Antiterrorpakken 6. juni 2002

Kilder

Kildeintroduktion:

Med angrebet på World Trade Center i New York i USA den 11. september 2001 begyndte en international kamp mod terrorisme. Som et led i denne bekæmpelse af terrorisme vedtog Folketinget 31. maj 2002 en antiterrorpakke. Den indeholdt en række lovændringer, der skulle hjælpe myndighederne til at forbygge terrorisme i Danmark og på internationalt plan.
Terrorpakken bestod af fire lovændringer:

  • Lov nr. 422 af 6. juni 2002 - Lov om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge,
  • Lov nr. 387 af 6. juni 2002 – Lov om ændring af toldloven,
  • Lov nr. 362 af 6. juni 2002 – Lov om ændring af udlændingeloven samt
  • Lov nr. 378 af 6. juni 2002 – Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.

Nedenfor præsenteres de mest centrale elementer i lovpakken. § 114 i straffeloven (Lov nr. 378) blev også kaldt terrorismeparagraffen. Paragraffen definerer terrorisme og gør det strafbart at støtte terrorisme. Udover ændringerne i straffeloven indebar antiterrorpakken også nogle ændringer i retsplejeloven, bl.a. § 786 stk. 4-7 (Lov nr. 378), der pålægger tele- og internetudbydere at gemme oplysninger om kunder af hensyn til politiets efterforskning. Udarbejdelsen af antiterrorpakken skete i overensstemmelse med FN og EU’s resolutioner om bekæmpelse af terrorisme. Lovpakken er siden løbende blevet ændret.

Birthe Rønn Hornbech (V), fra 3. behandling af lovforslag L35 (§ 114) som senere blev vedtaget og gjort til Lov nr. 378 af 6. juni 2002

Birthe Rønn Hornbech (V)

”L 35 er det første og det største af forslagene i den terrorpakke, som nu bliver vedtaget med et stort flertal. Men der er vel ingen af os, der stemmer for det forslag, som kan sige, at det bygger på gamle ideologiske målsætninger, som vi nu endelig tager os sammen til at få gennemført - vel snarere tværtimod. Vi kan lige så godt være ærlige og indrømme, at disse lovforslag er båret af og er blevet fremskyndet af den forfærdelige terrorhandling den 11. september sidste år. Der var nogle, der ved den lejlighed mente, at mennesket var blevet mere ondt, men nej. Den menneskelige ondskab har såmænd været i verden altid, men set fra et kriminalpolitisk synspunkt og set fra et sikkerhedsmæssigt politisk synspunkt må vi jo konstatere, at de midler, som ondskaben har fået i hænde, bliver værre og værre og i løbet af et øjeblik kan udrydde ikke bare tusinder af mennesker, men millioner af mennesker. Det er svært at dæmme op for ondskaben. Men man kan i hvert fald sørge for at gå sin egen lovgivning igennem og internationalt forsøge at give nogle meget klare signaler:
dette vil vi ikke acceptere, dette vil vi inden for de rammer, demokratiet afstikker, på alle mulige måder forsøge at undgå ved en præventiv indsats og også ved efterretningsvirksomhed. Det er jo desværre nødvendigt.

Derfor er der jo også stramninger i disse lovforslag, som uden en 11. september ikke ville være kommet på tale.
Men jeg vil godt udtrykke min store tilfredshed med, at der bliver så stort et flertal, og takke Socialdemokratiet og ikke mindst den tidligere justitsminister, hr. Frank Jensen, der jo har kælet for det her forslag, også efter at han ikke mere er justitsminister, og har følt sit store ansvar for det.
Der er udarbejdet et grundigt betænkningsbidrag, som vi har talt os sammen om. Det er et meget vigtigt budskab til dem, der måtte få brug for denne lov.
Vi håber aldrig, at det bliver nødvendigt at få brug for den, men det er et meget vigtigt signal til de domstole, der måtte få brug for denne lovgivning, at det her er noget, vi ikke bare sådan gør uden at tænke os om, at vi nærmer os nogle kanter af de principper, et demokrati har kært, og derfor har vi - et stort flertal i betænkningsbidraget - også med Justitsministeriets hjælp, som jeg siger tak for, fået præciseret det klart…”

Lov nr. 378 – Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven,  udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige.
(Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme (m.v.)

(…)

§ 114. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1) Manddrab efter § 237.

2) Grov vold efter § 245 eller § 246.

3) Frihedsberøvelse efter § 261.

4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.

6) Grove våbenlovsovertrædelser efter § 192 a eller lov om våben og eksplosivstoffer § 10, stk. 2.

7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.

Stk. 3. Endvidere straffes på samme måde den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte handlinger.

5. Efter § 114 indsættes:

»§ 114 a. Med fængsel indtil 10 år straffes den, som

1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,

2) direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller

3) direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for

en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.

§ 114 b. Den, som i øvrigt ved tilskyndelse, råd eller dåd medvirker til at fremme den kriminelle virksomhed eller det fælles formål for en gruppe eller sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a, nr. 1 eller 2, når virksomheden eller formålet indebærer, at en eller flere handlinger af denne karakter begås, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 114 c. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 b, deltager i eller yder væsentlig økonomisk støtte eller anden væsentlig støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 114 d. Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 c, deltager i en ulovlig militær organisation eller gruppe, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

§ 114 e. Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om ikkespredning af masseødelæggelsesvåben m.v.

1) udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse,

2) til brug for myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller

3) handler i strid med vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse.«

(…)

Ændringer i retsplejeloven der pålægger tele- og internetudbydere at gemme oplysninger om kunder. Denne lovændring indgår også som en del af Lov nr. 378

(…)

Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation og dataaflæsning

(…)

3. I § 786 indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

»Stk. 4. Det påhviler udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring.

Stk. 5. Justitsministeren kan efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Stk. 6. Overtrædelse af stk. 4, 1. pkt., straffes med bøde. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 7. For overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 4, 2. pkt., og stk. 5 kan der fastsættes bestemmelser om bødestraf. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

(…)

4. Efter § 791 a indsættes:

»§ 791 b. Aflæsning af ikke offentligt tilgængelige oplysninger i et informationssystem ved hjælp af programmer eller andet udstyr (dataaflæsning) kan foretages, såfremt

1) der er bestemte grunde til at antage, at informationssystemet anvendes af en mistænkt i forbindelse med planlagt eller begået kriminalitet som nævnt i nr. 3,

2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen og

3) efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 191, 192 a eller 237.

Stk. 2. Indgreb som nævnt i stk. 1 må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den eller de personer, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk. 3. Afgørelse om dataaflæsning træffes af retten ved kendelse. I kendelsen angives det informationssystem, som indgrebet angår. I øvrigt finder reglerne i § 783, stk. 1, 3. og 4. pkt., samt stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Efterfølgende underretning om et foretaget indgreb sker efter reglerne i § 788, stk. 1, 3 og 4. Underretningen gives til den, der har rådigheden over det informationssystem, der har været aflæst efter stk. 1. I øvrigt finder reglerne i § 782, stk. 2, §§ 784, 785, 789 samt 791 tilsvarende anvendelse.

5. § 799, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Såfremt det er af afgørende betydning for efterforskningen, at ransagningen foretages, uden at den mistænkte eller andre gøres bekendt hermed, kan retten, hvis efterforskningen angår en forsætlig overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en overtrædelse af straffelovens § 180, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1, §§ 191, 192 a eller 237, ved kendelse træffe bestemmelse herom og om, at reglerne i § 798, stk. 2, 1.-4. pkt., og stk. 3, fraviges.«.

(…)

 

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Lene Espersen

Om kilden

Forfatter(e)
Folketinget, Birthe Rønn Hornbech
Dateret
06.06.2002
Oprindelse
Folketingstidende 2001-2002
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
26. august 2011
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk