Beretning fra Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense, 19.-20. juni 1915

Kilder

Kildeintroduktion:

Med grundlovsændringen den 5. juni 1915 fik kvinder samme valgret som mænd. Kort tid efter mødtes Dansk Kvindesamfund til et ekstraordinært fællesmøde med foreningens tillidsmænd. 259 mødte frem. Nedenfor er et uddrag af medlemsbladet Kvinden og Samfundets beretning om fællesmødet. Først en del af Dansk Kvindesamfunds formand Astrid Stampe Feddersens årsberetning. Derefter forretningsudvalgets formand Gyrithe Lemches fremlæggelse af fællesstyrelsens forslag til en ny beskrivelse af Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf og den efterfølgende diskussion, der lå forud for forslagets enstemmige vedtagelse. Endeligt er der fællesmødets afsluttende diskussion om Dansk Kvindesamfunds fremtidige arbejde under den vedtagne formålsparagraf. Kilden giver et indblik i Dansk Kvindesamfunds diskussioner om de rette strategier for at opnå politisk indflydelse, efter at den kvindelige valgret var opnået. 

Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense d. 19. og 20. Juni 1915

Der havde været Grund til at tro, at Dansk Kvindesamfunds Fællesmø­de i Aar skulde have baaret Præget af det Hastværksarbejde, som det baade for Mødekredsen og for Fællesstyrelsen var, at faa det sat paa Benene med saa kort Varsel. Det er derfor saa me­get glædeligere, at vi kan meddele, at Mødet ikke i nogen Henseende stod tilbage for tidligere Fællesmøder, fraregnet naturligvis, at man havde maattet give Afkald paa den ene Mødedag, hvorfor Forhandlingspunkterne i Aar var færre, og den sædvanlige store Friluftsfestlighed ikke fandt Sted. Imid­lertid var de Punkter, som i Aar forhandledes, af saa stor Interesse, og de Festligheder, som der var levnet Tid til, saa vellykkede, at ingen sikkert har følt Savnet af Mødets tredie Dag. Medens der over Fællesmødet i Fjor hvilede en egen Tusmørkestemning paa Grund af, at Grundlovsforslaget li­ge var strandet i Landstinget ved Høj­res Udvandring, lyste Junigrundlovens Sejerssol over dette Møde omkap med selve Junisolen, uden at man derfor glemte den sorte Uvejrshimmel, som danner den alvorlige Baggrund for alt, hvad der i denne Tid sker.[1] 

[…]

Forhandlingerne.

Lørdag den 19. Juni,

Kl. 9 aabnedes Fællesmødet i den store Festsal i Fyens Forsamlingshus. Da Dagsordenens Forhandlingspunkter alene vedrørte Foreningens indre Anliggender, var det kun tilladt Pres­sens Repræsentanter at overvære den indledende Del af Mødet.

[…]

3. Formandens [Astrid Stampe Feddersen[2]] Beretning.

Saa skal D. K.s [Dansk Kvindesamfunds] Medlemmer da endelig - efter 45 Aars udholdende, stille og sejg Kamp - mødes til Fæl­lesmøde som fuldmyndige Statsbor­gere! Det er som et Vidunder, at det­te er sket, et Lysglimt paa den mør­ke Himmel, som hvælver sig over Ver­den i disse knugende, forfærdelige Aar. Maatte mange Lande Verden over følge i Danmarks Fodspor og gi­ve sine Kvinder Valgretten, give den med rund Haand som Danmarks Mænd har gjort det, paa samme Vilkaar som Mændene har faaet den, saa vil den Verdensudvikling frem­mes, som ene og alene vil kunne hin­dre, at Menneskene igen styrtes ud i en saa forfærdelig Krig som denne, der fylder os alle med den største Gru og gyder Malurt i vort Glædesbæger.

Vi Kvinder paaskønner i højeste Grad, at Mænd af de forskellige Partier har kunnet enes om at vise os Retfærdighed; og vi her i D. K. skal love hverandre, at vi samvittigheds­fuldt vil nytte vore nye Rettigheder til vort Fædrelands Gavn.

