BBC og Danmark 1940-1945

Artikler

Med dansksprogede radioudsendelser sendt til Danmark blev den britiske kanal BBC en væsentlig meningsdanner og kilde til informationer for den danske befolkning under besættelsen. Sideløbende blev modstandsbevægelsen hjulpet gennem transmission af kodede beskeder om blandt nedkastninger af våben og sprængstof.

British Broadcasting Corporation

British Broadcasting Corporation (BBC) blev oprettet i 1927 på et kongeligt privilegium. Fra begyndelsen var BBC en statsradio med en udstrakt grad af uafhængighed i forhold til politisk styring. Hermed skabtes institutionens image baseret på kvalitet, uafhængighed og troværdighed, som siden er blevet selve indbegrebet af det, vi også i Danmark kender som public service broadcasting.

Fra 1932 rakte BBC’s publikationsvirksomhed ud over de britiske øer, da institutionen udvidedes med BBC Empire Service (i dag: BBC World Service), som sendte til det verdensomspændende britiske imperium. I 1936 gik de første eksperimentelle TV-udsendelser i æteren.

Første udsendelse til Danmark

BBC sendte sin første dansksprogede udsendelse til Danmark den 9. april klokken 18.30. Udsendelsen formidlede det britiske folks harme over den tyske besættelse, og med henvisning til indførelsen af pressecensur i Danmark blev der desuden givet en kort nyhedsoversigt. Danmark blev det 22. fremmedsprog i BBC’s relativt nystiftede europæiske tjeneste, hvis første udsendelser fandt sted i 1938.

Den i London bosiddende journalist Robert Jørgensen blev chef for den danske sektion i maj 1940 og bestred denne stilling frem til besættelsens ophør. Redaktionen voksede gradvist og omfattede journalister, der enten flygtede til London eller befandt sig i London, da besættelsen fandt sted. Blandt journalisterne fandtes Leif Grundel, Emil Blytgen-Petersen og Terkel M. Terkelsen.

Modsat andre besatte lande, hvor det blev forbudt at lytte til BBC, og hvor radioapparater blev beslaglagt af besættelsesmagten, var det i Danmark gennem hele besættelsen aldrig forbudt at lytte til BBC. Det skyldtes Danmarks særstatus blandt de besatte lande som en formelt suveræn stat. Selvom danske myndigheder således lod det forblive tilladt at lytte til udenlandsk radio, forsøgte besættelsesmagten allerede fra begyndelsen at forstyrre signalet med støjsendere, men uden større held. BBC instruerede fra et tidligt tidspunkt de danske lyttere i at styre uden om de tyske signalblokeringer.

BBC mellem troværdig nyhedsdækning og politik

BBC’s danske udsendelser havde to formål. Det første var at give en troværdig og seriøs nyhedsdækning i overensstemmelse med BBC’s generelle profil. Fra BBC’s side ønskede man gennem denne nyhedsdækning at modarbejde den tyske propagandas indflydelse på danskerne. Og fordi tyskerne censurerede den danske presse – såvel radio som aviser – blev BBC sammen med den svenske radio hele besættelsen igennem de væsentligste alternativer til det danske mediebillede.

BBC’s andet formål med udsendelserne til Danmark var politisk. Udsendelserne indeholdt en afdæmpet form for propaganda, som ikke såede tvivl om hvis side BBC stod på i verdenskrigen. Omvendt gik BBC ikke på kompromis med sin troværdighed og nægtede således ved flere lejligheder at følge det britiske udenrigsministeriums anmodning om at formidle usande nyheder, den såkaldte sorte propaganda. BBC afstod dog ikke fra til tider ganske ensidigt at miskreditere de såkaldte upolitiske ministre i den danske regering som fx udenrigsminister Erik Scavenius og minister for offentlige arbejder Gunnar Larsen. I de mere kommenterende indslag rejstes spørgsmål, der ansporerede til debat, hvorefter der leveredes svar hertil, der passede modstandsbevægelsen såvel som De Allierede. I sådanne mere politiske sammenhænge hørtes fx ofte den danske politiker John Christmas Møller, der efter sin flugt til London i april-maj 1942 jævnligt medvirkede i BBC’s danske udsendelser.

Journalisten Johannes G. Nielsen var speaker på Radioavisen indtil 1944, hvorefter han rejste illegalt til London og blev speaker på BBC's udsendelser til Danmark. Johannes Nielsen oplæste befrielsesbudskabet om aftenen

Journalisten Johannes G. Nielsen var speaker på Radioavisen indtil 1944, hvorefter han rejste illegalt til London og blev speaker på BBC's udsendelser til Danmark. Johannes Nielsen oplæste befrielsesbudskabet om aftenen 4. maj 1945. Fra Frihedsmuseets billedarkiv.

BBC og de danske lyttere

Det kan ikke fastslås, hvor stor en dansk lytterskare, BBC havde under krigen. Dagbøger og brevvekslinger indikerer dog, at særligt nyhedsinteresserede allerede fra april 1940 stillede ind på BBC. Det kan også fastslås, at lyttertallet steg kontinuerligt gennem krigen. I mange tilfælde var de tyske værnemagtsmeddelelser faktisk mere korrekte end oplysningerne fra BBC, hvad kun få dog var opmærksomme på. For mange var det at høre BBC uden tvivl også forbundet med at stille sig på den rigtige side af krigsparterne – og fik dermed et anstrøg af modstandshandling over sig. Dertil kom naturligvis også en bred mistillid til de danske medier.

BBC og modstanden

BBC formåede næppe at være direkte årsag til dansk modstand under nogen form. BBC kunne kun støtte beslutningen, hvis den allerede var truffet hos den enkelte. Derimod kunne BBC fremme modstanden ved at bidrage til at skærpe eksisterende konflikter mellem danskerne selv, eller mellem danskerne og besættelsesmagten. Et godt eksempel på dette er dannelsen af tysk ledede antisabotagekorps, de såkaldte sabotagevagter, i sommeren 1943. Disse korps blev dannet i et forsøg på at modgå den stigende sabotageaktivitet. Her bidrog BBC til, at et stigende antal danske arbejdere nægtede at blive sabotagevagter.

BBC bistod også rent praktisk i den operative side af modstandsbevægelsens virke ved at videreformidle særlige, kodede budskaber i nyhedsdækningen, hvorved lokale modstandsgrupper fik besked om våbennedkastninger eller lignende. Det skete typisk med ord som disse: ”Vi bringer en særmelding – hilsen til Yvonne, Jarl, Erik …”

Lige så kendt er BBC’s formidling af befrielsesbudskabet kl. 20.35 den 4. maj 1945: ”I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig”.

Engelsk bombefly nedkaster containere ved Højris på Mors

Engelsk bombefly nedkaster containere ved Højris på Mors. August 1944. Fra Frihedsmuseets billedarkiv. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Martin Armbrust
Tidsafgrænsning
1940 - 1945
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. marts 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bennett, Jeremy: British Broadcasting and the Danish Resistance Movement 1940-1945 – A Study of the Wartime Broadcasts of the BBC Danish Service, Cambrigde University Press, 1966

Bundgård Christensen et alia: Danmark Besat – krig og hverdag 1940-45, Informations Forlag, 2005

Dalsager, Anders: Spærretid – hverdag under besættelsen 1940-45, Nationalmuseet/Skoletjenesten, 2005

Kirchoff, Hans et alia (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, Gads Forlag, 2002

Kirchoff, Hans: Samarbejde og modstand under besættelsen – en politisk historie, Syddansk Universitetsforlag, 2004

Poulsen, Henning: Besættelsesårene 1940-45, Aarhus Universitetsforlag, 2002

Roslyng-Jensen, Palle: Danskerne og besættelsen. Holdninger og meninger 1939-1945, Gads Forlag 2007

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Martin Armbrust
Tidsafgrænsning
1940 - 1945
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
28. marts 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Bennett, Jeremy: British Broadcasting and the Danish Resistance Movement 1940-1945 – A Study of the Wartime Broadcasts of the BBC Danish Service, Cambrigde University Press, 1966

Bundgård Christensen et alia: Danmark Besat – krig og hverdag 1940-45, Informations Forlag, 2005

Dalsager, Anders: Spærretid – hverdag under besættelsen 1940-45, Nationalmuseet/Skoletjenesten, 2005

Kirchoff, Hans et alia (red.): Gads leksikon om dansk besættelsestid 1940-45, Gads Forlag, 2002

Kirchoff, Hans: Samarbejde og modstand under besættelsen – en politisk historie, Syddansk Universitetsforlag, 2004

Poulsen, Henning: Besættelsesårene 1940-45, Aarhus Universitetsforlag, 2002

Roslyng-Jensen, Palle: Danskerne og besættelsen. Holdninger og meninger 1939-1945, Gads Forlag 2007

Udgiver
danmarkshistorien.dk