Agnes Gads dagbog 1864 - Krigsudbrud og tilbagetoget fra Dannevirke

Kilder

Kildeintroduktion:

Krigen i 1864 brød ud den 1. februar, da østrigske og preussiske tropper gik ind i Slesvig og mødte den danske hær, der stod ved Dannevirke i Sydslesvig. I Danmark var det en udbredt forestilling, at Dannevirke var et meget stærkt forsvarsværk. Regeringen og de ledende officerer vidste dog, at Dannevirke ikke var nær så stærkt, og hvis fjenden omgik stillingen, ville hele den danske hær være truet af udryddelse. Derfor gav det også mening rent militært, da stillingen blev rømmet i begyndelsen af februar. For befolkningen kom det dog som et chok.

Her bringes et uddrag af Agnes Gads dagbog, der giver et indtryk af, hvordan krigens første kaotiske dage blev oplevet af almindelige danskere. Dagbogen nævner både proklamationer, der blev udsendt, og refererer fra samtidige aviser. Den nævner også rygter som f.eks., at Danmark kunne forvente hjælp fra England og Sverige.

Agnes Gad var præstedatter og boede nær Børkop syd for Vejle. I sin dagbog fortæller hun stort og småt om, hvorledes hun og familien oplevede krigen i 1864. Dagbogen bringes med tilladelse fra Børkop Lokalhistoriske Arkiv, og den publiceres i løbet af 2014 også på siden 1864live.dk.

1. februar:

Telegram fra Kjøbenhavn til Vejle!

Formiddag:
Krigen er forestaaende. Feltmarschal Wrangel har underrettet Overgeneral de Meza om, at han har Ordre til at besætte Slesvig, og opfordret Meza til at rømme Hertugdømmet; bestemt afslaaet. 

Efter afholdt Geheimestatsraadsmøde, i hvilket Kongen har underskrevet et aabent Brev, hvorved Rigsraadvalg udskrives, for Folketinget d. 5. Marts, for Landstinget d. 29. Marts, afreiste Hs. Majestait, Kong Christian den 9. samt Konseilspræsident Monrad iaftes Klok. 11 3/4 til Arméen. Østrigs og Preussens Gesandter have forladt Kjøbenhavn. Forbindelsen mellem Rendsborg 2 Dele er afbrudt fra igaar Eftermiddags. Kong Christians Valgsprog: 
"Med Gud for Ære og Ret!" 

Eftermiddag:
Krigen er udbrudt! Tydskerne er idag gaaede over Ejderen. De første Skud ere faldne. Samtlige Broer over Sargfloden sprængte. Alt Materiel er i Sikkerhed..

3. februar:

Telegram:
Et stort Angreb paa Mysunde igaar. Fjenden aldeles kastet tilbage. Kampen varede fra Klok. 10 til 4. Mysunde er nedbrændt. 3. Regiment og 18. Regiments 1. Batallion have alene forsvaret. 1 Kaptain falden, 4 Officerer saarede. Endvidere ubetydelig Forpostfægtning ved ved Brekkendorf-Ekernførde alt tidligere besat af Fjenden. "Thor" og "Esbern Snare" have vekslet Skud med den.

4. februar:

Rygte:

Man paastaaer, igaar at have hørt en stærk Kanonade. Betingelserne for en nordisk Alliance skulle være tilstede nu. England truer Preussen og Østrig med at understøtte Danmark af al Kraft.

Aften: Telegram!
Preussernes Styrke ved Stormen i Tirsdags var 9000 Mand og 2 Batterier. Paa vor Side: 9 Kompagnier og 2 Eskadroner. Stormen foretoges tvende Gange. Vort Tab af Saarede og Døde anslaaes til 150-200 Mand. 2 Lieutinanter faldne. Beslaglæggelse af tydske Skibe fra d. 2. ds. 

Igaar Eftermiddags angreb Østrigerne tre Gange Stillingen ved Bustrup. 9., 11. og 7. Infanteriregiment, 1. Regiments 2. Batallion og 11. Batteri vare i Ilden. Kongen selv og Monrad tilstede! Skydningen varede endnu Klok. 6 ½. Ved Selk mistede vi en Kanon. Vort Tab af Folk betydeligt. Enkelte Fanger ere gjorte. Fjendens Forposter staa nær Vedelspang, Wrangels Hovedkvarter i Krop. Idag ventedes Hovedangreb. Ogsaa ved Jagel har en temmelig stor og hæderlig Kamp fundet Sted. 

Om Sammenstødet ved Ekernførde meddeles: Et Kompagni af vore Tropper holdt Byen besat, der blev angreben af de fremtrængende Preussere. "Esbern Snare" og "Thor" toge Del i Kampen og sendte deres Kugler ud i Skoven, samt bestrøg Kieler Chausseen, hvorved et preussisk Kuirrassierregiment skal have lidt betydeligt. Da Preusserne lode et Batteri kjøre op, trak vore Soldater sig tilbage over Stien og ventede der paa Fjenden. Kongens Tilstedeværelse nu iblandt sine Tropper har fremkaldt almindelig Jubel. Kong Christian boer paa Gottorp, og har befalet, at Arméen, formedelst de udbrudte Fjendtligheder, skal aflægge Sorgen for den afdøde Konge.

(...)

7. februar:

Telegram af 6. ds:
Ekstradene melde: Dannevirkestillingen er inat opgiven uden Kamp. Armeens Tilbagetog i god Orden. Tredie Devision alt i Flensborg. Dybbølstillingen sikkret. Indtrykket i Kjøbenhavn aldeles overvældende. En Proklamation fra Kongen imødesees. Han og Monrad ere i Sønderborg. Troppeforsendelser herfra vedblive. Intet Nærmere vides. 

Eftermiddag, Klok. 6,20 Min.
Kongens Proklamation, stilet til Hæren, dateret Sønderborg d. 6., opsloges i Eftermiddag paa Gadehjørnerne, og er contrasigneret af Monrad. Den er meget modløs. Den berømmer Soldaternes Tapperhed, Nøjsomhed og Udholdenhed og siger: ”Dannevirke er opgivet, i Fjendens Vold de Kanoner, som skulde have tæmmet ham. Aabent ligger nu Landet for Fjenden. Men, mine Venner! Jeg har kun denne Armé til Landets Forsvar, og Eders Krigskyndige Førere have formeent, at jeg ei længere vilde have nogen Armée, dersom I ej nu trak Eder tilbage. Jeg staaer éne i Verden med mit Folk!" Krigsministeriet skal selv Intet have anet om den Begivenhed, der bliver et saa sørgeligt Blad i Danmarks Historie (?)

(...)

8. februar:

Kongens Proklamation til Hæren! lyder i sin Helhed saaledes: 

"Soldater!
Det er ikke alene ved Tapperhed paa Kamppladsen, men ogsaa ved at bære med Taalmod Mangel paa Hvile, Kulde, allehaande Savn og Anstrængelser, at en Soldat lægger for Dagen Troskab mod Kongen, Kjærlighed til Fædrelandet. Det blev kun givet Faae af Eder i Kamp mod en overlegen Fjende at vise, at I ej ere vanslægtede siden Fredericia og Isted. Alle Have I derimod havt rig Lejlighed til at give glimrende Prøver paa Nøjsomhed og Udholdenhed, forenet med frejdigt Mod, under langvarige og store Besværligheder.
Soldater! Modtage herfor Eders Konges Tak! Dannevirke er opgivet. I Fjendens Vold de Kanoner, der skulde tæmmet hans Hovmod. Aabent ligger Landet for Fjenden. Dybt føler jeg med Eder, hvad vi derved have tabt. Men mine Venner! Jeg har kun denne éne Armée til Landets Forsvar, og Eders krigskyndige Førere have formént, at jeg ej længere vilde have nogen Armée, dersom I ej nu trak Eder tilbage. Derfor toge de Beslutningen at vige.
Soldater! Jeg staaer éne i Verden med mit Folk. Hidtil har ingen Magt i Gjerningen erklæret i Gjerningen at staa os bi. Jeg stoler paa Eder og paa min Flaade. Réde er I til at udgjyde Eders Blod; men vi ere Faa imod Mange, og derfor maa det dyrt betales. Den almægtige Gud give, at Hævnens Time snart maae slaa for al den Vold og Uret, der tilføjes mig og mit Folk."

Sønderborg, d. 6. Febr. 1864.
Christian R: D. G. Monrad." 

Fra Flensborg skrives d. 6. ds:
Efter afholdt Krigsraad har Armeen iaftes og inat forladt Dannevirkestillingen. Endél Kanoner ere medtagne. Resten fornaglede. Klokken 1 passerer 1. Devision Byen. Om Fjendens Fremrykning vides endnu intet. Tæt Sne.

Man ved, at Preusserne have lidt overmaade meget i Mysunde-Affairen, og de have alene i Ordum Lazareth liggende over 800 Saarede fra denne Træfning. 

Telegram af 7. ds: 
De kjøbenhavnske Blade fordømme i meget stærke Udtryk det Skete og forlange Overkommandoen for en Krigsret. Monrad ankom inat. Han har idag holdt Ministerraad og sénere havt Sammenkomst med Redakteurerne og Foreningernes Formænd, for at give Oplysninger. Er for Øjeblikket samlet med Rigsdagen i hemmeligt Møde. Officielt fra Krigsministeriet: Indtil idag Klok: 10 Formiddag Intet fra Armeen. De Meza og Kaufmann ere tilbagekaldte ved Telegraf, og Overkommandoen midlertidig overdragen General Lyttichau med Major Stjernholm som Stabschef. 

Rygte:
Man fortæller, at Fredericia var erklæret i Belejringstilstand imiddags:, - og at der skulde være Slag ved Haderslev idag, - og at, hvad dog ikke troedes, Tydskerne skulde være paa Als. I Fredericia ere hverken Palisader eller Kanoner i Orden. At Opløb har været i Kjøbenhavn skal være vist. Dog ikke større, end at Poletiet havde virket derimod. Man skal have raabt: Christian d. 9. død og Carl d. 10. leve(?) - Ligeledes: Ned med Minister Monrad, Frem med Ministeriet Hall!

(...)

9. februar:

Prinds Friedrich Karl af Preussen har udstedt en Proklamation til sine Soldater, hvori han opfordrede dem til tappert at forfølge de Danske og afskjære dem Tilbagetoget, og taler blandt Andet saaledes: ”I ville faa nogle haarde Marcher, men bagefter velfortjent Rolighed og gode Kvarterer, Ære og Belønninger." 

Masser af vore tilbagegaaende Soldater drage daglig igjennem Vejle, og indtil Fredericia.

(...)

Telegram af 7. ds., Aften:
Offentlig Møde i Folkethinget Klok. 4, i Landsthinget Klok: 4 1/2. Monrad, Casse og Engelstoft nærværende. Konseilspræsidenten erklærede, at Tilbagetoget ogsaa var kommet ham uventet. Meddelelsen derom naaede ikke Sønderborg før Kjøbenhavn. Krigsprotokollen var ikke tilstede endnu; men Afstemningen i Krigsraadet lød paa 10 imod 1. Monrad erklærede sig rede til Fratræden ligeoverfor Rigsdagen, men ikke for Urostifterne - Stærk Larm fra den overfyldte Tilskuerplads hele Tiden. Man formener, at Lyttichau er den enkelte Stemme(?) De beklagelige Optøjer sidste Nat i og omkring Amaliegade, under hvilke Adskillige kvæstede baade af Folket og Poletiet, haabedes forebygget i Fremtiden. Opfordring til Rolighed fra endel Landsthingsmænd er opslaaet paa Hjørnerne og Borgermilitairet beredt. 

Telegram af 8. ds., Middag:
Officiel Indberetning af iaftes Klok: 8 1/2, er, at den til Als dirigerede Hærafdeling - 3 Divisioner - efter en vel udført men besværlig Retraite - er ankommen i Dybbølstillingen og paa Als. Den øvrige Del er gaaet Nord paa. - Forpostfegtning igaar. General Steinman har faaet et let Skudsaar. Morgenbladene melder, Tilbagetoget er uhyre udmattende: Atten Timers møjsommelig Marche til Flensborg. Lørdag var haard Forpostkamp ved Blidskov Kro ved Flensborg. 1. og 11. Regiment, samt lidt Kavalleri og Artelleri i Ilden. Tabet stort. 1. Regiment, Kjøbenhavnere, dækkede Tilbagetoget med fældede Bajonetter, og dets Heltemod overordentligt! Kavalleri og endél Artelleri gaaer nok til Fredericia.