[…]

Efter et ret fattigt og trykket Aar kom mod Slutningen af D. K.s Aar - som jo ikke falder sammen med Kalenderaaret - den største Sejr, Kvinderne endnu har vundet, idet Kvinder ved Grundloven af 5te Juni 1915 fik Valgret og blev valgbare paa aldeles samme Vilkaar som Mænd.

Trods det tunge Tryk, der hviler paa enhver af os i disse Aar, følte dog alle vaagne Kvinder en jublende Glæde og en dyb Trang til at give denne Glæde Udtryk ved i et stort Kvindetog at gaa til Kongen og Rigs­dagen.

Men det var ikke nok, at D. K.s Med­lemmer gik i Folketog, vi maatte have alle Kvinder med. Danske Kvinders Nationalraad[3] der ikke er nogen Fore­ning bestaaende af Enkeltmedlemmer, men en Organisation, bestaaende af Foreninger - den maatte kunde sam­le alle Foreninger og Institutioner som sideordnede. D. K.s Repræsentant i D. K. N. - Gyrithe Lemche[4]- foreslog derfor i Nationalraadet, at dette skulde ordne et sligt Tog, og Ind­bydelse blev udsendt til alle Kvindeforeninger og Institutioner. Desværre havde vi den store Sorg, at socialde­mokratisk Kvindeforening, der selv­følgelig ogsaa var bleven indbudt, sva­rede Nej med den Begrundelse, at de ikke syntes, der var noget at takke Regering og Rigsdag for, de vilde kun deltage i Socialdemokraternes Fest i Søndermarken og takke sine egne Rigsdagsmænd. Det hjalp ikke, at vi erklærede, at den Adresse, der vilde blive overrakt Kongen og Rigsdagen, ikke vilde komme til at forme sig som en Tak, men kun som et Udtryk for vor Paaskønnelse og Glæde - de fastholdt sit Standpunkt, og vi havde derfor den Sorg at maatte gaa i Kvin­detog uden Arbejderkvinderne, som vi saa gerne vilde have haft med.

Ogsaa den konservative Kvindefor­ening - som dog er Medlem af D. K. N. - nægtede at gaa med, saa man kan med Sandhed sige, at Kvindetoget var upolitisk, idet de to politiske Kvindeforeninger begge to udeblev.

Det forberedende Arbejde til Kvin­detoget blev udført af et Fællesudvalg, hvori D. K. var repræsenteret ved Formanden og Formanden for For­retningsudvalget; Th. Daugaard[5] blev Formand for et af Underudvalgene - Arrangementsudvalget - og D. K.s Kontor blev stillet til Fællesudvalgets Raadighed. Det var travle Dage før Kvindetoget, men vi havde ogsaa den meget store Glæde, at et Kvinde­tog paa mellem 10 a 12,000 Kvinder med forskellige Bannere, hvoriblandt forrest var D. K.s, bagved et Danne­brog, i ordnede Rækker paa 5 marche­rede taktfast fra Grønningen gennem Amaliegade til Amalienborg, hvor Nationalraadets Formand - Henni Forchhammer[6]- i Spidsen for en De­putation paa 25 Formænd for forskel­lige Kvindeforeninger og Institutioner fik Foretræde for Kongen og overrakte Danmarks Konge en Adresse indbun­den i en meget smuk Mappe af Ru­skind og derefter gik til Rigsdagen og overrakte et ligelydende Eksemplar af Adressen til Ministeriet og Rigsdagens Formænd.

Der var fra forskellige Sider megen Modstand mod dette Tog, men vi overvandt den, og gennemførte Toget paa en glimrende Maade. Og saa me­get er vist, at det nu staar fast i en­hver Kvindes Bevidsthed, at Kvinderne har faaet Valgret! Det var et hi­storisk Øjeblik, da vi stod paa Ama­lienborg og Kong Chr. X og Dr. Alexandrine kom ud paa Altanen og talte til os - et Øjeblik, der aldrig vil gaa af Minde - og den Gang Henni Forchhammer som første Kvinde stod med fuld Ret paa Talerstolen i Dan­marks Folketing.

[…]

Dette var vor store Festdag, som blev fejret paa en fuldt ud værdig Maade.                                     

Nu kommer Arbejdets Dag; gid nu alle Kredsene maa tage det op med Iver, og ingen svigte.

