Bonn-erklæringen af 29. marts 1955

Kilder

Kildeintroduktion:

Bonn-erklæringen af den 29. marts 1955 fastslår rettigheder og principper for det danske mindretal i Sydslesvig, og den skal ses i sammenhæng med København-erklæringen af samme dato. Erklæringerne bidrog i deres helhed til en løsning af det såkaldt sydslesvigske spørgsmål.

I 1950'erne drejede de nationale spændinger i grænselandet sig om, at var det ikke muligt for det danske mindretal i syd for grænsen at få repræsentation ved Landdagen i Kiel på grund af den vesttyske spærregrænse på 5 %. I forbindelse med en drøftelse af Vesttysklands ansøgning om NATO-medlemskab i oktober 1954 i Paris lagde den danske udenrigsminister og senere statsminister H.C. Hansen et moralsk pres på Vesttyskland ved at sætte mindretalsspørgsmålet på dagsordenen. Det førte til en løsning med København-Bonn-erklæringerne, der beskyttede de respektive mindretal mod blandt andet diskriminering og sindelagskontrol, og gav dem den frie ret til at bekende nationalitet.

Erklæringerne skal ses som to forpligtende hensigtserklæringer frem for én bindende traktat. Denne løsning skyldtes dansk skepsis mod at indgå en bindende aftale med Tyskland af frygt for en potentiel indblanding i interne forhold på et senere tidspunkt.

Bonn-erklæringen af 29. marts 1955

I ønsket om at fremme det fredelige samliv i befolkningen på begge sider af den dansk-tyske grænse og dermed tillige i almindelighed at fremme udviklingen af venskabelige forbindelser mellem forbundsrepublikken Tyskland og kongeriget Danmark og i betragtning af den folkeretlige forpligtelse, som forbundsrepublikken ved sin tiltrædelse af den europæiske konvention om menneskerettigheder har påtaget sig til ikke at undergive nationale mindretal forskelsbehandling (artikel 14), erklærer forbundsrepublikken Tysklands regering i overensstemmelse med de også i forbundsrepublikken Tysklands grundlov fastlagte grundsætninger, hvortil den slesvig-holstenske landsregering henviste i sin erklæring af 26. september 1949, følgende:

I.
Personer, der tilhører mindretallet, nyder ligesom alle andre statsborgere de rettigheder, som er garanteret ved forbundsrepublikken Tysklands grundlov af 23. maj 1949. Særligt tilkommer der dem inden for grundlovens rammer følgende rettigheder:

1. Den personlige friheds ukrænkelighed,
2. lighed for loven,
3. tros- og samvittighedsfrihed,
4. ytrings- og pressefrihed,
5. forsamlings- og foreningsfrihed,
6. ret til frit at vælge erhverv og arbejdssted,
7. boligens ukrænkelighed,
8. ret til frit at danne politiske partier,
9. lige adgang til enhver offentlig stilling efter evner, egnethed, og faglige kvalifikationer; med hensyn til embedsmænd, funktionærer og arbejdere i offentlig tjeneste må der ikke gøres forskel mellem personer, der tilhører det danske mindretal, og andre statsborgere,
10. almindelig, umiddelbar, fri, lige og hemmelig valgret, der også gælder ved landdagsvalg og kommunale valg,
11. ret til at påkalde domstolenes beskyttelse, hvis nogen anser sig for at være krænket i sin ret af myndighederne,
12. ret til ligelig behandling, hvorefter ingen må forfordeles eller begunstiges på grund af sin afstamning, sit sprog, sin herkomst eller sin politiske anskuelse.

II.
Som en følge af disse retsprincipper fastslås hermed:
1. Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves.
2. Personer, der tilhører det danske mindretal og deres organisationer, må ikke hindres i, i tale og skrift, at benytte det sprog, de foretrækker.
Anvendelsen af det danske sprog for domstolene og over for forvaltningsmyndighederne retter sig efter de herom i lovgivningen fastsatte forskrifter.
3. Med hensyn til understøttelser og andre ydelser af offentlige midler, som tilstås efter frit skøn, må der ikke gøres forskel mellem personer, der tilhører det danske mindretal og andre statsborgere.
4. Det danske mindretals særlige interesse i at pleje sine religiøse, kulturelle og faglige forbindelser med Danmark anerkendes.

III.
Forbundsregeringen tilkendegiver herved, at den slesvig-holstenske landsregering har meddelt den følgende:
1. Da forholdstalsvalgmåden i henhold til kommunallovgivningen anvendes ved nedsættelse af kommunale udvalg, deltager repræsentanter for det danske mindretal i udvalgsarbejdet i forhold til deres antal.
2. Landsregeringen anbefaler, at der inden for rammerne af de til enhver tid gældende regler for radioens benyttelse tages rimeligt hensyn til det danske mindretal.
3. Ved offentlige bekendtgørelser skal der tages rimeligt hensyn til det danske mindretals dagblade.
4. I landet Slesvig-Holsten kan der af det danske mindretal oprettes almendannende skoler og folkehøjskoler (også faglige) samt børnehaver i overensstemmelse med lovene. I skoler med dansk undervisningssprog skal der gives tilstrækkelig undervisning i tysk. Forældre og værger kan frit afgøre, om deres børn skal besøge skoler med dansk undervisningssprog.

 

Konrad Adenauer, politiker og tysk forbundskansler fra 1949-63
Fra Wikimedia Commons.

Om kilden

Dateret
29.03.1955
Oprindelse
Offentliggjort på tysk i Der Bundesanzeiger, nr. 63, 31.3.1955, og i Amtsblatt für Schleswig-Holstein, 23.4.1955. Aftrykt på dansk i Troels Fink: Forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland i 1955 om de slesvigske mindretal. Gråbog til tjenestebrug, Udenri
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
29.03.1955
Oprindelse
Offentliggjort på tysk i Der Bundesanzeiger, nr. 63, 31.3.1955, og i Amtsblatt für Schleswig-Holstein, 23.4.1955. Aftrykt på dansk i Troels Fink: Forhandlingerne mellem Danmark og Tyskland i 1955 om de slesvigske mindretal. Gråbog til tjenestebrug, Udenri
Kildetype
Erklæring
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. marts 2014
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk