Aarhus Stiftstidende: "Udtalelser om Grethe Bartrams benådning", 10/12 1947

Kilder

Kildeintroduktion:

Grethe (Maren Margrethe) Bartram (1924-2017), med tilnavnet 'storstikkersken fra Aarhus', fungerede som agent for det tyske politi Gestapo under dæknavnet 'Thora' under besættelsen. I både sin samtid og eftertid var hun genstand for stor opmærksomhed, dels på grund af det store antal mennesker hun angav, dels fordi hun tilsyneladende uden samvittighedsnag angav både familiemedlemmer, nære venner og kammerater. I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev hun i 1946 idømt dødsstraf for at have angivet 53 personer. Fordi hun var kvinde, blev dødsdommen ændret til fængselsstraf. I 1956 blev hun løsladt, hvorefter hun udvandrede til Sverige, hvor hun boede til sin død i 2017.

Nærværende uddrag af Aarhus Stiftstidende 10. december 1947 citerer forskellige udtalelser vedrørende den almindelige holdning til Grethe Bartrams benådning.

Onsdag Aften 10. Decbr.

Udtalelser dom Grethe Bertrams Benaadning:

Handlingen bør være afgørende

Ingen Forskel paa Mand og Kvinde i denne Sag

Den dødsdømte Storstikkerske Grethe Bartrams Benaadning til livsvarigt Fængsel har vakt stærk Diskussion og vakt Harme hos mange. Justitsminister Busch-Jensens Udtalelser om, at over for en Kvinde maa Naade gå for Ret, har i dette Tilfælde ingen Tilhængere blandt en række Aarhusianere og Aarhusianerinder, som i Dag svarer på Aarhus Stiftstidendes Spørgsmaal om deres Syn på Benaadningen. Mange kalder Benaadningen en Triumf for Storstikkersken, der bl.a. har udtalt: - Herhjemme er man saadan –

[…]

Den sidste Udtalelse er for optimistisk. Livsvarigt Fængsel er efter Straffelovstillæget Fængsel, saa længe hun lever. Hun kan heller ikke prøveløslades. Det menes at Grethe Bartram skal afsone Straffen i Horserød-lejrens særlige Kvinde-Afdeling for Landsforrædere.

Ufatteligt

Købmand Emil Sejersen, Aarhus, siger:

– Man maa frygte at Benaadningen kan give Anledning til almindelig Opstand. Det er ufatteligt, at Justitsministeren, der var Modstandsmand, ka[n] træffe saadan en Afgørelse. Jeg frist[es] til at skrive til ham og foreholde ha[m] dette. Man ville kunne samle Hundred[e-]Tusinder af Underskrifter paa en Protestskrivelse. Man stemmer ikke o[m] et Mennskeliv, men fik vi Folkea[f]stemning, er jeg ikke i Tvivl om Resu[l]tatet. Samfundet bør blive et saa fa[r]ligt Individ kvit uanset dets Køn.

Handlingen afgørende

Amtsraadssekretær, Frk. Sigri[d] Ammitzbøll:

– Principielt er jeg Modstander [af] Dødsstraf. Men naar vi har den b[ør] den gælde lige for Mænd og Kvind[er]. Handlingen – ikke Kønnet – maa [be]stemme Straffen.

Man bør se paa Forbrydelsen

Professor, Dr. phill. Andre[as] Blinkenberg:

– Jeg er forbavset over Benaadn[in]gen og over, at der skal gøres Fors[kel] på Mand og Kvinde. Man bør se p[aa,] hvad Forbrydelsen er. Mere er [der] ikke at sige om den Ting.

Dette er ikke Ligeberettigelse

Professorinde Dahl:

– Jeg synes, at alle Kvindesags-F[or]kæmpere maa blive oprørte. Dette er jo ikke Ligeberettigelse. Og naar G[re]the Bartram ikke var for kvindelig [til] at fortsætte sin Stikkervirksomh[ed], mens hun laa dødssyg forstaar [jeg] ikke Justitsministerens Tale om [det] følelsesbetonede Moment og om [at] lade Naade gaa for Ret.

---

Vi henviser til ledende Artikel:

[Be]naadningen. Side 7.

Om kilden

Dateret
10.12.1947
Oprindelse
Aarhus Stiftstidende, fra Besættelsesmuseet Aarhus
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. april 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk