Augo Lynge: Grønlands fremtidige statsretlige stilling, 1952

Kilder

Kildeintroduktion:

I denne tale fra 1952 om Grønlands fremtidige statsretlige stilling argumenterede den grønlandske politiker Augo Lynge (1899-1959) for en tættere tilknytning for Grønland til Danmark. Spørgsmålet var blevet presserende i forbindelse med udkastet til en ny grundlov for Danmark. Et af punkterne var, at den nye grundlov også skulle være gældende for Grønland, og som følge heraf ville Grønland skifte status til at blive et dansk amt og få repræsentanter i Rigsdagen (Folketinget). Forslaget blev behandlet den 8. september 1952 i Grønlands Landsråd, der efter Augo Lynges tale og en kort forhandling gav tilslutning til forslaget.

Umiddelbart efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 begyndte en verdensomspændende diskussion om afvikling af kolonierne i verden. Diskussionen foregik bl.a. i det nyligt oprettede FN og kom til at få betydning for Grønlands statsretslige status. Danmark havde haft fast tilstedeværelse i Grønland siden missionæren Hans Egedes ankomst til landet i 1721, og landet blev styret som en dansk koloni. I årene 1945-1954 blev spørgsmålet om Grønlands stilling af stor betydning, og den danske regering arbejdede for at bevare Grønland som en del af det danske rige. Ved ændring af Grundloven den 5. juni 1953 ophørte Grønlands status som koloni, og landet blev formelt en ligestillet del af Danmark.

Det første folketingsvalg i Grønland blev afholdt i september 1953. Til de to pladser i Folketinget, som Grønland var blevet tildelt ved grundlovsændringen, blev valgt Augo Lynge og hans fætter Frederik Lynge.

Grønlands Landsråds Forhandlinger. Mødet fortsat mandag den 8. september 1952.

Dagsordenens punkt 5: Grønlands fremtidige statsretlige stilling      

[…]

Augo Lynge:

Et af det nuværende landsråds[1] fornemste ønsker er at knytte Grønland til moderlandet som en del af selve riget med repræsentation i Danmarks rigsdag. Dette har vi i fjor under indledningstalen fremført under programerklæringen. Det var det nye, folkevalgte landsråds første handling.

Sagen var imidlertid ikke drøftet som en særlig dagsorden, fordi vi først ønskede at orientere os om det fundamentalt vigtige spørgsmål både heroppe i Grønland og i politiske kredse i Danmark. Spørgsmålet blev derfor berørt i Grønlandsudvalget[2] under landsrådets tilforordnedes ophold i vinter, og nu vil vi gerne skride til handling og sætte spørgsmålet under debat her i landets øverste råd.

I 231 år har Grønland og Danmark hørt sammen som koloni og moderland, og der har i dette lange tidsrum foregået udvikling i Grønland. Mange forbindelsestråde er knyttet sammen, og de er efterhånden så stærke, at tilnærmelsen nu bør bringes til afslutning ved at knytte Grønland fast til Danmark.

Når vi hæver blikket over jordkloden, ser vi mange steder kolonikampe, hvor de indfødte kæmper for at løsrive sig fra moderlandet og blive selvstændige. Det gør de, fordi de mener, at dette er det bedste for dem selv. Men her i Grønland vil vi gerne gøre det modsatte. Her vil vi gerne benytte vor egen nyligt erhvervede bestemmelsesret til et initiativ til at knytte Grønland fast til moderlandet.

Gennem mange år har vi arbejdet for fuld grønlandsk ligestilling med andre danske statsborgere. Vi er rede til at påtage os de forpligtelser, byrder og ansvar, denne nye tingenes tilstand konsekvent måtte indebære. Og dette gør vi, fordi vi er overbevist o[m], at dette er til vor egen fordel og en forudsætning, såfremt udviklingen skal videreføres politisk, kulturelt, økonomisk og sprogligt, for at gøre Grønland til et normalt udviklet, civiliseret land.

Vi mener nu heroppe i Grønland, at tidspunktet til en sådan forbindelse er inde og ikke bør udsættes længere. Ønskerne i den retning er stærke i Grønland. Ude i verden arbejder De forenede nationer[3] ihærdigt for at få selv de underudviklede lande repræsenteret i moderlandenes nationalforsamlinger. I Danmark arbejder en forfatningskommission med en revision af grundloven, et arbejde der nu nærmer sig sin afslutning. Ifølge den nuværende grundlov er Grønland stadigvæk koloni i forhold til moderlandet, selvom hele samfundsmaskineriet nærmer sig stærkt danske tilstande. Det er meget vigtigt, at der i den nye grundlov udtrykkelig præciseres Grønlands statsretlige stilling, og at vi ikke nøjes med en løfteparagraf, der måske senere vil kræve årelange aktioner for at få faste tilstande. Derfor må vi ikke forpasse tidspunktet. Vi må benytte os af den gunstige lejlighed til at fuldføre værket.

Men udvisningen af et sådant initiativ forudsætter fuld enighed i landsrådet, og jeg vil nu derfor anmode det ærede landsråd om at give tilslutning til forslaget, nemlig at der i den nye grundlov optages en lovparagraf, hvorefter Grønland bliver optaget som et amt i Danmark, og at Grønland får repræsentanter i Danmarks rigsdag.

 


[1] Landsrådet: Det grønlandske parlament, der efter Styrelsesloven af 1950 kunne sidestilles med et dansk amtsråd, men i øvrigt havde høringsret i grønlandske anliggender.

[2] Grønlandsudvalget: Det stående udvalg i Rigsdagen, som behandlede grønlandske anliggender. Med Styrelsesloven af 1950 fik det grønlandske landsråd to delegerede i Grønlandsudvalget.

[3] De forenede nationer: FN var stiftet i 1945, som en verdensomspændende organisation, der skulle arbejde for fred på grundlag af international ret og kollektiv sikkerhed. 


Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

Om kilden

Dateret
8.9.1952
Oprindelse
Beretninger vedrørende Grønland, nr. 3: Grønlands Landsraads Forhandlinger (1952), s. 133-134
Kildetype
Referat, Lovforslag
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. april 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Wendel-Hansen, Jens Lei: Grønlands Amt, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2019).

Udgiver
danmarkshistorien.dk