[…]

5. Forslag til en ny § 1. Gyrithe Lemche anbefaler det af Fællesstyrelsen stillede Forslag.

[Gyrithe Lemche henviser her til, at der er stillet forlag om at ændre Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf. Den hidtidige fra 1906 lød:

§ 1: Dansk Kvindesamfunds Formaal er at arbejde for Kvinders kommunale og politiske Valgret og Valgbarhed, samt at virke til Fremme for Kvindernes almene Udvikling, for deres Uddannelse til selvstændigt Erhverv og for at forbedre deres Stilling i Familie, Samfund og Stat.”]

§ 1
Dansk Kvindesamfunds Formaal er:

a) at udvikle og dygtiggøre Kvinden til den fuldmyndige Borgers Ansvar og Arbejde.
b) at arbejde for Kvinders Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.
c) at forbedre Kvinders og Børns Kaar, særlig ad Lovgivningens Vej.

Taleren udvikler den nærmere Betydning af hvert af Paragrafens Stykker efter først at have givet en historisk Redegørelse for Paragrafens forskellige Ordlyd til forskellige Tider. Hun beder indtrængende Forsamlingen om at forandre saa lidt som mulig ved den, da hun mener, den, skarpt og sammentrængt, rummer Programmet for hele D.K.s Virksomhed.

[Gyrithe Lemches redegørelse for og anbefaling af ændringen kan læses i kilden ”Dansk Kvindesamfunds Fremtidsarbejde under sin nye § 1”.]

Wilhelmine Willingshøj (Slagelse) synes godt om Forslaget, men ønsker et Arbejde for Fredssagen knyttet dertil. Ønsker det sat under Afstem­ning, men tager paa indstændig Op­fordring sit Forslag tilbage.

Caroline Testmann (Kbhvn.) foreslaar, at der i Stk. 6 skal staa: „Gennemførelsen af Kvinders Ligestilling”, da den Ligestilling, vi har, ikke altid anerkendes.

Karen Hessel[7] (Kbhvn.) havde lidt Betænkelighed ved Par. 1.s Stk. b. Hun mente, at det teoretiske Krav om Ligestilling, let praktisk kunde fø­re til, at Mændene blev anbragt i Stillinger, som naturlig vilde være Kvinderne forbeholdt. Hun ville henstille til Fællesstyrelsen at finde en anden Form for dette Stykke af Pa­ragrafen.

Dora Lacoppidan-Kofoed (Oden­se) ønsker et Stk. d. føjet til Par. 1, indeholdende, at D. K. er en upoli­tisk Forening.

Birgitte Berg Nielsen[8] (Kbhvn.): Li­gestillingen skal ikke blot være teore­tisk, men ogsaa praktisk. Kvinderne maa ikke være udelukket fra noget Embede, hvis det passer for deres Ev­ner. Par. 1.s Stk. b kan muligvis ud­formes lidt skarpere, saa det bliver klart, at vi ingen kunstige Skel vil have.

Camilla Nielsen[9] (Kbhvn.) vil ikke have den skarpere udformet. Vi maa arbejde paa Kvindernes Dygtighed i første Linie. Finder Stk. a. og Stk. c. fortræffelige. Anbefaler et ener­gisk Arbejde for Børnenes Vel.

H. Chr. Lund (Svendborg) anbe­faler at vedtage Paragrafen i dens foreslaaede Ordlyd. Der maa intet til­føjes af andre Spørgsmaal. Par. 1 er D. K.s Program og bør være en­kel og kortfattet.

Dr. Hedevig Reinhardt[10] (Kbhvn.): Meningen er ikke, at Kvinder skal tvinges ind allevegne, men have Ad­gang overalt. Ingen kunstige Skel.

Kirstine Clausen (Rudkøbing) vil støtte Forslaget om at præcisere, at D. K. er en upolitisk Forening.

Anne Bruun[11] (Kbhvn.), mener, at Forbedring af Kvinders Kaar ligger udtrykt i Kravet om Ligestilling med Mænd. Vil nødig altid have Kvinder og Børn slaaet sammen.

