Bondecirkulæret, 8. november 1845

Kilder

Kildeintroduktion:

Kancelli Cirkulære (til samtling Amtmænd) ang. Foranstaltninger, sigtende til at hæmme Bestræbelser for iblandt Bondestanden at udrede vildledende Forestillinger om dens Retsforhold, m. m., også kendt som Bondecirkulæret af 8. november 1845, fastlagde regler for, hvornår bønder måtte forsamle sig.

I løbet af 1840'erne var der tiltagende uro blandt dele af bondebefolkningen. Der voksede en egentlig politisk bondebevægelse frem, som især arbejdede for forbedring af bøndernes retsforhold. Desuden tilsluttede bønderne sig i stigende grad de nationalliberales krav om en fri forfatning. Uroen blandt bønderne kom til udtryk som offentlig debat i ugeblade og mindre pjecer men i høj grad også som såkaldte bondemøder. Ofte var møderne arrangeret af omrejsende liberale og bondevenlige talere.

Christian 8.s (1786-1848) centralmagt fulgte med stigende bekymring med i uroen blandt bønderne. Og efter et stort bondemøde ved Holbæk om sommeren 1845, hvor 8000 bønder var samlet, udstedte kongen det såkaldte Bondecirkulære den 8. november 1845. Heri fastlagdes regler for, under hvilke omstændigheder bønderne måtte samles i større forsamlinger. De vigtigste restriktioner var:

  • At enhver forsamling, der havde til formål at diskutere bøndernes retsforhold skulle tillades af den lokale politimester.
  • At ingen, under nogen omstændigheder, måtte deltage i sådanne forsamlinger uden for det sogn de boede i.

Med disse bestemmelser forsøgte centralmagten at dæmme op for uroen blandt bondebefolkningen. Cirkulæret fik dog nærmere den modsatte effekt, idet den styrkede bøndernes mistillid til kongen og styrkede sammenknytningen mellem bondebevægelsen og de nationalliberale. Cirkulæret blev da også trukket tilbage allerede den 14. maj 1846, men det nåede at blive anledningen til oprettelsen af Bondevennernes Selskab,som var en sammenslutning af bondepolitikere og nationalliberale.

Bondecirkulæret som det er gengivet i Algreen-Ussings Kongelige Reskripter og Resolutioner, Reglementer, Instruxer og Fundatser, samt Kollegialbreve, med flere Danmarks Lovgivning vedkommende offentlige Aktstykker, for Aaret 1845, s. 252-253.

Kanc. Cirkl. (til samtlig Amtsmænd) ang. Foranstaltninger sigtende til at hæmme Bestræbelser for iblandt Bondestanden at udbrede vildledende Forestillinger om dens Retsforhold, m.m. *).

Kancelliet har bragt i Erfaring, hvorledes nogle Personer allerede i længere Tid have været virksomme for ad mange forskjellige Veie at bibringe Bondestanden saadanne aabenbart vrange Forestillinger om dens Retsforhold, som kunde føre til Utilfredshed og fremkalde Ønsker og Fordringer, der ikke kunne tilfredsstilles uden Krænkelse af uomtvistelige Eiendomsrettigheder og lovgyldige Kontrakter; altsaa ikke uden at ryste Grundvolden for enhver Borgers Velfærd og Sikkerhed. Man har hidtil overladt sig til det Haab, at disse Bestræbelser overalt vilde strande paa Bondestandens sunde Sans, dens Agtelse for lovlige Rettigheder, og dens Følelse af den glædelige Fremgang, som den, under retfærdige og for dens Vel omhyggelige Loves Medvirken, har gjort i Velstand, Oplysning og borgerlig Selvstændighed, og som den end yderligere kunde haabe under en rolig Udvikling af Forholdene, hvilken Lovgivningen og Regjeringen ikke vil undlade fremdeles, som hidtil, at fremme. Det har imidlertid paa sine Steder viist sig, at flere Medlemmer af Bondestanden have ladet sig skuffe af falske Forestillinger, og derved forlede til at tage Deel i de uretfærdige Fordringer, som støtte sig til samme. Der haves saaledes Exempler paa, at Bønderne paa nogle Godser have, efter foregaaende Aftale, der endog lagde Baand paa den Enkeltes Frihed, indfundet sig hos vedkommende Godseier i Masse, for derved at give deres Begjæringer om Forandring i deres Retsforhold større Eftertryk, ligesom og paa enkelte Godser samtlige Huusmænd af slette Raadgivere have lade sig forføre til at udeblive fra det dem paaliggende Arbeide. Kancelliet paatvivler ikke, at forstandige og veltænkende Mænd ville ved passende Leilighed oplyse Bondestanden om det Grundløse i hine Forestillinger, og det Fordærvelige i at lade sig lede af dem, der søge at bearbeide den i en dertil svarende Retning. I Særdeleshed gjør man Regning paa, at Sogneforstanderne ville benytte deres Indflydelse paa deres Medborgere af Bondestanden til dette Øiemed. Men Kollegiet finder sig tillige forpligtet til herved at opfordre Øvrigheden til, i fornødent Tilfælde at benytte Lovene og den Samme betroede Myndighed til at hæmme foranførte Uvæsen. I Særdeleshed bør den holde et vaagent Øie med de Personer, der reise omkring for ved forvanskende Fremstillinger af Bondestandes Retsforhold at opægge denne Stand til Begjæringer, der gaae ud paa Indgreb i velerhvervede Rettigheder, og underkaste saadanne Personernes Adfærd i dennes hele Sammenhæng en nøiagtig Undersøgelse, samt lade den anholde og tiltale saaledes som deres Forholds Beskaffenhed i Overensstemmelse med Lov og Anordning hjelmer. Og da det har viist sig, at saadanne Bestræbelser fornemmelig have været virksomme gjennem talrige Forsamlinger, hvilke ialmindelighed have været ledede af forberørte omreisende Personer, saa bør herefter ingen Forsamling, der gaaer ud paa at forhandle de titommeldte Forhold, finde Sted, medmindre den forhen betimelig er anmeldt for Politimesteren, og dennes Tilladelse dertil erhvervet. Denne Tilladelse bør ikkun meddeles, hvor det efter det opgivne Formaals Beskaffenhed og med Hensyn til de Personer, som skulle tage Deel i Forsamlingen, kan ventes, at den vil gaae ud paa en rolig og sindig Overveielse af fælles Anliggender. Men i intet Tilfælde bør Nogen, der ikke hører til samme Sognedistrikt, stedes til at tage Deel i Forsamlingen. Naar en saadan tillades, haver Politimesteren at vaage over, at Ingen, der, som meldt, dertil er uberettiget, indfinder sig i Samme, og at der i øvrigt Intet forhandles, der er i Strid med den ovennævnte Forudsætning, hvorunder Tilladelsen er givet. Saafremt der forefalder noget Saadant, har han at forhindre Fortsættelsen deraf, eller i fornødent Fald aldeles opløse Forsamlingen. Saafremt nogen Forsamling af forberørte Slags holdes uden Politimesterens Tilladelse, eller til anden Tid end af denne Embedsmand tilstedt, eller der i øvrigt maatte vises Ulydighed mod Politimesterens i foranførte Henseender givne Befalinger, eller noget andet Lovstridigt, eller Utilbørligt maatte begaaes, blive de Skyldige at drage til vedbørligt Ansvar.   

*) Ny Koll. Tid. f. 1845 S. 876-878. Dette Cirkulaire er igjen ophævet ved Kanc. Cirkl. Ad 14de Mai 1846. Jcfr. nn. Grundlovens § 93