Breve fra husmand Therkel Kristensen 1884-1887

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne kilde består af seks breve, som er skrevet i årene 1884-1887 af Therkel Kristensen. Han var i dette tidsrum husmand i Vrenderup, Faaborg sogn i Vestjylland. Her boede han sammen med sin kone Johanne og deres 5 børn. Udover at arbejde med den sandede hedejord havde Therkel et bijob som vinterlærer indtil 1887.

I forlængelse af den omlægning, der skete i det danske landbrug fra vegetabilsk til animalsk produktion i denne periode, dyrkede Therkel også en stor mængde af rodfrugter på sin jord til foderbrug. Her var Therkel desuden én af egnens foregangsmænd i indførelsen af roer som afgrøde. Therkel Kristensen repræsenterer i sin samtid en af de bedrestillede husmænd. Brevene er dels skrevet til hans forældre og søskende, dels (og især) til broderen Niels.

1. brev.

2. brev.

3. brev (18. december 1885).

4. brev (5. januar 1886).

5. brev (12. november 1886).

6. brev (5. marts 1887).


 

[til top]

Kjære Broder!

Inden jeg fik dette afsendt modtog jeg dit Brev af 4. dennes, og du takkes meget for det meget du har faaet skrevet. Da I sagtens ikke er i Oxby i Aften faaer I vel nok Marie derom ved anden Lejlighed.

Det er nogle rare Fyre I der fik med at gjøre ved Gaardhandelen. De vilde rigtig have huseret, hvis der ikke havde været Hold i Folkene, de fik med at gjøre. Er de Herrer ikke ringeagtede før, maa de da blive det nu.

Det var da godt, at du har aflagt Hoboerne et Besøg, selv kommer jeg der nok ikke for det første. Jeg ved ikke, om jeg begynder at blive gammelmands, men jeg synes slet ikke jeg kan komme fra den smule Kram jeg har; det kommer vel ogsaa af at jeg ved det behøves at faa det mest mulige ud af det. Dog kan Indtægterne stige ligesaagodt for mig her som i Ho, og Gud under os Helbred, saa bliver det vel lysere med Tiden.

Ja, Ravnen[1] fløj heller ikke helt udenom denne Egns Møddinger, han fik dem saavidt i Nabosognet Øse, at de staa nok og se hvorofte Køerne pisse i Stalden. »A ved dog et«, siger Hans Mortensen, og jeg synes, at vi med vor gode Mosejord til Strøelse, bør holde os til den gammeldags Blanding. Jeg husker nok en Gang, hvor saadanne radikale Røster ret fandt Øre hos mig, men jeg har lært at holde af den gyldne Middelvej, og at hvad der skal blive virkeligt stort og varigt maa komme saadan lidt og lidt. Jeg hørte ikke Ravn, men da jeg hørte om de mange Grøntafgrøder i et Aar, saa kjendte jeg min Mand, og vidste at det var uprøvede Teorier han foer med; derfor kan der nok hentes Lys deraf, om ikke andet saa en manelse om at det altid vil gaa saadan at det gamle forgaar, det ny opstaaer.

Der er nu Højskolehjemmet, bare saadant dejligt Æg måtte blive ret udruget.

I Aftes begyndte jeg igjen med Aftenskole, som jeg har holdt 2 Gange ugentlig. Venter fra en halv Snes Karle, saa du kan nok tænke, at jeg altid har travlt. Lev ret vel!

TK

[til top]

(…)

Kjære Broder.

Da jeg nok har forestillet mig, at Pigernes Udebliven ikke er blevet vel optaget af dig havde jeg foresat mig allerede inden vi fik dit Brev at lægge et godt Ord ind for dem. Jeg troer nok de havde ofret de 4-5 Dage og 1 Kjøretur til Varde paa Udflugten (og det er jo ret betænkt ikke saa lidt), hvis ikke Søren Stef­fensens havde været bange for, at deres ikke kunde taale Rejsens Besvær, tilmed var de vistnok indbudte til Aastrup Kro samme Dag, og da kunde de jo faa den kjære Peder Jensen med. Hans Mortensens har vist ikke Skylden efter hvad de siger, men nogen Opsigt vilde det nok have gjort, om Kirstine havde taget fra Sognets Skyttebal, hvor hun som de andre bidragydende Piger var Æresgjæst. Og Opsigt har Pigerne Lov til at frygte. Inden Foraaret driver vel din Harme over og saa kunde Hindringerne maaske blive færre.

Hvis Chr. Bertelsen er ligesaa arbejdsom og sparsom som da han var i ­Oxbøl, kunde jeg nok ønske han tog Bopæl her. Han kan rimeligvis intetsteds faa Ejendom billigere end her, men alligevel vil det jo kræve Savn og Anstren­gelse at faa en saadan Ejendom i Gang. Det er i den nordre Række over mod Bolhede, at der er løbet en Mand fra Stedet, der indestaaer nok ca. 2000 Kr.

Bygningerne ere ganske ny, men jeg kjender for lidt til Ejendommen, da det er 1/4 Mil herfra. Vil du raade ham dertil skal jeg nok følge ham derud og iøvrigt være ham behjælpelig. Han bør gaa ind paa Skads Herredskontor og spørge hos Fuldmægtig Hansen om Ejendommen skal til Auction og hvilken Sagfører der har med det Sted i Vrenderup at gjøre, hvori Kreditforeningen har gjort Udlæg. Hos denne faaer han saa nøjere Besked, mulig han kunde faa Lyst til at bestyre det for Kreditforeningen for det første. Med Hensyn til Udbetalingen bliver den næppe mere end Omkostningerne og 1 Aars Rente . - Der skal findes Mergel i Ejendommen. Nabostedet er drevet op til Kjøretøj og en Flok Hæsser rundt om Huset. I 1000 Al. Afstand ligger en Gaard hvortil Fællesmejeriets Vogn kommer. - Nu kan enten du eller Fader jo tage med Chr. Bertelsen herud en Torsdag Eftm.

Igaar kom der meget Korn ind heromkring. Vort var temmelig lidt vejret og blev staaende, men i dag faar det en slem Bløde igjen. Jeg er nu færdig med Mergelkjørselen og har det spredt, undtagen hvad der ligger mellem Boghve­dedysserne. Boghvede og Kartofler tog vel Skade, men giver dog ingen ringe Udbytte og Turnipsen voxer dygtig.

Siden du taler om Mælkeudbyttet vil jeg ogsaa anføre, at vi i længere Tid har været næsthøjest her i Vrenderup og have noget over 1 Kr. hver Dag og saa vor Mælk igjen.

Det er tidlig de ere færdige derude til en ny Vandgang i Fjorden, de skulde dog først faa Regnskabet opgjort fra sidste Gang - og saa laane deres Materiale fra Nissum Fjord. Hansen klatter for meget med det, næste Gang skal han sætte i Avisen at han opretter et Seminarium og Realskole.

Så siger jeg dig Tak for Brevet og ønsker Lykke til Rugsæden m.m.                                                                                                                                                                                                                                                                                                Din tro Broder

Therkel.

Træskoene passede godt. Du kan nok paa samme Regning sende os en stor Mejeriost.

 

 

[til top]

(…)

Kjære Broder. Vrendrup d. 18. Debr. 1885.

 

Rigtignok vil jeg sige, at det havde været i sin Orden, om jeg straks efter Hjemkomsten havde underrettet Eder om, hvordan vi havde det; men jeg maa rigtignok tilstaa, at jeg har glemt, at jeg havde lovet det, og det har derfor stadig været min Tanke at Saadan hen imod Jul skulde I have Brev. Nu fik vi Hilsen med Karl iaftes, og i Aften kom Hans Mortensens Karl med dit Brev, og det glædede mig straks at se, at alle Sider vare fulde, for, tænkte jeg, det plejer jo ikke at være med Ingenting.

Alt er læst med Interesse, men jeg har ikke synderlig at give i Vederlag. Vi ere allesammen raske. Lille Signe er lige ved at gaa ene. Marie kan næsten læse, og Kristen siger at han vil til at begynde paa et Brev til Eder om, at han vil opsætte sin Udrejse til Paasken. Derimod troer jeg nok han ligesaavel som vi andre gjør Regning paa dit Besøg i Julen.

