Begravelsesforordning under pesten 17. august 1652 og 27. maj 1654

Kilder

Kildeintroduktion:

I begyndelsen af 1650'erne var Danmark ramt af alvorlige sygdomsepidemier. I marts 1654 udbrød en pestepidemi flere steder i Danmark, og i København mistede ca. 1/3 (ca. 9.000) af den københavnske befolkning livet. Pesten ramte hårdest hos den fattigste del af befolkningen. De rige og lærde forlod byen. Hoffet rejste til Kolding og senere Flensborg. Pest var en frygtet sygdom og indbefattede smitsomme sygdomme, som man i dag ikke vil beskrive som pest. Pesten i 1654 gav følgende symptomer: aftagende kræfter, trykken i hjertet, angst og kulde, bylder og senere sorte pletter. Dødeligheden var høj (60-80 %). På grund af symptomerne og den høje dødelighed kaldtes denne pest for Den Sorte Død. Man vidste, at sygdommen var meget smittefarlig, og det blev anset for at være af største betydning at mindske smittefaren. Flere tiltag blev iværksat, og 17. august 1652 forkyndte Frederik 3. (1609-1670) en forordning til sikring af en hurtig begravelse (fornyedes 27.maj 1654). Forordningens bestemmelser indebar, at afdøde som tilhørte de øvre klasser var underlagt mindre strenge krav end de fattige. De centrale punkter i forordningen var:

  • Ligene af gejstlige, borgmestre og rådmænd måtte stå fire dage over jorden, mens andre skulle begraves på anden eller tredje dag
  • Ligene af gejstlige, borgmestre, rådmænd, de fornemste embedsmænd og de fineste købmænd måtte have et større ligfølge end andre.
  • Ikke flere end højst nødvendig måtte bære liget, transportafstanden skulle begrænses til det minimale og efter begravelsen må ingen bespisning eller udskænkning finde sted.
  • Regler for ringningens længde.
  • Præsternes ligprædiken inkl. opløsning af testamente måtte ikke vare mere end 2 eller 3 kvarter.
  • Hvis forordningens punkter ikke overholdtes, forfaldt en bødestraf.

1652 17. avg. (paa vort slot Kiøbenhafn). Frdg. om begravelser under den grasserende sygdom

Eftersom vi hafver været foraarsaget i denne svage tid oc nu grasserende siugdomme efterskrefne skik oc an­ordning, de dødis lig oc des til grafve skickelse anlangende, at lade [for]fatte, da ville vi alle oc en hver, som det vedkommer, saa vel som borgermestere oc raad her i vor kiøbstæd Kiøbenhafn tilholdet hafve, at de forskrefne an­ordning i god observantz tager oc der ofver holder, som ved bør.

1. Først skal geistligheden, borgermestere oc raad, voris fornemmeste betiente af borgerstanden sampt de fornemmeste kiøbmænd, naar de ved døden er afgangen, ei lenger end 4 eller 6 dage i det høieste stande ofver jorden under 10 rixdaler straf. De andre indvonere, borgere eller hvo, de oc være kand, skal lade deris lig begrafve paa anden eller tredie dag under 5 rixdaler straf.

2. For det andet: geistligheden, borgemestere oc raad med voris fornemmeste betiente oc de fornemmeste kiøbmænd her i byen maa icke udi huset ofver 4 eller 6 par mænd oc kvindfolk oc det af neste frendskab lade indbiude, som liget der fra oc til kirken kunde følge oc siden fra kirken oc til huset igien, men de andre ind­byggere 3 eller 4 par af hver slaugs oc ei flere oc det under slige[1] straf, som udi første articul meldt er, oc paa det ligprædiken icke for lenge skal opholdis, skal kvinderne strax følge efter mandfolkene til kirken.

3. For det tredie skal icke bedemanden eller de, som sligt bestiller, maa bede flere liget at bære end vel fornøden giøris efter, som liget eractis at være stort til eller gangens lengde, hvoraf en part enten i huset, som liget er, eller i et andet hus i naboelauget indbiudes, at de, naar liget [skal] udbæris, kunde strax være tilstede be­timeligen før, end liget udbæris, hvilke oc maa efter leiligheden dog maadelige skienkis, men efterat liget er begrafvet, maa der aldelis ingen videre bekostning giøris enten med mad eller dricke eller nogen giester at bede om aftenen, oc hvo, som herimod giør, skal straffis, som ofven bemeldt er.

4. For det fierde maa der bedis 4 dannekvinder, som ligbaaren kand brede, oc icke flere. Skal rector academiæ oc provisten ved deris betiente af dennem, som til deris ret høre, bøderne indfodre. Det samme hafver voris byefoged at giøre imod dennem, som byens ret ere underlagte. Af voris egen betiente skal samme bøder annammis oc opbergis af dennem, som de ere undergifven. Af forbenæfnte bøder skal den, som her om angifver, paataler oc indsamler, hafve den femte part; det øfrige af de geistliges skal komme til fattige, siuge studenter, men borgerskabets sampt voris betientis bøder anvendis til pest- oc børnehuset.

5. For det femte skal der, saa snart klocken er slaget et, efter at ligene tilforn til den ny kirke uden for byen ere bestillede, begyndis her i byen at ringis for lig, til hvilken kirke det oc være kand, oc da icke ringis for et fornemme lig, saa frembt det er [her] udi sognen, lenger end tu qvarter, men dersom liget af et sogn i et andet skal bæris, da hafves gangens langhed udi act oc ringis try qvarter efter, som det kand actis fornøden. Er der ocsaa lig til flere kirker eller til alle udi denne besværlige tid, da skal dermed saaledis forholdis, at saa snart klocken slaar et eller oc før, om mueligt være kand, da skal der begyndis at ringe til vor Frue oc liget det snariste, mueligt til jorden bestedigis. Siden iligemaade til Hellig Geistes, saa til s. Nicolai kirke, dernest til Holmen oc endeligen til den tydske kirke, saa at der icke ringis ofver hvert lig lenger end forskrefvit staar. Hvis klockeren sig tilfordrister lenger for noget lig, end forskrefvit staar, at ringe, da skal hand til den kirke, hand klocker er, gifve 3 rixdaler in specie[2]; de 2 rixdaler skal af de [den] kirkeverger til den kirke, hand klocker er, annammis oc kirken til regenskab føris, men den ene rixdaler skal den gifvis, som saadant kirkevergen til kiende gifver.

6. For det siette: saa snart det begynder at ringe for noget lig, i hvad sogn det være kand, skal skolemesteren med sine collegis oc discipler for huset, hvor af liget skal udbæris, sig forføie, hvor de da ocsaa strax skal være ferdige med liget oc lade baaren brede oc liget udkomme oc ingenlunde skolen ofver et half eller i det lengste et qvarter opholde, eftersom liget er nær ved eller langt fra kirken. Hvis skolen lenger, end forskrefvit staar, opholdet vorder, da skal de begifve sig der fra huset oc til et andet lig eller oc i skolen, saa frembt der ei den dag er flere lig, oc de[n], som liget lader begrafve, uden sang til jorden at bestedde. Dersom skolemesteren eller hørerne lenger lade sig opholde, gifve sig til straf 5 daler in specie, som provisten hafver at opberge[3], af hvilke de 4 skal gifvis de fattige skolens personer, men den ene skal den hafve, som provisten saadant gifver til kiende. Oc skal herefter alleniste geistligheden med borgemestere oc raad sampt voris fornemmeste betiente oc de fornemmeste kiøbmænd bevilgis at hafve den hele skole for sig med latinske eller danske sang efter, som enhver er begierendis, oc discipler med kapper paa, oc derfor skal gifvis 10 rix­daler in specie, men de andre skal lade sig benøie med den gemen skole oc sang oc det en hel eller half skole eller saa mange lexer[4], som enhver er begierendis oc afsted komme kand, oc derfor betale efter den taxt, der om allerede giort er.

7. For det siufvende maa præsterne icke giøre lengere ligprædicken med testamentis oplæsning end paa 2 eller i det høieste 3 qvarter, hvorfor testamenterne skal forfattis det korteste mueligt er; hvis icke, skal det stande præsten frit fore i denne vanskelige tid self saa meget der ud at lade, som hannem icke siunis fornøden at være.

Hvorefter alle oc en hver hafver sig at rette oc for­holde oc at tage sig vare. Sammeledis hafver borge­mestere oc raad her udi vor kiøbstæd Kiøbenhafn denne voris anordning paa tilbørlige steder at lade forkynde oc der ofver at holde, som de acter at forsvare oc være bekient.

***************¨

1654 27. mai (paa vort slot Koldinghus). Frdg. om, hvorledes der skal forholdes i København med ligene under den grasserende sygdom.

Indledninngen = Indledningen til Frdg. 1652 af 17. avgust.

l. = Frdg. 1652 17. avgust § l.

2. For det andet skal ingen maa indbydes udi huset at komme, medens dermed efter recessen forholdes

3-7. = Frdg. 1652 17. avgust §§ 3-7.


Ordforklaringer m.m.

[1] Slige: samme.

[2] Daler in specie: dansk rigsdalermønt med stor sølvlødighed.

[3] Opberge: oppebære.

[4] Lexer: lektier. 

Om kilden

Forfatter(e)
Frederik 3
Dateret
17.08.1652
Oprindelse
Secher, V. A. (red.): Corpus constitutionum Daniæ : Forordninger, recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, (1887-1918) bd.4, s.101ff og 157.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Forfatter(e)
Frederik 3
Dateret
17.08.1652
Oprindelse
Secher, V. A. (red.): Corpus constitutionum Daniæ : Forordninger, recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, (1887-1918) bd.4, s.101ff og 157.
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
8. august 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk