Asiatisk Kompagni

Artikler

Asiatisk Kompagni var et handelskompagni etableret ved kongelig oktroj[1] af 12. april 1732. Kompagniet opløstes i 1844.

Kompagniet fortsatte aktiviteterne fra det i 1729 nedlagte Ostindisk Kompagni og de midlertidige ’societeter’, der virkede i perioden 1730-32. Under Ostindisk Kompagni havde handelen været koncentreret om Indien, men den blev nu suppleret med den lukrative Kinahandel (Kina Societetet havde i 1730 udsendt den første dansk-norske Kinafarer), og Asiatisk Kompagni udviklede sig til en af 1700-tallets helt store økonomiske successer. I Indien hentede kompagniet bomuldstekstiler, i Kina te, porcelæn og silke. I begge tilfælde blev varerne betalt med sølv. I perioden 1772 til 1783 kunne kompagniet dog i vid udstrækning finansiere sine indiske ladninger med kapital, som britiske embedsmænd i Indien havde optjent på illegal vis. På den måde fungerede kompagniets skibe som ’bekvemmelighedsflag’ for varer, der reelt var ejet af briter.

Indtil 1772 havde kompagniet monopol på handelen med Asien ad søvejen, men i 1772 blev handelen på Indien givet fri. Kompagniet var dog stadig forpligtiget til at administrere kronens besiddelser i Indien mod en særlig rekognition (afgift) fra de private købmænd. I 1777 overtog staten også administrationen af besiddelserne i Indien. I modsætning hertil beholdt Asiatisk Kompagni monopolet på Kinahandelen indtil dets opløsning i 1844.

Asiatisk Kompagnis handel kulminerede under stormagtskrigene i slutningen af 1700-tallet, hvor kompagniets skibe kunne nyde godt af neutralitetens fordele. Særligt under den amerikanske uafhængighedskrig 1778-83 blomstrede kompagniets forretninger. I denne den såkaldt florrisante handelsperiode var Asiatisk Kompagni som det dansk-norske monarkis største ikke-statslige arbejdsplads en hovedårsag til, at København blev en af Europas vigtigste stabelpladser for oversøiske varer.

I 1807 var de gode tider imidlertid forbi, og kompagniet spillede herefter en meget begrænset rolle, indtil det i 1833 udsendte sit sidste skib. Kompagniet opløstes i 1844.

Asiatisk Kompagnis hovedsæde i Strandgade på Christianshavn er fra 1738 og er et hovedværk i dansk 1700-talsarkitektur.



[1] oktroj: Af fransk octroi 'bevilling', af octroyer, af middelalderlatin auctorizare 'bemyndige', en ældre betegnelse for en koncession fra staten (kongemagten) til at drive en bestemt form for virksomhed eller selskab.

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1729 - 1844
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Brøndsted, Johannes (red.): Vore Gamle Tropekolonier, bd. VI-VII, 2 udg. (1967)

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980)

Gøbel, Erik: "Danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. En forskningsoversigt", i Fortid og Nutid (1980), s. 535-69.

Feldbæk, Ole: Danske Handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og interne ledelsesregler (1986)

Feldbæk, Ole: India Trade under the Danish Flag 1772-1808 (1969)

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Niels Brimnes
Tidsafgrænsning
1729 - 1844
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. januar 2012
Sprog
Dansk
Litteratur

Brøndsted, Johannes (red.): Vore Gamle Tropekolonier, bd. VI-VII, 2 udg. (1967)

Feldbæk, Ole og Justesen, Ole: Kolonierne i Asien og Afrika (1980)

Gøbel, Erik: "Danske oversøiske handelskompagnier i 17. og 18. århundrede. En forskningsoversigt", i Fortid og Nutid (1980), s. 535-69.

Feldbæk, Ole: Danske Handelskompagnier 1616-1843. Oktrojer og interne ledelsesregler (1986)

Feldbæk, Ole: India Trade under the Danish Flag 1772-1808 (1969)

Udgiver
danmarkshistorien.dk