Du er her: danmarkshistorien » Materiale » Vis

Befrielsen 1945

Artikler

I maj 1945 kapitulerede det nazistiske Tyskland. Efter at Danmark havde været besat siden 1940, blev befrielsen en realitet den 5. maj 1945. Du kan se private fotos fra befrielsesdagene i Aarhus her.

Forud for befrielsen

Forud for befrielsen var gået måneder, hvor det danske samfund var under fremadskridende nedslidning, tenderende mod opløsning. Landet var uden regering, politiet var siden september 1944 opløst og kriminaliteten derfor stigende.

Råvareforsyningerne fra det udbombede Tyskland var næsten stoppet med stigende varemangel og arbejdsløshed til følge. Blandt andet på grund af jernbanesabotage og det store tyske behov for at flytte tropper var transportsystemet næsten umuligt at bruge til civile formål. Hertil kom, at flere større byer var præget af borgerkrigslignende kampe mellem modstandsfolk og dansk-nazistiske korps som Schalburg-korpset og HIPO.

 


De allierede flag ophængt sammen med dannebrog på en byggetomti i Aarhus maj 1945. Foto: Carl Berthelsen.

Den tyske kapitulation

Klokken ca. 20.30 den 4. maj 1945 bekendtgjordes den tyske kapitulation i Danmark over BBC. Det var dog først med ikrafttræden fra lørdag den 5. maj 1945 kl. 8 om morgenen. Kapitulationen foregik over for den britiske general Montgomery på Lüneburger Heide, altså fjernt fra Danmark og endnu inden britiske tropper havde sat fod på dansk jord. Disse stod på daværende tidspunkt ca. 150 km fra den danske grænse.

Kapitulationen oprandt således uden nogen slutkamp på dansk jord mellem tyske og allierede styrker. Mange danskere reagerede derfor ikke kun med glæde, da befrielsesbudskabet lød, men også med udtalt lettelse. En krigstræt befolkning fik håb om, at det snart ville blive bedre.

Befrielse, glæde og ny regering

Om aftenen den 4. maj festede det store flertal af befolkningen, i by og på land. Ofte med familie og naboer, men også på gader og stræder med mennesker, de måske aldrig havde truffet før. Den 5. maj bekendtgjordes det over Statsradiofonien, at en ny regering med socialdemokraten Vilhelm Buhl som statsminister var dannet af en koalition af de fire gamle partier – Socialdemokratiet, Konservative, De Radikale og Venstre – samt repræsentanter for de store modstandsorganisationer, herunder de såkaldte Frie Danske i udlandet.


Udklip af filmen "Frihedens Sol over Danmark". Dokumentariske optagelser fra København den 5. maj, 1945. Her ses bl.a. fejringen af befrielsen i de københavnske gader. Fra Danmark På Film, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut.

Som et symbol på den genvundne uafhængighed og genoptagelsen af normale forfatningsmæssige forhold genåbnedes 8. maj Rigsdagen under stor festivitas med deltagelse af Christian 10.

Den formelle britiske befrielse af Danmark markeredes med landsætningen i Kastrup Lufthavn af 300 tropper under general Henry Dewings ledelse den 5. maj om eftermiddagen.


Rådhuspladsen i Aarhus set mod Regina-krydset. De mange mennesker med studenterhuer skyldtes ikke, at det var studentertid - det var også dengang i juni. Men huen blev af mange brugt i flere år efter dimissionen, især ved festlige lejligheder. De rød-hvide farver passede også fint til anledningen i maj 1945. Foto: Carl Berthelsen.

Det uformelle retsopgør

I byerne var 5. maj præget af, hvad man kan kalde "det uformelle retsopgør". Det formelle måtte afvente samling af Rigsdagen, en ny lovgivning og ikke mindst genetablering af politikorpset (dette skete de fleste steder i dagene omkring 9.-12. maj). Det uformelle retsopgør bestod blandt andet af modstandsbevægelsens såkaldte beskyttelsesarrestationer af formodede landssvigere og tyskerpiger med det formål at undgå, at en ophidset befolkning selv tog sig til rette.

Det lykkedes ikke at undgå selvtægtshandlinger under beskyttelsesarrestationerne. Enten fordi disciplinen blandt modstandsfolkene ikke var tilstrækkelig og/eller fordi tilløbende publikum formåede at tiltvinge sig adgang til de internerede, mens de førtes frem til arresterne. Mange handlende, der påståedes at have handlet utilbørligt med besættelsesmagten, fik slået ruder ind og/eller blev plyndret.

I flere større byer, blandt andet Aarhus og København, kom det til skudvekslinger mellem modstandsgrupper og medlemmer af Schalburg-korpset, HIPO eller andre bevæbnede sympatisører med nazismen og besættelsesmagten.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 26.05.2015