Kilder
Kildeintroduktion:
Den 13. april 1956 talte Aksel Larsen (1897-1972) fra Danmarks Kommunistiske Parti til 100.000 utilfredse demonstranter på Christiansborg Slotsplads. I 1956 var der storkonflikt i Danmark og overenskomstforhandlingerne mellem lønmodtagere og arbejdsgivere var gået i hårdknude. Lønmodtagerne forlangte arbejdstiden nedsat fra 48 til 44 timer om ugen, lønstigninger, helligdagsbetaling og sygelønsordning. I mange brancher indledtes strejker. Forligsmandens mæglingsforslag blev nedstemt af lønmodtagerne, hvorefter Folketinget ophøjede forslaget til lov natten mellem 12. og 13. april. Kun kommunisterne og den socialdemokratiske smedeformand Hans Rasmussen (1902-1996) stemte imod. For første gang gennemførte en socialdemokratisk regering et politisk indgreb over for strejkende arbejdere, og det indebar en splittelse mellem partiet/regeringen og fagbevægelsen.
Lovfæstelsen resulterede i en kæmpedemonstration med 100.000 deltagere på Christiansborg Slotsplads den 13. april 1956. Aksel Larsen (DKP) spillede en stor rolle i hele konfliktens forløb, og han udnævnte i en tale ved demonstrationen de kommunistiske tillidsfolk til at være Situationens Generalstab, som skulle beslutte, hvordan arbejdernes videre kamp skulle forløbe. Beslutningen blev, at arbejdet skulle genoptages fra mandag 16. april. Ved demonstrationen blev der desuden vedtaget en protestresolution mod politikernes beslutning om at ophæve overenskomstforslaget til lov. Her er både Aksel Larsens tale til demonstranterne og demonstranternes protestresolution gengivet.
Aksel Larsens tale på Christiansborg Slotsplads:
Jeg vil sige, som jeg sagde i nat i folketingssalen: Hvis de troede, de med deres lov kunne skabe ro og få produktionen til at gå gnidningsløst, så tog de fejl! I dag er de nok klar over, at jeg havde ret.
I har været tålmodige, men jeres grundlovssikrede rettigheder er trådt for nær. Hold stadig sammen i den kommende tid. Som jeg sagde i nat: Hvis arbejderne ikke reagerer mod det skete, så vil arbejdsgiverne opfatte det som kapitulation.
I har vist dem, hvor mange I er, og at det er alvor. Slut derfor mødet nu. Efter mødet samles tillidsmændene i Grundtvigs Hus til rådslagning. Hvad de beslutter at råde jer til, vil I kunne høre i radioen i aften. Tillidsmændene er i dag Situationens Generalstab og de skal sige, hvad I skal gøre.
Protestresolutionen fra demonstrationen
Københavnske arbejdere, forsamlet til protestmøde fredag den 13. april 1956 foran Christiansborg, retter følgende henvendelse til alle danske arbejdere:
I vore fælles bestræbelser for at værne vore interesser og for at forbedre kårene for vore familier har vi forkastet forligsmandens mæglingsforslag.
Hermed gav vi mæglingsforslaget den skæbne, det fortjente, fordi det hverken modsvarede de reelle foreliggende muligheder for forbedringer eller imødekom vore rimelige krav; og på baggrund af arbejdsgivernes kæmpefortjenester, de tårnhøje priser, industriens rationalisering og den store arbejdsløshed var forslaget i sjælden grad utilstrækkeligt.
Nu har lovgivningsmagten ophøjet dette forslag til lov, og dermed – stik imod vor demokratiske afgørelse og vilje – bundet os til forslagets vilkår i de næste to år.
Vi godkender i k k e denne afgørelse!
Vi der ved, at arbejdsgiverne har råd til at give indrømmelser må derfor lægge kampen for bedre arbejds- og levevilkår direkte ud på arbejdspladserne i den kommende periode og herude samle os til fælles fremstød for lønforbedringer og i bestræbelser for at få vore arbejdsløse kammerater ind på arbejdspladserne igen.
Prisstigningerne må nu for alvor standses. Avancerne båndlægges gennem en effektiv kontrol. Men frem for alt vil vi minde alle ansvarlige om, hvad alle erfaringer viser, at den, der søger at sætte pigtråd om arbejderklassen for at hindre den i at kæmpe for sine interesser, altid før eller senere selv vil rive sig til blods.
Lad det derfor være sidste gang, vore demokratiske afgørelser trædes under fode. Begrav enhver tanke om tvungen voldgift.
Vor fagbevægelse må frigøres for alle politiske overgreb.
Lad os samles i et enigt fællesskab mod vore fælles modstandere: arbejdsgiverne.
F o r vor selvbestemmelsesret
F o r kortere arbejdstid og arbejde til alle.
F o r højere løn.