Attentatet på Estrup i 1885

Temaer

Den 21. oktober 1885 kulminerede den politiske krise mellem Højre og Venstre, som man normalt kalder forfatningskampen, da en ung liberal idealist udførte det eneste attentatforsøg mod en dansk toppolitiker i nyere tid.

Forsøget på at dræbe regeringslederen J.B.S. Estrup mislykkedes dog. Ikke desto mindre udløste begivenheden en række nye tiltag mod oppositionen fra regeringens side og indvarslede den såkaldte provisorietid, hvor Estrups regering med kongens opbakning reelt regerede landet uden om Rigsdagen.

I Danmarks ellers ikke-voldelige politiske historie står episoden som en markant undtagelse. Men i den brede fordømmelse af attentatforsøget kan også ses en bekræftelse på, at politisk motiveret vold ikke historisk har været en aktiv del af det danske folkestyre. Selvom datidens politiske opposition til tider benyttede en nærmest revolutionær retorik under forfatningskampen, handlede attentatmanden på egen hånd, og attentatforsøget blev enstemmigt fordømt af både konservative, liberale og socialdemokrater.

Tema

I dette tema om attentatforsøget på Estrup kan du ud over en artikel om selve attentatet finde leksikonartikler om begivenhedens hovedpersoner, konseilspræsident J.B.S. Estrup og attentatmanden Julius Rasmussen.

Du kan også læse baggrundsartikler om Forfatningskampen og Provisorieårene.

Herudover indeholder temaet en række historiske kilder, der illustrerer datidens politiske klima. Forfatningskampen, der var den politiske baggrund for attentatforsøget, tilspidsedes i foråret 1885, hvor regeringen, Landstinget og Folketinget måtte opgive at enes om en finanslov. Resultatet blev en midlertidig (provisorisk) finanslov vedtaget uden om Rigsdagen. Kongens og hhv. Landstingets og Folketingets holdninger til forfatningsspørgsmålet er indeholdt i en adresseudveksling fra marts 1885.

I Folketingets adresse til Christian 9. beklagede det Venstredominerede Folketing sig over regeringens manglende samarbejdsvilje og opfordrede kongen til at udnævne en regering, der kunne samarbejde med begge Rigsdagens ting. I Landstingets adresse til Christian 9. beklagede det Højredominerede Landsting sig derimod over Folketingets manglende samarbejdsvilje og understregede kongens ret til at udpege regeringen uden hensyntagen til Folketingets eller Rigsdagens flertal. I sin adresse til den samlede Rigsdag et par dage efter roste Chr. 9. Landstinget for dets forhandlingsvilje, mens han over for Folketinget indskærpede sin grundlovssikrede ret til at udnævne regeringen uden hensyntagen til Folketingets flertal.

Efter attentatforsøget den 21. oktober begyndte kampen om, hvis skyld det var, at modsætningerne var kommet så vidt. I en leder i oppositionsavisen Politiken dagen efter attentatet toges kraftigt afstand fra selve attentatet, men samtidig blev regeringen holdt ansvarlig for at have skabt et klima, hvor folk greb til våben. Den regeringsvenlige avis Dagens Nyheder beskyldte i sin leder derimod oppositionen for at have oppisket en hadsk stemning mod regeringen, som man nu så resultatet af.

Attentatet foranledigede regeringen til også at bruge provisorieinstrumentet på andre love end finansloven. Mindre end en uge efter attentatet udstedte regeringen således en provisorisk lov, der oprettede et gendarmeri. Det nye korps stod under krigsministeren, og både finansieringen og de nærmere regler for dets anvendelse var unddraget Rigsdagens indflydelse.

Endelig kan også læses en såkaldt Skillingsvise om attentatet, der udkom få dage efter begivenheden.

Vi har også en quiz med spørgsmål, der tager udgangspunkt i temaet.

Ønsker du mere baggrundsinformation om forfatningskampen og Danmarks historie i anden halvdel af 1800-tallet, kan du besøge vores Forfatningskampstema, der samler alt vores materiale om forfatningskampen, eller læse vores kapitel om Danmarks historie fra 1848-1901: Det unge demokrati.