglerne fra graven under den nuværende kirke, som man opfattede som Gorm den Gamles, efter de havde været taget op af gravkammeret i 1970’erne.

Udsmykning af gulvet i Jelling Kirke.
Udsmykning af gulvet i Jelling Kirke. Den sølvfarvede del af udsmykning markerer nogenlunde gravkammerets placering under kirken. Foto: Kasper H. Andersen

Jellingprojektet - nye tolkninger og teorier   

Jellingprojektet, et stort forskningsprojekt under Nationalmuseets ledelse i et samarbejde med Aarhus Universitet og VejleMuseerne, der især blev afviklet i perioden 2008-2011, har bidraget med megen ny viden om vikingetidens Jelling. Jellingprojektets forskning har f.eks. sat spørgsmålstegn ved, om bygningssporene under den nuværende stenkirke skal tolkes som trækirker, og den udbredte teori om, at Gorm den Gamle blev genbegravet på kristen vis under en trækirke.

Jellingprojektets genbearbejdning af tidligere udgravningsresultater afslørede, at bygningssporene under den nuværende kirke også kan tolkes som spor efter en eller flere bygninger, der fulgte vikingetidens klassiske halbygnings-arkitektur med buede vægge og et stort åbent rum i midten af bygningen. Derfor er en anden og nok mere plausibel tolkning, at i hvert fald de ældste bygningsspor under den nuværende kirke stammer fra en større halbygning, som sådanne kendes fra f.eks. vikingetidens aristokratiske residenser ved Lejre og Tissø på Sjælland. I hvert fald passer stolpehullerne bedre med den måde, man opførte haller på i den sene vikingetid, end den måde man opførte kirker på i Skandinavien lidt senere i vikingetiden.

Et bud på en rekonstruktion af den halbygning, der formentlig lå på det sted, hvor den nuværende stenkirke blev opført ca. 1100.
Et bud på en rekonstruktion af den halbygning, der formentlig lå på det sted, hvor den nuværende stenkirke blev opført ca. 1100. Den nuværende stenkirkes grundplan er markeret med hvidt, og nogle af de stolpehuller, der blev påvist under kirkegulvet i 1970’erne, er markeret med rødt. Som det fremgår, korresponderer stolpehullerne med stolpernes placering i den ene ende af en ”typisk” halbygning fra vikingetiden. Nederst på rekonstruktionen ses den store Jellingsten. Grafik: Peter Jensen, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet

Derudover har bygningsarkæologiske undersøgelser, der også var tilknyttet Jellingprojektet, af den nuværende kirkes kor afsløret, at koret formentlig var opført som skib i en ældre stenkirke fra 1000-tallet. Denne første stenkirke på stedet havde et mindre kor mod øst, der blev opgivet, da Jelling Kirken omkring år 1100 fik sin nuværende grundform.      

I lyset af Jellingprojektets arbejde med den nuværende stenkirke og nytolkninger af tidligere udgravninger heri må de tidligere tolkninger af de ældste bygninger på stedet genovervejes. Der er stor sandsynlighed for, at de sidste af de mindst tre træbygninger, der gik forud for den første stenkirke, var egentlige kirkebygninger, mens den første træbygning på stedet altså synes at have været en halbygning. Hvilken funktion hallen havde, vides ikke, men givetvis foregik der religiøse aktiviteter i hallen. Eksempelvis kan det ikke udelukkes, at hallen har været brugt som ramme for kirkelige handlinger, selv om den ikke var bygget som en decideret kirke.

Ligeledes er det grundet Jellingprojektets arbejde nu også blevet klart, at den fornemme grav under den nuværende stenkirke ikke nødvendigvis skal ses i relation til den første kirke på stedet. I hvert fald lå gravkammeret tilsyneladende uden for den første stenkirkes skib.

En vigtig og arkæologisk kompleks del af monumentområdet  

Den nuværende Jelling Kirke er placeret imellem Nordhøjen og Sydhøjen, og nogle få meter syd for kirken står Harald Blåtands store runesten på det sted, hvor den blev rejst omkring år 965. Kirken er altså placeret på et centralt sted i monumentområdet. Her har været byggeaktivitet siden 900-tallet, og siden opførte man altså en mindre stenkirke i 1000-tallet, der allerede omkring år 1100 blev ombygget og udvidet, hvilket også er sket flere gange siden. Derfor udgør området under og omkring Jelling Kirke i arkæologisk henseende en kompleks del af monumentområdet.

Det er især denne komplekse arkæologiske baggrund, der har åbnet op for forskellige tolkninger af bygningssporene under den nuværende stenkirke. Især arkæologer men også historikere og andre forskere har diskuteret, hvad der gik forud for den nuværende kirke.

Luftfoto af monumentområdet i Jelling fra vest
Luftfoto af monumentområdet i Jelling fra vest, der viser den nuværende stenkirkes placering lige op ad Nordhøjen. Foto: Nationalmuseet

Jellingprojektets arbejde har gjort det klart, at det er muligt at tolke bygningssporene inden for rammerne af periodens aristokratiske arkitektur, som den bl.a. kommer til udtryk på stormandsresidenser som Lejre og Tissø. Begge steder lå en monumental halbygning centralt placeret i et indhegnet område, og monumentale halbygninger var uden tvivl vigtige i vikingetidens elitekultur. Man kan forestille sig, at kongemagten har fulgt denne tradition i Jelling, hvor den dog fik en langt større og mere monumental karakter end andre steder. Eksempelvis ved opførelsen af en enorm rombeformet palisade af egetræ, der målte ca. 360 m på hver side, omkring monumentområdet.

Med hensyn til graven under den nuværende kirke forbliver det uafklaret, hvem der blev gravlagt i gravkammeret. At der er tale om en højstatusgrav fra vikingetiden, og at den gravlagte tilhørte kongefamilien, kan der imidlertid ikke være tvivl om. Om det var Gorm den Gamle, der blev genbegravet, er dog ikke muligt at afgøre. Det forbliver også uafklaret, om graven blev anlagt før eller efter den byggeaktivitet, der var på stedet, da den første kirke blev opført.


Denne artikel er lavet i samarbejde med Jellingprojekt.

Om artiklen

Forfatter(e)
Mads Kähler Holst , Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
950 -1100
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. januar 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Bertelsen, Thomas: ”Kirken i koret”, i: Skalk 1 (2012), s. 18-23.

Holst, Mads Kähler, Jessen, Mads Dengsø, Andersen, Steen Wulff, Pedersen, Anne: “The Late Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark. Recent investigations and a suggestion for an interpretative revision”, i: Praehistorische Zeitschrift 87:2 (2012,) s. 474-504.

Krogh, Knud J.: Gåden om Kong Gorms Grav. Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes Monumenter i Jelling Bind 1, (1993).

Lund, Niels: “Gorm den Gamle og Thyre Danebod”, i: Danske Kongegrave Bind 1, Karin Kryger (red.), København (2014), s. 55-80.

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Mads Kähler Holst , Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
950 -1100
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
27. januar 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Bertelsen, Thomas: ”Kirken i koret”, i: Skalk 1 (2012), s. 18-23.

Holst, Mads Kähler, Jessen, Mads Dengsø, Andersen, Steen Wulff, Pedersen, Anne: “The Late Viking-Age Royal Constructions at Jelling, central Jutland, Denmark. Recent investigations and a suggestion for an interpretative revision”, i: Praehistorische Zeitschrift 87:2 (2012,) s. 474-504.

Krogh, Knud J.: Gåden om Kong Gorms Grav. Historien om Nordhøjen i Jelling. Vikingekongernes Monumenter i Jelling Bind 1, (1993).

Lund, Niels: “Gorm den Gamle og Thyre Danebod”, i: Danske Kongegrave Bind 1, Karin Kryger (red.), København (2014), s. 55-80.

Udgiver
danmarkshistorien.dk