Bondevennerne

Artikler

Bondevennerne var betegnelsen for en alliance i 1840'erne og 1850'erne mellem medlemmer af de liberale og bonde- og husmandsbevægelsen. Alliancen ønskede at bedre landboernes forhold og havde sin storhedstid i årene omkring Grundlovens vedtagelse.

Hovedpersoner

Hovedpersonerne var fabrikant J.C. Drewsen, advokat Balthazar Christensen, kaptajn A.F. Tscherning og juristen Orla Lehmann på de liberales side samt husmand Peder Hansen, skomager I.A. Hansen og skolelærer Rasmus Sørensen fra bonde- og husmandsbevægelsen. Den 5. maj 1846 stiftedes et partilignende organ ved navn Bondevennernes Selskab, der fik stor betydning for Grundlovens demokratiske karakter.

De liberales program for landboforholdene

De liberale virkede ikke blot for en fri forfatning, men også for en forbedring af bøndernes retsforhold. Orla Lehmanns Falstertale fra 1841 var begyndelsen til nedbrydning af bøndernes autoritetstro. Lehmann fremhævede her, at landboreformerne fra slutningen af 1700-tallet ikke var givet af kongen, men af tidsånden. Generelt foreslog de liberale hoveriet ophævet, fæstejords overgang til selveje, almindelig værnepligt (så den ikke kun var pålagt bønderne) og nedsættelse af en landbokommission.

Bonde- og husmandsbevægelsens program

Landboreformerne sidst i 1700-tallet havde godt nok givet mulighed for fæsteafløsning og ophævelse af hoveriet, men det var ikke påbudt. Derfor sad mange landboere endnu som fæstebønder, og deres utilfredshed voksede. Landboernes tiltagende utilfredshed med fæstevæsenet og byrdernes ulige fordeling medførte i 1840’erne hyppige krav om afskaffelse af fæstesystemet. Kravene blev fremført i bevægelsens avis Almuevennen og på et folkemøde i Holbæk Amt i juni 1845 med 8-10.000 deltagere, hvortil også mange liberale var kommet for at holde taler.

Som konsekvens heraf forbød en skræmt regering i november 1845 i et såkaldt Bondecirkulære folkemøder om bondestandens retsforhold, hvis ikke politiet havde givet lov. Få uger senere kom en deputation af bønder fra forskellige egne til Christian 8. for at aflevere en adresse med 10.000 underskrifter. De ønskede en ophævelse af Bondecirkulæret, indførelse af almindelig værnepligt, indførelse af selveje og afløsning af tienden. Kongen nægtede at tage imod delegationen.

Bondevennernes Selskab

Efter bondecirkulæret udstedelse var det ikke svært for liberale og landboere at finde sammen for at danne Bondevennernes Selskab den 5. maj 1846, selv om Bondecirkulæret var blevet ophævet igen på dette tidspunkt. Selskabets program blev en sammensmeltning af de to gruppers ønsker suppleret med ønsket om bedre folkeoplysning. Bestyrelsen blev sammensat af de i indledningen omtalte mænd. Selskabet udviklede sig meget hurtigt til en slags slagkraftigt politisk parti med over 10.000 medlemmer.

I 1848 fik selskabet sin store betydning især ved valgene til den Grundlovgivende Forsamling. Bondevennerne fik også stor indflydelse på Grundlovens demokratiske karakter. I 1849 blev et andet af bevægelsens programpunkter, den almindelige værnepligt, også gennemført.

I 1850'erne svækkedes selskabets indflydelse pga. indbyrdes splid, og selv om det aldrig blev opløst formelt, var dets tid forbi i 1860'erne. En del medlemmer sluttede sig i 1870'erne til partiet Venstre.