Gyrithe Lemche tror ikke, at Kvin­dernes Kaar forbedres ved Ligestilling alene. D. K. maa ogsaa tage Sigte paa de Kvinder, som lider under Følgerne af den Dobbeltmoral, som opretholdes i Samfundet. Ligeledes maa D. K. gøre noget for den Kvin­de, som lider under en drukken Æg­tefælles Mishandlinger. Anbefaler indstændigt, at man ikke stryger Kra­vet om Forbedring af Kvindernes Kaar. Vil forøvrig anbefale C. Testmanns Forslag, og foreslaar paa Fællesstyrelsens Vegne, at Stk. 6 ændres til: Arbejde for Gennemførelsen af Kvinders fulde Ligestilling med Mænd i Familie, Samfund og Stat.

Anne Bruun trækker sit Forslag om at udelade: „Forbedring af Kvin­ders Kaar” tilbage.

Dora Lacoppidan-Kofoed (Odense) stiller Forslag om at Paragraf 1 skal indledes med de Ord: Dansk Kvindesamfund er en upolitisk For­ening.

Gyrithe Lemche: Vi er ikke en upo­litisk Forening men en upartipolitisk Forening. Det er overflødigt at sige det sidste og kunde indskrænke vor Handlefrihed.              

H. Chr. Lund (Svendborg). En saadan Tilføjelse kunde misforstaas og derfor bør udelades.

B. Berg Nielsen: Den Mulighed har været drøftet, at vi skal søge at faa Kvinder ind paa Rigsdagen, vedtager vi et Forslag som dette, bliver et Arbejde i den Retning en Umulighed.

Kirstine Clausen (Rudkøbing) øn­sker ikke længere at støtte Forsla­get.

Forslaget sættes under Afstemning. 3 for, næsten alle imod. Fællesstyrelsens Ændringsforslag til Stk. b sættes under Afstemning og vedtages med stort Flertal.

Derefter sættes Par. 1 i sin Helhed med den vedtagne Ændring under Afstemning og vedtages enstemmig.

Mødet hæves.

[…]

Søndag d. 20. Juni.

[…]

Punkt 9. Dansk Kvindesamfunds fremtidige Arbejde under sin nye § 1.

G. Lemche indleder.

[…]

Thora Knudsen (Kbhvn.) maa er­klære sig grundig uenig med G. Lemche. Kvinderne maa ikke danne et særligt Parti. Vi har hele Tiden arbejdet for at faa Samarbejde med Mændene; vi skal ikke begynde vort politiske Arbejde imod Mændene. Hvorfor skal vi ikke melde os ind i Partierne og skaffe os Indflydelse der? Der burde ikke i »Kvinden og Samfundet« i Artiklen »Kvindesa­gens Fremtid« være talt imod de Kvinder, der havde taget Ordet paa deres Partiers Møder for, at Kvinderne sluttede sig til Partierne. Vi maa ikke skabe Splittelse.

B. Berg Nielsen synes, at det er beklageligt, at Fru Knudsen slet ikke har forstaaet Fru Lemches Tale. Det, hun imødegik, var noget, som Fru Lemche slet ikke havde sagt.

H. Chr. Lund (Svendborg) havde netop opfattet Indlederen saaledes, at hun vilde et Samarbejde med Mændene indenfor alle Partier.

G. Lemche: Jeg har ikke i Artiklen »Kvindesagens Fremtid« anket over at de tre deri nævnte Kvinder har udtalt sig for, at Kvinderne skal slutte sig til de bestaaende Partier, men jeg har anket over, at de har erklæret, at det vilde være taabeligt, om Kvinderne tænkte paa at danne noget Kvindeparti. Det kan ingen paa dette Tidspunkt have nogen Me­ning om, og det var de nævnte tre Kvinder ikke berettigede til at sige. 

Anne Bruun har kun lidt at føje til det, G. Lemche har udtalt, og vil desuden ikke indlade sig paa Fru Knudsens Kamp med Vejrmøller. Havde dog haabet, at denne, som havde personlig Erfaring for, hvor­ledes det gaar, naar man vil hævde en selvstændig Mening indenfor et Parti, havde været mindre begejstret for Tilslutning til Partierne. […] Med Valgretten har vi vundet et virkningsfuldt Middel til at naa Maalet: samme Moral for Mænd og Kvinder; Fædrelandets fredelige Ud­vikling. Skal vi naa dette Maal, maa vor Vin ikke hældes paa de gamle Læderflasker, de er tørre og stive, og der rummes vi næppe. Fremtiden vil vise, om der skal dannes nye Partier. Hun har aldrig talt om at ønske et Kvindeparti, ønsker i det hele taget ikke snevre Rammer. Skal Samfundet vinde nogen Gavn af vor Valgret og Valgbarhed, maa vi ikke kaste Vrag paa vor Frihed ved at binde os. Kvindernes Valgret maa betyde me­re end en Fordobling af Mandaterne til Rigsdagen. Det synes umulig med denne Valglov at faa en eneste Kvin­de ind paa Rigsdagen. Minder om hvorledes det gik Kvinderne i Norge med Valgretten, hvor de kun fik én Kvinde valgt ind, og det kun paa en Suppleantplads. Hold Dem fri af Partierne og giv kun de Mænd og Kvinder Deres Stemme, for hvem Fædrelandets Lykke er det vigtigste og som vil overholde vort Program. Vidste Kvinderne, hvor stor den Magt er, de sidder inde med, bandt de sig aldrig til Partierne.

Marie Lassen[12] (Aalborg) er enig med G. Lemche i de 2/3 af hendes Tale, men ikke i den sidste Trediedel. Ønsker ikke særlige Kvindeli­ster, men tror, Kvinderne vil naa de­res Maal hurtigere ved at gøre deres Indflydelse, gældende indenfor hver sit Parti.

B. Berg Nielsen elsker Politik; det er kun et Skaar i hendes Glæde, at hun nu er for gammel til at kunne gaa ind i det politiske Arbejde. G. Lemche har ikke sagt, at vi skal danne et Kvindeparti. Kvinderne skal gaa til Valgmøderne og læse Blade­ne, dygtiggøre sig i Politik, saa Mændene kan faa Respekt for dem. Et Kvindeparti er kun den sidste Reserve. Hun tror ikke, det bliver saa vanskeligt at faa Kvinder ind gennem Partierne; men vi skal sør­ge for, at det bliver Kvinder, som duer noget.

M. Storch Jensen (Aalborg) er forfærdet over Anne Bruuns Tanker om Mændene. Danske Mænd er ikke saa slemme. D. K. vil gøre det samme, som Mændene har gjort: binde sine Medlemmer. Vi gør størst Nytte ved at arbejde indenfor Partiernes Ram­mer. Men vi kan jo forsøge at sprænge Rammerne, om de er for snevre.

Karen Hessel (Kbhvn.) stiller følgende Forslag:

»Fællesmødet bemyndiger Fællesstyrelsen til at nedsætte et Udvalg paa 7 Medlemmer til at arbejde for og mulig finde Midler til at udnytte de Muligheder, som den nye Grund­lov indeholder for, at kvindelige Synsmaader kan blive repræsente­rede paa Rigsdagen«.

Hun mener, det vilde være heldigt, om der fandtes et Organ, ikke ude­lukkende bestaaende af Fællesstyrelsesmedlemmer, til hvilket Parti­erne kunde henvende sig. D.K. vil i den første Tid være nødt til at lægge sine egne Særinteresser til Side paa Grund af de særlige Forhold, hvorunder vi har faaet Valgretten. Hvis Kvinderne kan gøre et godt Ar­bejde under de økonomiske Vanske­ligheder, vi gaar i Møde, vil det gavne os i det politiske Liv.

G. Lemche: Fællesstyrelsen er enig med Forslagsstilleren i Ønske­ligheden af at faa et saadant Udvalg nedsat og vil anbefale Fælles­mødet at stemme derfor.

Thora Knudsen (Kbhvn.): Hvis vi gør noget af det, som her i Dag er foreslaaet, gør vi D. K. til en politisk Forening, og Politik skal vi holde udenfor. Vi kan ikke komme udenom Partierne i Øjeblikket, og vi skal mane til Samarbejde mellem Kvinder og Mænd, ikke skabe Split­telse.

Hedevig Reinhard (Kbhvn.) hører til dem, som ikke ynder Partierne, men Partierne maa ikke gøres iden­tiske med Mændene. Det er Partipolitiken, vi skal til Livs. Hun er sikker paa, at Partierne nok skal vælge Kvinder ind, men ikke de bed­ste Kvinder, derimod de bedste Partigængere.

Elisa Petersen[13] (Næstved) har selv sluttet sig til et Parti og er ikke bange for Partierne, men vil ikke være tilfreds med kun at faa Kvinder ind, som er Partigængere.

Estrid Hein (Kbhvn.) har ligesom Elisa Petersen selv sluttet sig til et Parti. Mener, at Kvinderne skal føre deres Krav frem gennem Partierne; men kan det ikke lade sig gøre, lad da Reserven rykke frem. Vil sige til Anne Bruun, at man kan jo komme ud af Partierne igen, hvis man ikke kan enes med dem.

Camilla Nielsen (Kbhvn.): Er der en Kvinde, som forstaar at gøre sin Mening gældende, skal hun nok skaffe sig Indflydelse i sit Parti.

G. Lemche: En Urigtighed kan gen­tages saa tidt, at den tilsidst gaar for en Rigtighed. Har aldrig sagt, at Kvinderne ikke maa melde sig ind i Partierne, men har sagt, at vi ikke føler os repræsenterede ved de, som i eller udenfor Partierne gaar paa Akkord med Kvindesagens Idé. Beder nu selv af Hensyn til de man­ge Misforstaaelser af hendes Tale, som her er fremsat, om den maa blive trykt. Hun skal, saa godt hun kan, ved Hjælp af de nedskrevne Punkter og sin Hukommelse søge at gengive den.

Karen Hessels Forslag sættes under Afstemning og vedtages enstemmig.

[…]

Hermed sluttede begge Mødedages Forhandlinger.


Ordforklaringer m.m.

[1] Der henvises her til 1. verdenskrig (1914-18).

[2] Astrid Stampe Feddersen (1852-1930): Formand for Dansk Kvindesamfund 1913-18.

[3] Danske Kvinders Nationalråd: paraplyorganisation for danske kvindeforeninger. Fra 1999: Kvinderådet.

[4] Gyrithe Lemche (1866-1945): Forfatter, redaktør af Kvinden og Samfundet 1913-19. 

[5] Theodora (Thora) Frederikke Marie Daugaard (1874-1951): Redaktionssekretær ved Kvinden og Samfundet, aktiv i kvinde- og fredsbevægelsen.

[6] Henriette (Henni) Sophie Forchhammer (1863-1955): Formand for Danske Kvinders Nationalråd, kvindesagsforkæmper og lærer.

[7] Karen Kirstine Hessel (1863-1946): Medlem af Dansk Kvindesamfunds fællesstyrelse (1916-1919) og landsformand 1922-1924. Desuden foredragsholder, kommunalpolitiker og protokolsekretær i Folketinget.

[8] Ane Birgitte Berg Nielsen (1861-1951): Seminarieforstander og kvindesagsforkæmper.

[9] Camilla Marie Nielsen (1856-1932): Kvindesagsforkæmper og socialdemokratisk politiker.

[10] Hedvig Laura Reinhard (1865-1952):Læge, dr.med., kvindesagsforkæmper.

[11] Anne Bruun (1853-1934): Lærer og kvindesagsforkæmper.

[12] Alexandre Karen Marie Lassen (1864-1921): Bladudgiver 1908-1921 (Aalborg Amtstidende), politiker.

[13] Elisabeth Amalie Petersen (1876-1932): Kvindesagsforkæmper, landstingsmedlem 1928-1931.

Digitalisering af kvindehistoriske kilder
Denne kilde er en del af projektet "Digitalisering af kvindehistoriske kilder".

Om kilden

Dateret
19.-20.06.1915
Oprindelse
"Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense - d. 19. og 20. juni 1915" i Kvinden og Samfundet, årgang 31, nr. 12, 1915, s. 180ff; "Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense - d. 19. og 20. juni 1915" i Kvinden og Samfundet, årgang 31, nr. 13, 1915, s. 198f.
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. juni 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Relateret indhold

Om kilden

Dateret
19.-20.06.1915
Oprindelse
"Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense - d. 19. og 20. juni 1915" i Kvinden og Samfundet, årgang 31, nr. 12, 1915, s. 180ff; "Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Odense - d. 19. og 20. juni 1915" i Kvinden og Samfundet, årgang 31, nr. 13, 1915, s. 198f.
Kildetype
Beretning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
9. juni 2015
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk