Arbejdsløshedskasseloven, 9. april 1907

Kilder

Kildeintroduktion:

Med Grundloven i 1849 blev alle danskere sikret ret til offentlig hjælp, hvis de ikke kunne forsørge sig selv. At være nødt til at modtage hjælp fra det offentlige blev dog anset som noget nedværdigende og var længe forbundet med tab af rettigheder, som fx retten til at gifte sig eller til at stemme.

Fra begyndelsen af 1890’erne gennemførtes imidlertid en række nye love for fattige og gamle, der brød med de hidtidige principper. Fattigloven blev revideret (1891) og Loven om Alderdomsunderstøttelse (1891) samt Loven om anerkendte Sygekasser (1892) blev vedtaget. Disse nye love medførte, at der for første gang blev givet statslig støtte til lægebesøg, jordemoder og begravelse, at ’værdigt trængende’ over 60 år, der ikke havde modtaget fattighjælp inden for de sidste 10 år, fik ret til understøttelse uden at miste deres stemmeret, og at befolkningen frivilligt kunne melde sig ind i en sygekasse, betale kontingent og dermed sikre sig hjælp under sygdom.

Arbejdsløshedskasseloven fra den 9. april 1907 skal ses i forlængelse af disse nye tiltag. Loven var en offentligt støttet forsikringsordning rettet mod arbejdsløshed og dermed udtryk for stigende offentlig hjælp, men det skete ud fra et forsikringsprincip, hvor den enkelte selv skulle bidrage, mens det offentlige ydede tilskud.

Lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser.*) 

Vi Frederik den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

§ 1

Ved Arbejdsløshedskasser forstaas i denne Lov Foreninger af Personer, der som Lønarbejdere ere knyttede til et eller flere bestemte Fag (f. Eks. Handel, Kontorvirksomhed, Industri, Haand værk, Landbrug, Beværtningsnæring, Transportvirksomhed, Jordarbejde) og have sluttet sig sammen for ved bestemte Bidrag at sikre hverandre gensidig Hjælp i Tilfælde af Arbejdsløshed, der ikke er begrundet ved de i § 13 ommeldte Aarsager.

En Arbejdsløshedskasse maa ikke have andre Formaal end det i denne Paragraf nævnte.

§ 2.

Enhver Arbejdsløshedskasse har Ret til at faa offentlig Anerkendelse og den dermed forbundne Støtte af det Offentlige, naar den fyldestgør de i denne Lov indeholdte Forskrifter, og dette efter Indstilling fra Arbejdsløshedsinspektøren godkendes af Indenrigsministeren. For saa vidt der imidlertid (jfr. § 4, 2det Stykke) for det eller de vedkommende Fag eller for det paagældende stedlige Omraade allerede maatte findes oprettet en Arbejdsløshedskasse, der har erholdt offentlig Anerkendelse, skal Indenrigsministeren dog efter indhentet Erklæring og i Overensstemmelse med Indstilling af det i § 180mmeldte Arbejdsløshedsnævn kunne nægte Anerkendelse af en ny, fagligt eller stedligt begrænset Arbejdsløshedskasse.

Anerkendelse meddeles af Indenrigsministeren og offentliggøres af denne. Anerkendte Arbejdsløshedskasser have Ret til at optage Medlemmer, der kun yde Bidrag til Kassen, men ikke have Ret til Hjælp af denne.

§ 3.

Begæring om Anerkendelse indsendes til Arbejdsløshedsinspektøren, ledsaget af:

1)      et Eksemplar af Kassens Vedtægt,

2)      Fortegnelse over Medlemmerne med Angivelse af disses Alder og Livsstilling samt om, hvorvidt de paagældende maa anses som Sæsonarbejdere,

3)      Udskrift af den Beslutning, i Henhold til hvilken Anerkendelse søges, samt for saa vidt det ikke er en nyoprettet Kasse, det sidste Aars Regnskab.

§ 4.

For at faa og beholde offentlig Anerkendelse maa en Arbejdsløshedskasse have mindst 50 Medlemmer. Under særlige Omstændigheder kan Indenrigsministeren dog også meddele Anerkendelse til Kasser med et mindre Medlemstal.

En Arbejdsløshedskasse skal enten være knyttet til et eller flere bestemte Fag og da omfatte mindst en Landsdel eller udelukkende være stedlig begrænset. En faglig Kasse kan være delt i stedlige Afdelinger. Med hensyn til Kommunetilskuddet forholdes der med en stedlig Afdeling af en faglig kasse som med en stedlig begrænset Kasse (jfr. § 9).

§ 5.

Kun Lønarbejdere, hvis økonomiske Kaar give dem Adgang til Statshjælp gennem en anerkendt Sygekasse, kunne være nydende Medlemmer af anerkendte Arbejdsløshedskasser. Dog skulle de ved denne Lovs Ikrafttræden bestaaende Kasser, som inden 6 Maaneder indgive Begæring derom, have Adgang til Anerkendelse saaledes, at ogsaa de af Kassernes Medlemmer, der ikke opfylde ovenstaaende Betingelse, men som, inden Loven stadfæstes, ere optagne i vedkommende Kasse, kunne være nydende medlemmer af samme. For Præmier, der ere erlagte af saadanne Medlemmer tilkommer der imidlertid ikke Kassen noget Tilskud af det Offentlige.

Aldersgrænserne for Optagelse i en anerkendt Arbejdsløshedskasse bestemmes ved samme Vedtægt. Dog maa ingen kunne optages som Medlem, forinden han er fyldt 18 Aar, bortset fra Overflytning fra en anerkendt Arbejdsløshedskasse til en anden, efter at han er fyldt 60 Aar.

Optagelse i en anerkendt Arbejdsløshedskasse som nydende Medlem kan ikke nægtes nogen naar han fyldestgør de ovenfor foreskrevne Betingelser (jfr. dog § 6) og henholdsvis er knyttet til det eller de Fag, for hvilke Kassen er bestemt, eller bosat indenfor samme Omraade. Personer, der ikke ere Lønarbejdere, og hvis økonomiske Kaar ikke give dem Adgang til Statshjælp gennem en anerkendt Sygekasse, kunne, hvis de i øvrigt opfylde de nødvendige Betingelser, fordre sig optagne i en anerkendt Arbejdsløshedskasse som bidragydende Medlemmer saaledes, at der tilkommer dem Ret til at være nydende Medlemmer, saasnart samtlige de i saa Henseende fornødne Betingelser ere til Stede; opfylder et hidtilværende nydende Medlem af en anerkendt Arbejdsløshedskasse ikke længer de i saa Henseende foreskrevne Betingelser, vil han kunne overgaa til at være bidragydende Medlem med Ret til, uanset hans Alder, men i øvrigt under Tilstedeværelse af de fornødne Betingelser, i sin Tid paany at kunne blive Medlem. Størrelsen af de paagældende Medlemmers Aarsbidrag bliver at fastsætte i vedkommende Kasses Vedtægt. Ved eventuel Overgang fra bidragydende til nydende Medlem indtræder Pligt til at betale Præmie som saadan.

Om nogen efter Bestemmelserne i nærværende Paragraf kan være Medlem af en anerkendt Arbejdsløshedskasse og med hvilken Medlemsret, afgøres, for saa vidt angaar Bestemmelsen i 1ste Stykke, 1ste Punktum, af det i § 7 i Lov Nr. 85 af 12. April 1892 om anerkendte Sygekasser ommeldte Udvalg og i øvrigt af Arbejdsløshedsinspektøren; den trufne Afgørelse kan indankes for Indenrigsministeren, ved hvis Afgørelse det har sit Forblivende.

§ 6.

I en anerkendt Arbejdsløshedskasses Vedtægt kan bestemmes, at Kassens Bestyrelse kan nægte at optage Personer, der af legemlige eller moralske Grunde maa anses uskikkede til regelmæssig Erhvervsvirksomhed eller til Samarbejde med Arbejdsledere eller Arbejdskammerater. Ligeledes kan det i Vedtægten bestemmes, at Kassens Bestyrelse skal være berettiget til at udelukke saadanne Personer fra Medlemsret i Kassen. De af Kassens Bestyrelse i Henhold til denne Paragraf trufne Afgørelser kunne dog indenfor et Tidsrum af en Maaned af vedkommende indankes for det i § 18 ommeldte Nævn, der træffer sin Afgørelse under Hensyn til de i det enkelte Tilfælde særlig foreliggende Forhold. Nævnets Afgørelser kunne ligeledes indenfor et Tidsrum af en Maaned indankes for Indenrigsministeren, ved hvis Afgørelse det har sit Forblivende.

§ 7.

Ingen maa samtidig nyde Medlemsret i mere end een anerkendt Arbejdsløshedskasse. Er nogen ved sin Optagelse i en anerkendt Arbejdsløshedskasse Medlem af en ikke-anerkendt, skal han samtidig med Optagelsen anmelde det for Bestyrelsen for førstnævnte Kasse. Lignende Anmeldelse skal straks ske, dersom et Medlem af en anerkendt Arbejdsløshedskasse tillige har eller erhverver Medlemsret i en ikke anerkendt. Intet Medlem af en anerkendt Arbejdsløshedskasse kan ved at indtræde i flere Arbejdsløshedskasser sikre sig en større daglig Pengehjælp end 2/3 af den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste i det eller de paagældende Fag eller indenfor Kassens Omraade.

Overtrædelse af de i foranstaaende Stykke indeholdte Bestemmelser saavel som Svig mod Kassen medfører Tab af Medlemsretten.

§ 8.

I en anerkendt Arbejdsløshedskasse skal den aarlige Præmie (heri indbefattet det i § 9 ommeldte Tilskud fra det Offentlige) være fastsat saaledes, at den efter de forhaandenværende Erfaringer maa antages at være tilstrækkelig til at yde Medlemmerne i paakommende Tilfælde den i Vedtægten fastsatte Understøttelse, hvilken dog maa være af en saadan Størrelse, at den kan anses for at kunne være af Betydning for disse, jfr. § 11. Eventuelt Ekstrabidrag skal kunne opkræves i Forhold til Kassens skiftende Behov.

Kassens Indtægt og Formue skal holdes strengt afsondret fra andre Foreningers Midler og maa hverken som Laan eller Gave tilflyde andre Foreninger eller anvendes i uvedkommende Øjemed.

§ 9.

Til de anerkendte Arbejdsløshedskasser udredes aarlig af Statskassen et Tilskud, svarende til en Trediedel af de paagældende Kassers samlede, i Henhold til § 8 fastsatte, Præmiebeløb, jfr. dog § 5, 1ste Stykke, dog ikke udover 250,000 Kr. Tilskuddet fordeles blandt Kasserne i Forhold til Præmiebeløbene.

Et Medlems Opholds- eller Forsørgelseskommune er berettiget til uden Samtykke af højere Myndighed at yde et Tilskud til Bestridelsen af hans Præmie for det løbende Regnskabsaar, dog ikke udover en Sjettedel af Præmien. Ydelsen af et saadant Tilskud medfører ikke for den, til Fordel for hvem Tilskuddet ydes, de med Modtagelse af Fattighjælp forbundne Følger. Kommuner, i hvilke anerkendte Arbejdsløshedskasser have Hovedsæde eller Afdelinger – i hvilken Henseende Kjøbenhavns og Frederiksberg Kommuner blive at anse som een Kommune - ere berettigede til, ligeledes uden Samtykke af højere Myndighed, at yde et Tilskud til den eller de paagældende Kasser, dog at Kommunens Tilskud ikke for nogen Kasses Vedkommende for et enkelt Regnskabsaar maa overstige en Sjettedel af Præmierne for de af Kassens Medlemmer, for hvilke Kommunen var Opholdskommune den nærmest forudgaaende 31. Marts.

§ 10.

For at en Arbejdsløshedskasse kan gøre Krav paa Tilskud fra det Offentlige for det forløbne Aar, maa den inden Udgangen af Maj Maaned indsende til Arbejdsløshedsinspektøren Regnskab for det forløbne Aar, regnet fra 1. April til 31. Marts, Beretning om Kassens Virksomhed for samme Tidsrum, Fortegnelse over Kassens Medlemmer samt Angivelse af den af hvert enkelt Medlem indbetalte Andel af Præmien og vedkommende Medlems Opholdskommune den 31. Marts. Formular til en saadan Fortegnelse udfærdiges af Arbejdsløshedsinspektøren.

Efter at de fra Kasserne modtagne Oplysninger ere gennemgaaede af Arbejdsløshedsinspektøren, foranlediger han det hver Arbejdsløshedskasse tilkommende Tilskud fra Statskassen for det forløbne Regnskabsaar anvist til Udbetaling ved vedkommende offentlige Kasse.

§ 11.

Omfanget og Arten af den af Kassen ydede Understøttelse afgøres af Kassens Bestyrelse i hvert enkelt Tilfælde. Understøttelsen kan udredes som:

1. Rejsehjælp,

2. Huslejehjælp,

3. Dagpenge,

4. Hjælp in natura.

I gennemsnitlig daglig Understøttelse (Huslejehjælp, Dagpenge og Hjælp in natura) maa, for saa vidt Kassen er faglig begrænset, ikke ydes udover 2/3 af den gennemsnitlige Arbejdsfortjeneste i det eller de paagældende Fag, for saa vidt Kassen er stedlig begrænset ikke udover 2/3 af den almindelige Arbejdsløn indenfor Kasssens Omraade. Understøttelsen maa dog i intet Tilfælde udgøre under 50 Øre eller udover 2 Kr. daglig.

Saafremt et Medlem, der er berettiget til Understøttelse som Følge af Arbejdsløshed, efter Anvisning af Kassens Bestyrelse (jfr. § 13 Nr. 7) eller af egen Drift overtager et Arbejde, for hvilket der ydes ham et Vederlag, som er ringere end den fornævnte Maksimumsunderstøttelse, skal Kassen kunne supplere hans Indtægt op til dette Beløb.

Understøttelse ydes ikke til nogen, medmindre han i det umiddelbart forud for Understøttelsens Ydelse forløbne Tidsrum af 12 Maaneder har været Medlem af Kassen og betalt sit skyldige Kontingent. Værnepligtige ere under Indkaldelse fritagne for at erlægge Kontingent, men ere desuagtet berettigede til efter Indkaldelsens Ophør at erholde Understøttelse, naar de paa det Tidspunkt, da Understøttelsen ydes, have været Medlemmer af Kassen i et Tidsrum af mindst 12 Maaneder og indenfor dette Tidsrum have erlagt det skyldige Kontingent for mindst 3 Maaneder. Understøttelse tilstaas, heller ikke for de første 6 Dage, i hvilke en Arbejdsløshed har vedvaret – en Frist, der efter Vedtægtens nærmere Bestemmelser vil kunne forhøjes indtil 15 Dage. Den i foregaaende Punktum anførte Bestemmelse kommer dog ikke til Anvendelse, naar Understøttelsen tilstaas alene som Rejsehjælp.

For Kasser, der tælle Sæsonarbejdere blandt deres nydende Medlemmer, kan det af Indenrigsministeren, efter forud indhentet Erklæring fra det i § 180 ommeldte Nævn, fastsættes, at Understøttelse paa visse, nærmere bestemte Tider af Aaret ikke skal kunne ydes Kassens Medlemmer eller de paagældende Sæsonarbejdere, forinden Arbejdsløshedens Varighed har strakt sig over et længere Antal Dage end 15, og i saa Fald hvor stort et Dageantal.

§ 12.

Rejsehjælp, der tilstaas nogen efter foregaaende Paragraf, maa ikke overskride det Beløb, der vilde kunne ydes som Dagpenge, jfr. § 14, efter Kassens Vedtægt i 12 paa hinanden følgende Maaneder.

§ 13.

En anerkendt Arbejdsløshedskasse maa ikke yde Understøttelse:

  1. Under Strejke eller Lockout til Personer, der omfattes af samme,
  2. til Medlemmer, hvis Arbejdsløshed er foraarsaget ved Sygdom eller Arbejdsudygtighed, saalænge Sygdommen eller Arbejdsudygtigheden vedvarer,
  3. til Medlemmer, hvis Arbejdsløshed hidrører fra, at de uden fyldestgørende Grund have forladt deres Arbejde, eller maa anses forskyldt ved overdreven Nydelse af berusende Drikke eller ved Ufordragelighed overfor Arbejdsgivere eller Arbejdsskammerater,
  4. til Medlemmer, der afsone en dem ikendt Straf,
  5. til Medlemmer, der hensidde i Varetægtsarrest,
  6. til Medlemmer, der oppebære fast Fattigunderstøttelse,
  7. til Medlemmer, der vægre sig ved at overtage et af Kassens Bestyrelse anvist Arbejde, som svarer til deres Evne.

Ej heller maa Understøttelse ydes af en anerkendt Arbejdsløshedskasse til Medlemmer, der aftjene deres Værnepligt.

Nægter vedkommende Kasses Bestyrelse i Tilfælde af et Medlems Arbejdsløshed at yde ham Understøttelse under Henvisning til Bestemmelserne i foranstaaende Nr. 1-3 og 6-7, skal den af Bestyrelsen i saa Henseende, trufne Afgørelse indenfor et Tidsrum af en Maaned af paagældende kunne indankes for det i § 18 ommeldte Nævn, der træffer sin Afgørelse under Hensyn til de i det enkelte Tilfælde særlig foreliggende Forhold. Nævnets Afgørelser kunne ligeledes indenfor et Tidsrum af en Maaned indankes for Indenrigsministeren, ved hvis Afgørelse det har sit Forblivende.

§ 14.

I en anerkendt Arbejdsløshedskasses Vedtægt skal Størrelsen af Understøtttelsen i 12 paa hinanden følgende Maaneder være fastsat til at udgøre et Beløb, som mindst svarer til en Dagpengeydelse, efter Kassens Vedtægt, for 70 Dage.

Indenrigsministeren kan meddele Anerkendelse for Kasser, hvis Vedtægter Nr. 88 fastslaa Størrelsen af Understøttelse i 12 paa hinanden følgende Maaneder til et Beløb, der kun svarer til en Dagpengeydelse for 50 Dage; saadan Anerkendelse kan dog kun rent undtagelsesvis meddeles og kun i de Tilfælde, hvor den daglige Understøttelse i Vedtægten er fastsat til at udgøre mindst 75 Øre.

Har et Medlem i Løbet af højst 3 paa hinanden følgende Regnskabsaar modtaget en saa stor Understøttelse af Kassen, som svarer til en Dagpengeydelse for 210 Dage eller, for saa vidt Bestemmelsen i 2det Stykke bringes til Anvendelse, i det tredobbelte af det i Tilladelsen fastsatte Dageantal, maa der ikke ydes ham yderligere Understøttelse af Kassen, førend han i et derefter følgende helt Regnskabsaar har været Medlem af Kassen og betalt de for dette Tidsrum skyldige Præmier.

§ 15.

Tilsynet med de anerkendte Arbejdsløshedskasser overdrages en Arbejdsløshedsinspektør, der i aarligt Vederlag erholder et Honorar af 3,000 Kr.

For saa vidt den nuværende Sygekasseinspektør maatte overtage Stillingen som Arbejdsløshedsinspektør, bliver han at behandle i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Lov af 5. Januar 1851 § 3.

Det fornødne Beløb til Medhjælp og Kontorhold for Arbejdsløshedsinspektøren bevilges ved de aarlige Finanslove.

Ved indtrædende Ledighed i Stillingen som Arbejdsløshedsinspektør kan det ved kongelig Resolution fastsættes, at Stillingen ikke paa ny bliver at besætte, men at Tilsynet med de anerkendte Arbejdsløshedskasser i Forbindelse med Tilsynet med de i Henhold til Lov Nr. 85 af 12. April 1892 anerkendte Sygekasser samt med Tilsynet med Begravelseskasser i Medfør af Lov Nr. 55 af 1. April 1805 henlægges under en Direktør.

Bemeldte Embede overtages af den i Lov Nr. 85 af 12. April 1892 § 23 ommeldte Sygekasseinspektør, hvis Embede samtidig inddrages.

Direktøren lønnes med 5,000 Kr. aarlig, stigende hvert 4de Aar – regnet fra vedkommendes Udnævnelse som Sygekasseinspektør – med 500 Kr. aarlig til 6,500 Kr. aarlig.

Det til Medhjælp for Direktøren og til hans Kontorhold fornødne Beløb bevilges ved de aarlige Finanslove.

§ 16.

Enhver anerkendt Kasse sender 1 Tillidsmand til et Aarsmøde tæller en Kasse over 1,000 Medlemmer, har den Ret til at sende 2 Tillidsmænd og der udover en Tillidsmand for hvert fulde Antal 1,000 Medlemmer. Tillidsmændene vælges blandt Kassernes Medlemmer af vedkommende Bestyrelser. Paa Aarsmødet forhandles der under Arbejdsløshedsinspektørens Forsæde om Kassernes Virksomhed og Samarbejde, ligesom der af Tillidsmændene af deres Midte udvælges 6 til at tiltræde Arbejdsløshedsnævnet tilligemed 6 Suppleanter (§ 17). Medlemmerne af Nævnet tilligemed deres Suppleanter vælges for et Tidsrum af 6 Aar, første Gang paa det senest 2 Aar efter Lovens Ikrafttræden sammentrædende Aarsmøde, saaledes at Halvdelen af Nævnets Medlemmer og Suppleanter fratræder efter 3 Aars Virketid; hvem der skal fratræde efter de første 3 Aar, bliver at afgøre ved Lodtrækning mellem de valgte.

Et Medlem (Suppleant) af Nævnet fratræder som saadant, naar han ophører at være Medlem af en anerkendt Arbejdsløshedskasse; Valg af et nyt Medlem (Suppleant) i hans Sted bliver at foretage paa det nærmest paafølgende Aarsmøde.

§ 17.

Til at virke som Medlemmer og Suppleanter af Arbejdsløshedsnævnet, indtil Valg er foregaaet i Overensstemmelse med Bestemmelsen i § 16, vælger Indenrigsministeren det fornødne Antal Personer.

§ 18.

Arbejdsløshedsnævnet bestaar af de i § 16, jfr. § 17, ommeldte Medlemmer samt af Arbejdsløshedsinspektøren som Formand.

Foruden de i nærværende Lov særlig nævnte Beføjelser og Forpligtelser har Nævnet den Opgave at danne Bindeleddet mellem de enkelte Kasser, fastsætte Regler for deres Samvirken, herunder Regler for Overflytning af Medlemmer fra en Kasse til en anden, og saa vidt gørligt sørge for Ensartethed i Reglerne for Kassernes Understøttelser.

Den fornødne Bevilling til Nævnet, herunder Dagpenge og Rejseudgifter til Nævnets valgte Medlemmer, fastsættes ved de aarlige Finanslove.

Naar Nævnet skønner, at en anerkendt Arbejdsløshedskasse uden direkte at overtræde Lovens Forskrifter dog i sit Forhold til sine Medlemmer eller til andre Arbejdsløshedskasser virker paa en for Arbejdsløshedskasseinstitutionen i dens Helhed uheldig Maade, indstiller Arbejdsløshedsinspektøren til Indenrigsministeren, hvorvidt Anerkendelsen for en saadan Arbejdsløshedskasse bør bortfalde.

§ 19.

En anerkendt Arbejdsløshedskasses Vedtægt skal indeholde Oplysning om følgende Punkter:

1)      Kassens Navn, Hjemsted, Formaal og Omraade, Medlemmernes Optagelse, Rettigheder og Pligter, herunder det gensidige Ansvar og dettes nærmere Ordning,

2)      Generalforsamlingen og Bestyrelsen samt disses Myndighed,

3)      Regnskabsvæsen og Revision, Anbringelse af Kassens Midler, Reservefondet, samt Overskuddets Anvendelse ved Kassens Opløsning,

4)      Vedtægtens Forandring.

Den Afgørelse, der i Overensstemmelse med Vedtægten træffes angaaende Anvendelsen af en Kasses Overskud ved dens Opløsning, har kun Gyldighed, naar den godkendes af Arbejdsløshedsinspektøren. Overskuddet kan ingensinde deles mellem Medlemmerne.

Arbejdsløshedsinspektørens Samtykke udfordres til enhver, Forandring af Vedtægten. Dog kan hans Afgørelse indankes for Indenrigsministeren.

§ 20.

Arbejdsløshedsinspektøren gennemgaar de fra Kasserne indsendte Aarsregnskaber og fører i det hele Tilsyn med de anerkendte Arbejdsløshedskasser, ligesom han er dem behjælpelig med fornøden Oplysning og Vejledning og yder sin Bistand til Oprettelsen af nye Kasser. Han skal til enhver Tid have Adgang til at gøre sig bekendt med Kassernes Bøger, Regnskaber og hele Virksomhed.

Arbejdsløshedsinspektøren afgiver hvert Aar Beretning til Indenrigsministeren om de anerkendte Kassers Virksomhed. Et Uddrag heraf bliver at offentliggøre paa den af indenrigsministeren foreskrevne Maade.

§ 21.

For saa vidt en Kasses Bestyrelse ikke holder sig nærværende Lovs Forskrifter efterrettelig, eller dens Virksomhed befindes ikke at foregaa i Overensstemmelse med de for samme gældende Bestemmelser eller under Iagttagelse af den fornødne paapasselighed og Orden, og Kassen ikke efterkommer de den i denne Anledning af arbejdsløshedsinspektøren givne Anvisninger, kan Indenrigsministeren efter inspektørens Indstilling lade Anerkendelsen bortfalde.

§ 22.

De Dokumenter, som vedrørende Forsikringen maatte oprettes mellem de anerkendte Arbejdsløshedskasser og deres Medlemmer, ere stempelfri.

§ 23.

Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft 3 Maaneder efter dens Bekendtgørelse i Lovtidenden; dog kan § 15 sættes i Kraft tidligere efter Indenrigsministerens nærmere Bestemmelse.

Forslag til Lovens Revision bliver at fremsætte for den i Aaret 1912 sammentrædende ordentlige Rigsdag.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet på Amalienborg. Den 9de April 1907

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Frederik R.

(L. S.)[1]

*) Udfærdiget gennem Indenrigsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1906-07: Folket. Tid. Sp. 2323-32, 2406-2508, 2539-82, 5642-60, 5732-43; Landst. Tid. Sp. 1227-36, 1271, 1366; Till. A. Sp. 2721-2810; Till. B. Sp. 1831-40; Till. C. Sp. 461-76, 931-32.


Ordforklaringer m.m.

[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering.