Billeder til Magtens Segl

Kilder

Vi har samlet en række billedkilder til illustration af den middelalderens verden, du kan møde i adventurespillet Magtens Segl.

Segl for St. Knuds gilde i Slesvig, første halvdel af 1200-tallet. Gildets skythelgen var Knud Lavard, hertug af Slesvig, der var blevet helgenkåret i 1169.  

Pavebrev fra Innocens IV, der søger at mægle i striden mellem Erik Plovpenning og bispen af Roskilde, Niels Stigsen. Brevet, der er fra 1249, er skrevet i datidens internationale sprog, latin. Læg mærke til seglene under dokumentet, der tjente til at bekræfte dettes ægthed. 

Franciskaner, medlem af en tiggermunkeorden. I Danmark blev de også kaldt gråbrødre efter farven på deres kutter. Fra 1200-tallet blev der oprettet tiggermunkeklostre i langt de fleste større danske byer, hvor de bl.a. tog sig af de fattige og syge. 

Gravsten over Erik Menved og hans dronning Ingeborg af Sverige, fra Ringsted St. Bendts Kirke. Kongen er iklædt en kappe med tre løver og mange hjerter – læg mærke til, at han bærer sværdet som symbol på domsmyndighed og scepteret som symbol på kongelig autoritet. Dronningen bærer til gengæld på en bønnebog som symbol på fromhed, mens de to små hunde ved hendes fødder er symboler på trofasthed. 

En kogge, den mest udbredte type handels- og krigsskib i høj- og senmiddelalderens Nordeuropa. 

Kalkmaleri er fra Ørslev kirke på Sjælland, 1300-tallet. Middelalderen var ikke kun mørk - her bydes der op til dans og spil.

Kalkmaleri er fra Ørslev kirke på Sjælland, 1300-tallet. Middelalderen var ikke kun mørk - her bydes der op til dans og spil.  

Kriger fra 1400-tallet.

Valdemar Atterdag, kalkmaleri fra St. Peders kirke i Næstved. Kongens klædedragt udstråler datidens kongeideal - rigets første kriger og forsvarer. 

En ridder i festdragt, omkring år 1400. Klædedragten var i senmiddelalderen en fremtrædende måde at vise status på.  

Dronning Margrete I, fra hendes gravmæle i Roskilde Domkirke.

Dansk skibsflag fra slag i Øresund 1427. Flaget viser tydeligt den danske konges daværende besiddelser – tre løver for Danmark, løven med øksen for Norge, tre kroner for Sverige og griffen for Pommern. Flaget viser desuden skibets skytshelgener, Skt. Jakob og Jomfru Maria.

Typisk købstadsindbygger, 1400-tallet. Hættetrøjen er ikke nogen ny opfindelse.

Afstraffelsesmetoderne i middelalderen var hårde og kontante – for mindre forseelser blev man sat i gabestok, mens alvorligere forbrydelser blev straffet med døden.

Hovederhvervet for langt den største del af den danske befolkning i middelalderen var landbruget.

Relikviegemme, fra Nationalmuseet. I middelalderen besad enhver kirke relikvier, altså rester af en helgens legeme eller ejendele, som man antog for at have en undergørende virkning. Disse blev opbevaret i smukt udførte og meget dyre relikviegemmer.

Spedalskhed var en bakteriesygdom, der var udbredt i middelalderens Europa. De spedalske tog ophold i særlige hospitaler i byerne for at mindske smittefaren. De som kunne gå, måtte tigge i byerne, men skulle varsle om deres tilstand med bjælder.

Relikvieskrin, krucifiks og alterstager fra begyndelsen af 1200-tallet. Religionen spillede en dominerende rolle i middelaldermenneskets liv.  

Krigsskib fra omkring 1500. I forbindelse med de mange konflikter med hansestæderne og for at bekæmpe pirater blev det nødvendigt for kongemagten at udruste krigsskibe. I 1510 udstedte kong Hans så befaling om oprettelsen af en stående flådestyrke – begyndelsen til vore tiders søværn.

Skt. Jørgen og dragen. Træsnit fra ca. 1500, Nationalmuseet. Skt. Jørgen var voldsomt populær i senmiddelalderen, og blev anråbt som skytshelgen mod spedalskhed.

Dødedans, fra Nørre Alslev kirke. Billedet viser tydeligt samfundets sociale opbygning – forrest går kongen, efterfulgt af bispen, så adelsmanden og til sidst bonden, der har svært ved at slippe sit møggreb. Fælles for dem alle er, at Døden kan tage dem i hånden til hver en tid – den sorte død slog imellem 1349 og 1350 omkring en tredjedel af Danmarks befolkning ihjel, og sygdommen bevægede sig de næste 350 år rundt i Europa med skiftende intensitet, indtil den efter endnu en voldsom epidemi, der i 1711 dræbte omkring 1/4 af Københavns befolkning, stort set forsvandt.

Billede af Jens Iversen Lange, bisp af Århus 1449-1482, i fuldt ornat. Bisperne var både kirkelige og verdslige ledere. Således var Jens Iversen medlem af Rigsrådet og dermed en af landets vigtigste politikere, og fra 1467 var han også kongelig administrator for det meste af Djursland. Samtidig kontrollerede han kirkens store godsejendomme i Østjylland og var i høj grad involveret i byggeri af kirker og klostre. 

Borg fra omkring 1500. Læg mærke til, at borgen er blevet udstyret med kanon.

Middelalderens verdensbillede. I midten troens samfund på jorden - kardinaler, bisper, præster og den almindelige befolkning. Øverst Himlen, hvor Kristus sidder til doms over menneskeheden. Og nederst helvede og skærsilden, hvor synderne pines og martres efter alle kunstens regler. Vi ser her også sjæle der løftes op i himlen efter at de har udstået deres tid i skærsilden.  

Om kilden

Dateret
Ca. 1458
Oprindelse
Danmarks Riges Historie, 1898-1907,bind 2, side 74, 194, 208, 229, 292, 372, 411, 439, 600, 615, 627, 666 og 811. A. Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie for Folket, bind 1, København 1914, side 363 og 452. Nationalmuseet.
Medietype
Foto
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
Ca. 1458
Oprindelse
Danmarks Riges Historie, 1898-1907,bind 2, side 74, 194, 208, 229, 292, 372, 411, 439, 600, 615, 627, 666 og 811. A. Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie for Folket, bind 1, København 1914, side 363 og 452. Nationalmuseet.
Medietype
Foto
Sidst redigeret
18. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk