Aarhus Universitet

Artikler

Aarhus Universitet er landets første universitet uden for København. Universitetsundervisningen blev grundlagt i 1928, og fra begyndelsen af 1930'erne byggedes i Aarhus det af arkitekten C.F. Møller tegnede universitet med tilhørende park. Aarhus Universitet er i dag Danmarks næststørste universitet, og har efter udvidelser og fusioner flere afdelinger i både Aarhus og andre byer.

Grundlæggelsen

Aarhus Universitet fik sin spæde start 11. september 1928, da det, der dengang blev kaldt "Universitetsundervisningen i Jylland", blev påbegyndt i lejede lokaler på Teknisk Skole i Nørre Allé.

Efter mange års diskussion af behovet for, at Danmark skulle have et universitet udover det gamle Københavns Universitet, havde en parlamentarisk kommission i 1925 offentliggjort sin betænkning, der anbefalede oprettelsen af et universitet i Jylland. Der var imidlertid uenighed i kommissionen om, hvor det skulle ligge; ikke mindst havde stærke røster i og indenfor kommissionen ivret for, at det skulle være Viborg. I 1921 havde en kreds af Aarhusborgere imidlertid dannet et "Universitetssamvirke", der arbejdede for at få placeret et universitet i Aarhus, og i 1926 besluttede byrådet at stille grund og penge til rådighed.

Undervisningen omfattede i begyndelsen kun filosofi, dansk, tysk, engelsk og fransk med i alt 64 studerende; men efterhånden blev fagkredsen udvidet (i 1929 således med historie), og studentertallet steg. I 1931 blev universitetet anerkendt ved lov som selvejende institution og kunne nu også begynde undervisningen i medicin.


Indvielse af den første bygning på Aarhus Universitet mandag den 11. september 1933. Bygningen skulle huse det Kemisk-Fysiske Institut og blev indviet præcis fem år efter grundlæggelsen af den første universitetsundervisning i Jylland. Fra danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut.

Bygningerne

Ligeledes i 1931 vandt arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann den udskrevne arkitektkonkurrence med en samlet plan for et universitetsbyggeri i funktionalistisk stil og i røde mursten på et grønt og bakket område i byens nordlige udkant. Et tilbud fra de jyske teglværker bevirkede imidlertid, at allerede den første bygning i 1933 rejste sig i de gule sten, som siden hen blev fastholdt for bygningerne i den grønne park. I 1934 begyndte man at bruge navnet Aarhus Universitet, og med midler indsamlet af Universitetssamvirket blev der opført studenterkollegier og professorboliger i parkens udkant i overensstemmelse med den oprindelige plan, og i 1940 påbegyndtes en hovedbygning på den nordlige endes bakketop.

De sidste år af den tyske besættelse betød imidlertid en forhaling af udbygningen. I 1943 beslaglagde det tyske politi GESTAPO samtlige fem kollegier som hovedkvarter, der året efter blev totalt udbombet af det britiske flyvevåben RAF. Også dele af den nye hovedbygning blev ramt, og den blev først indviet den 11. september 1946 med institutbiblioteker og tilhørende professorkontorer som den bærende idé.

Aulaen på Aarhus Universitet ses udefra
Aarhus Universitets aula set ude fra. Foto: Lars Kruse AU kommunikation.

Aarhus Universitet efter krigen

Universitetet omfattede ved hovedbygningens indvielse fire fakulteter: et humanistisk, et lægevidenskabeligt (formelt konstitueret i 1935), et økonomisk og juridisk (oprettet i 1936) og et teologisk (oprettet i 1942). I 1954 kom dertil Det Naturvidenskabelige Fakultet. Universitetet var nu fuldt udbygget og nød almindelig anerkendelse. Det var oprindeligt Aarhus Byråd, der bevilgede pengene til påbegyndelsen af nye fag, hvis finansiering derefter blev overtaget af staten. Imidlertid blev det i stigende grad staten, der finansierede både driften og nybyggerierne. Det blev derfor opfattet som en naturlig konklusion, da universitet blev en statsinstitution med en lov fra 1970 om universiteternes styrelse. I det foregående årti var mængden af studerende på landets nu tre universiteter kraftigt eksploderet og lærerkorpset stærkt forøget med et stigende antal amanuenser, og som en naturlig følge heraf afskaffede samme "styrelseslov" det hidtidige professorvælde.

Navnlig i årtierne efter 1970 fulgte erhvervelser og nybyggerier uden for den oprindelige park, og efter den nye universitetslov i 2003 fulgte fusioner med Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Handelshøjskolen i Århus, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Pædagogiske Universitet. Efter fusionerne omfattede Aarhus Universitetet således i 2007 godt 34.000 studerende og 9.000 medarbejdere.

Aulaen på Aarhus Universitet
Aulaen på Aarhus Universitet. Foto: Roar Lava Paaske, pressefoto.