Jeg gratulerer til din Uafhængighed af kommunale Sorger og din Hyldning af de mæglende Standpunkter, saa meget mere som jeg selv er i samme Situation. Ved Sogneraadsvalget fik jeg nok alle Stemmer fra Vrendrup. Men jeg havde bedt Kromanden modarbejde mit Valg, om ikke just med, som han gjorde, at sige: »han er højre«. Men her faldt hans Interesser nok sammen med mine, som rigtignok mere dreje som om at faa mit eget til at balancere end Faaborg Kommune. - Iaar har jeg Underbalance, men naar jeg ser hen til hvad Merglingen og andre Forbedringer har taget og Klynene ellers kunde have givet, saa er Resultatet næppe saa mistrøstende. Sommetider trykker det mig vel noget at være afhængig af Bifortjenester og venskabelig Kredit. Men ser jeg saa hen til, at jeg har truffet det saa, at Lejligheden til Bifortjeneste er [der] og ligesaa til at bringe Lodden i meget bedre Kultur, saa glemmer jeg maaske for ofte at prise min Held. Jeg har ikke Raad til at spille velhavende i Ter­minen med dine Penge, for jeg har selv nødig at laane, medmindre jeg kan sælge Stude eller Ko; men da man altid handler bedst, naar man ikke er nødt dertil, er jeg meget glad ved dit Tilbud; men lad 100 Kr. være tilstrækkelig, og se selv at komme med dem om ikke før saa i Afgangsjulen, saa maaske du kunde have Lyst til at tage med til Holsted Marked. Maaske ogsaa H. Mor­tensen har inviteret dig igaar.

Jeg vedlægger Takskrivelse til Henrik for Indbydelsen. Jeg havde nok Lyst at være med, men jeg glæder mig saameget til de fri Juledage, at jeg ikke nænner at ofre 1/3 eller 1 /4 af dem paa en Rejse, hvormeget jeg end skylder Henrik og Karen at gjøre Honeurs for deres førstefødte. Til Slutning ønsker vi Eder alle, I kjære Forældre, Søster Andrea og Broder Niels en ret glædelig Jul og bede jer modtage en hjertelig Hilsen fra os alle. Kristen lover saa selv at skrive først i Julen.

Lev saa alle vel

Therkel.

 

[til top]

(…)

Kjære Forældre og Sødskende! Vrendrup d. 5. Jan. 1886.

 

Idag er der igjen saa faa Børn i Skolen, at jeg nok kan faa Tid til at skrive et Brev, og I har sagtens begyndt at længes efter at høre hvordan vi har det i denne Vintertid. Vi har alle god Helbred, og da vi jo heller ikke mangler hverken at bide eller at brænde, saa trykker Vinteren os egentlig ikke. Foder­trang frygter jeg heller ikke, nu da jeg lod Studene gaa i Holsted for 270 Kr.; mere var ikke at opdrive, og jeg kunde godt have kjøbt derefter. Koen har jeg kun været budt 100 Kr. for; men det kan blive godt om den staar noget, da jeg har Kartofler nok, og ved dens Hjælp har vi ligesaa megen Mælk som, i Sommer omtrent. Min Moselyng kommer nu godt tilpas til Faarene; dem klager hver sig for, og ingen spørger nu som i Sommer »hvad jeg bjærger Lyng til‹‹ Grisen ligger paa Stuebordet; vi slagtede den igaar, den vejede rigelig 10 Lispund. Det var jo godt at den kun fik lidt Korn, men især Kartofler og Mælk. Nu skulde I have været her til Pølsegilde, hvis Vejen ikke var saa lang.

Det er trangt for de mange her paa Egnen som skal leve af Heden, det vil sige af at lave Koste af Risene, derved kan tjenes lidt naar Jorden er bar. Hos Bønderne er ikke meget at tjene i disse trange Tider, da der nok er flere end mig og S. Steffensen, der selv gjøre deres Tærskning.

I Aften vil jeg op at besøge vor ny Præst, da han ikke kommer og besøger mig. Han er ellers en ganske fortrinlig Prædikant. Degnen har faaet mig til at skrive en Afhandling om Egnens Landvæsen, som jeg skal op med i Foredragsforeningen en Aften, andet Udenomsarbejde har [jeg] ikke undtagen hos Hans Mortensen med Mejeriregnskabet. [Han] sig[er] vel saa at jeg løber efter Datteren til min Broder. Det er nu Løgn, men om det ogsaa er det naar de sige, at ingen Bejler har væet saa højt anskrevet som han, ved jeg ikke. Heller ikke om det var for hans Skyld hun tog til Varde til Højskolehjemmets Generalforsamling. Men nok om det. Folkene ere flinke og Pigen kan jo ligesaagodt tage en fra Vest som fra øst.

Vi vente Kirstine fra Vandflod i Besøg en Gang, og jeg har tænkt meget paa en Tur Vester ud i Fastelavnen. Lille Signe gaaer nu ene og er altid god at komme afsted med. Marie er jo bedst tilpas med at komme i By eller til Skole, men i Mangel deraf begynder hun nu at finde Behag i at læse, for der staaer meget morsomt i Bøgerne, siger hun. Kristen kan jo nok [lide] Skolen og gjør ogsaa god Fremgang. Men jeg presser ham ikke. Han er nu 9 Aar paa Søndag, og ved en hel Del mere, end jeg gjorde i den Alder.

Kjære Broder, nu kan du nok snart skrive igjen. Dem i Troldholm skal I hilse. Og selv hilses I alle paa det kjærligste fra Hanne og Børnene og Eders hengivne Søn og Broder.

Therkel J. Christensen

E.S. Kjære Søster, kan du undværes, saa skal du gjøre Kirstine Følgeskab herhen.

 

[til top]

(…)

Kjære Broder! Vrendrup d. 12. Nvbr. 1886.

 

Paa Grund af at Hans Mortensen, baade straks, du havde lejet Karlen, var underrettet af Niels Broeng, og, da du rejste, af dig selv, var det jo ikke nogen Overraskelse for mig, at se et Brev fra dig med Poststempel Vejle. Jeg kunde ogsaa sige mig selv, at Hansen havde gjort sin Indflydelse gjældende for at holde dig i den grundtvigianske Kreds. For mig var det en Skuffelse, at du ikke havde valgt en ren Landbrugsskole, af hvilke vi dog have flere i Forbindelse med et Slags Mønsterbedrift. Jeg kjender for lidt ››Vinding‹‹ ­til at have nogen Mening om, hvorvidt dens Landbrugs-Afdeling rækker ud over de sædvanlige Lokkemadsklasser , som de fleste Højskoler have lagt sig efter, siden Befolkningens sunde Sands krævede den haanede Realundervis­ning istedetfor Brage-Snak og Dressur i »Rask-Petersensk« Retskrivning og ander Særheder. Dog, man bør jo glemme Fortiden, og jeg for min Part haaber, at Højskolen nu, netop ved at svinge noget ind i de bedre Lærd- og Fagskolers Spor, vil bøde noget paa deres tidligere Synder. Men hver Højskole, der mangler den sande Dannelses Særpræg, Tolerancen og Beskedenheden, vil jo endnu fremme, hvad der er en Kræftskade i vort Folk - Blasertheden. Tiden er kosmopolitisk og al Afsondring i dansk-dansk eller norsk-norsk Retning er i Grunden latterlig. Europa, Ja hele den civiliserede Verden er for lille til, at ikke Kulturens og Fremskridtets Momenter i deres Hovedtræk skulle være fælles, hvad de, ret historisk beset, ogsaa altid have været, naar de have været ægte. En Højskole-Elev, uvant til andre Paavirkninger end de en Landsbykreds og enkelte »farvede« Blade og Tidender giver, kommer jo under en aandsstærk Forstander som i en Tryllekreds og et saadant Forhold avler Bornerthed. Da du ikke længere er saaledes at voxe med, haaber jeg, du ikke glemmer, at du frit kan gaa til hvad Skole du vil, og overalt vil være lige velkommen. Men haves der i »Vinding« virkelig dygtige Lærerkræfter i de Retninger, som dit Hu staaer til, saa er du jo fri for de Ubehageligheder, der følger af at skifte Omgivelser.

Nu er vor Vesterlo-Rejse jo allerede trængt langt tilbage i Erindringen. Derfor vil vi dog ikke glemme at sige dig Tak for Gildet. Rejsen gik jo helt igjennem heldig, og vi have alle været raske siden.

I denne Tid driver jeg jo meget Mælk af Køerne med Hvidkaalene. Din Ko, hvis Organer synes at være meget sensible, har været lige ved at malkes i Armod, har hostet og pustet, men begynder nu at komme sig. Du skal have mange Tak for dit resolutte finansielle Tilbud, der naturligvis er mig meget behagelig, om det end, som du let vil forstaa, ikke er behagelig at tænke paa, hvorvidt Tidens Tryk kan føre. Jeg har sat en Ære i som Landmand at have begyndt aldeles paa bar Bund, to Gange at have tabt, hvad jeg ejede (sidst ved at betale Ejendommen her med 3000 Kroner over dens nuværende Værdi) og endelig i, aldrig at have havt nogen Støtte uden at yde fuldt Vederlag derfor, og skulle jeg derfor bukke under og gaa fra det - hvad det, Gud ske Lov, ser mindre og mindre ud til - saa kunde jeg gjøre det glad, hellere end at tages under Armen med Beskyttermine og koldt Hjerte - og derfor er jeg glad ved din broderlige Hjælp, tildels ogsaa for din egen Skyld. For jeg vil haabe, at du trods alle brudte Forhaabninger, ogsaa maa [opleve] den Dag, du af Er­faring lærer at kjende baade Trykket og Lettelsen, der er ved baade at være Familieforsørger og være saa meget medinteresseret i Verdenslivet, at det falder svært at skulle gjøre Vold paa sine Interesser for at honorere Hjemmets Krav, der ikke er ganske de samme som Udkommets.

Da jeg forledne Morgen kom lidt for nær paa Enden for at faa en Slutnings­hilsen med bestemte jeg mig til at lade den vente et Par Dage. Imidlertid har vi faaet Brev fra Vandflod, hvor de befinder dem vel; fra Oxbøl har vi ikke hørt. D. 12. om Eftermiddagen var vi til et lille Bryllup hos Hans Simonsen, der, som du vel hørte, fra Starup er flyttet til et Lejehus lige ved vor Mose.

Jeg har ellers ikke noget Nyt at melde, og besvare Posten med at bære lange Betragtninger over Tidens Spørgsmaal fra Heden til Højskolen var jo at byde Bagerbørn Kringler. Jeg er paatrængende nok til at mene, at i Vinter maa du særlig være den ydende. Da Niels Klemensen [var] til Embedsexamen foreslog han mig at vedligeholde Brevvexlingen for at han kunde øve sig i dansk Stil. Jeg har ikke noget imod at blive brugt af dig paa lignende Maade. Plante- eller Dyre Anatomi eller Fysiologi bryder jeg mig dog ikke om, det kan jeg hver Dag have [      ] Bøger, naar jeg er oplagt til at bryde mit Hoved dermed. Men da det skriftkloge Landbrug dog vel ved Skolen har andre Representanter end den Vejle Dyrlæge, saa maa en Udvikling af visse Sider af Videnskabens Indgriben i Øjeblikkets praktiske Landbrugs-Spørgsmaal jo være noget, som en gammel Praktiker kan vente fra »Skolen« nutildags. Men jeg skal heller ikke fortænke dig i om du svarer, at i Vinter vil du være nydende, saa kan du siden være ydende. [Om] noget venter jeg jo da at høre fra dig inden Julen. Med den bedste Hilsen fra Hanne og Børnene og din hengivne Broder.

Therkel.

 

[til top]

(…)

Kjære Broder! Vrendrup d. 5. Marts 1887.

 

Den livlige Lærkesang og den grønnende Rug har i disse Dage mindet mig om, at vi nærme os Foraarsarbejdstiden, og jeg har derfor havt dette Aars Markfelttogsplan fremme til en fornyet Behandling. Men da I vel i denne Tid paa Skolen svælger i Saltomløb, Frugtfølger, almindelig og særlig Plantedyrkningslære, skal jeg ikke trætte dig med Betragtninger i den Retning.

Dit Brev giver mig nærmest Anledning til at takke dig, fordi [du] i det skaaner mig for alle Bebrejdelser i Anledning af min Felttogsplan for kommende Vintre, og har forstaaet, at jeg deri har fulgt de nærmere Krav. Langtfra ser jeg ned paa Børneskolen, for det er det Sted, jeg oftest har følt, at jeg ikke magtede det jeg vilde. Og det er en Gærning saa ærværdig, at jeg altid i føler Selvbebrejdelse for en »tagen forfængelig« saa ofte jeg gaar til den uden Lyst. ]eg ved ikke om jeg selv har brugt Udtrykket Vandrelærer om det Vin­terarbejde, som jeg har tænkt mig, i hvert Fald aspirerer jeg ikke til denne Titel, som vel nok med Tiden faar værdigere Bærere. Om der end kunde være lidt Lighed med »Røsten i Ørken« skal jeg nok vogte mig for »Kamelhaarskap­pen« (det afstikkende) og jo mere stille og jævn saadant Nyt kan begynde, des større Udsigt har det til Fremgang. Man kan nok bæres her eller der af Tidens Krav, og Tiden skaber sine Folk og sine Martyrer. Og jeg har ikke Begejstring nok til at attraa hverken Borgerkrone eller Martyrkrone, selv i allermindste Stil, men jeg har Sandhedsfølelse nok til uden Hensyn til Verdens Dom at lægge mine Kræfter i den Virksomhed, hvor jeg har erfaret at mine Evner ligger.

I Søndags var jeg i Øse Skole, hvor Forstander Madsen fra Jandrup holdt et Foredrag om Rodfrugtdyrkning, hvori Øse Sogn er langt tilbage. Men nu lod det dog til, Stemningen var bedre derfor end for et Aars Tid siden, for en af de ledende Bønder sad nu og opskrev Navnene paa de af Madsen anbefa­lede Sorter, medens han da ytrede, at han aldrig havde anvendt Jord ringere end en Gang til et Stykke Turnips. Jeg havde foresat mig at være aldeles tavs ved en mulig Diskussion, for desbedre at iagttage, hvorledes en saadan vilde løbe af. Men da M. her gav dem »den« at løbe med: »at Rodfrugterne ikke er Kraftfoder, men Halm, kuns Fyldefoder«. »Aa ja«, sagde jeg, »i samme Forstand som Skummetmælk er Fyldefoder, og efter mine Erfaringer lønner det I sig lige saa slet at holde Kvæg uden Rodfrugter, som at holde Svin uden Mælk«. Mod forventning sluttede baade M. og Tilhørerne sig ganske til denne Opfattelse. M. har jo ikke saa lidt Erfaring. Han hævdede, navnlig efter at jeg et Par Gange senere var afnødet et Bidrag, at det var Forhandlingsmøder der havde Fremtiden for sig, og jeg tænkte som saa: Forhandlingslederen maa saa ikke som han idag sætte sig for højt til Hest som Videnskabens Repræsentant, ikke være paastaaelig, pirrelig eller stikle syg .

Nu Landbrugsproblemer vil jeg ellers ikke nu sætte til Debat i vore Breve. Nu kommer du jo snart hjem, og saa vil jeg dog med det første ud at besøge Eder, og først naar jeg faar Skoleklampen kastet, kan jeg med frelst Samvit­tighed aldeles [gaa] op i mit Yndlingsfag. I næste Uge skal jeg til Marked og have en Trækstud kjøbt Jeg har solgt den gamle for 190 Kr.

Hans Peders Jens af Vandflod har kjøbt et Sted ved Skaanager Kro for 4100 Kr. Jeg har besøgt ham og funden at det kun er halv saa godt som mit, og han har dog gaaet paa Ejendomshandel lige fra Grænsen op til Lemvig. Han havde vel ogsaa handlet bedre, om han havde havt øje for at vi ere rykkede ind i Foderdyrkningens Tidsalder. H. Mortensen fortalte i Aftes at i Billum fik de nu baade et Højre- og et Venstre Mejeri, ellers har jeg ikke hørt noget vester fra. Jeg siger Tak for det udførlige Brev og de indlagte Sange, men med Hensyn til Gjengjældelse faar du nu tage Viljen i Gjærningens Sted. Og saa faar du vore venligste Hilsener med Ønsket om snart at høre fra dig igjen.

Din hengivne Broder

Therkel.

 


[1] Der er måske her tale om en lærer og gårdejer ved navn Chr. H. Ravn. fra Mors.

Om kilden

Forfatter(e)
Therkel Christensen
Dateret
1884-1887
Oprindelse
Therkel Christensens brevsamling ved Faaborg lokalhistoriske Arkiv.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Therkel Christensen
Dateret
1884-1887
Oprindelse
Therkel Christensens brevsamling ved Faaborg lokalhistoriske Arkiv.
Kildetype
Brev
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk