Aarhus Stiftstidende 9/12 1947: "Grethe Bartram benådet"

Kilder

Kildeintroduktion:

Grethe (Maren Margrethe) Bartram (1924-2017), med tilnavnet 'storstikkersken fra Aarhus', fungerede som agent for det tyske politi Gestapo under dæknavnet 'Thora' under besættelsen. I både sin samtid og eftertid var hun genstand for stor opmærksomhed, dels på grund af det store antal mennesker hun angav, dels fordi hun tilsyneladende uden samvittighedsnag angav både familiemedlemmer, nære venner og kammerater. I forbindelse med retsopgøret efter besættelsen blev hun i 1946 idømt dødsstraf for at have angivet 53 personer. Fordi hun var kvinde, blev dødsdommen ændret til fængselsstraf. I 1956 blev hun løsladt, hvorefter hun udvandrede til Sverige, hvor hun boede til sin død i 2017.

Nedenstående artikel fra Aarhus Stiftstidende omtaler nyheden om Grethe Bartrams benådning. Benådning såvel som dødsdom vakte efterfølgende en ophidset offentlig debat ud fra et retfærdigheds- og ligestillingssynspunkt.

Grethe Bartram benaadet

Dødsdommen ændres til livsvarigt Fængsel

(Fra Københavns-Redaktion.)

Justitsminister Busch-Jensen har i Dag besluttet at benaade den 23-aarige Storstikkerske Grethe Bartram, Aarhus, der har angivet over 100 Modstandsfolk til Gestapo i Aarhus. Hun var ved alle tre Instanser dødsdømt, sidst ved Højesteret den 4. September i Aar.

Den officielle Meddelelse om Benaadningen kan ventes fra Justitsministeriet en af de første Dage. Grethe Bartram får Dødsdommen ændret til livsvarigt Fængsel.

Naade maa gaa for Ret overfor en Kvinde

Justitsminister Busch-Jensen udtaler: - Det er i dette Spørgsmaal hos de fleste Mennesker, det mere følelsesbetonede Moment, der spiller ind. Over for en Kvinde maa naade gaa for Ret. Der foreligger ikke noget om, at Politipelotonerne har nægtet at skyde en Kvinde, men de fleste Mennesker mener, at man ikke bør gøre det.

Mange Benaadninger op mod Jul

Justitsministeren oplyser, at der op mod Jul kan ventes mange Benaadninger af mange Fanger.

Efter Justitsministerens Udtalelse, må det betragtes som givet, at heller ikke Lorentzen-Gruppens Næstkommanderende, Anna Lund, der er dødsdømt ved to Instanser, bliver henrettet, men faar livsvarigt Fængsel.

Tredje Benaadning

Grethe Bartram er ikke den første Benaadede. For nogle maaneder siden benaadedes Lokomotivfører Johs. Nielsen, som var dømt for at have angivet to Modstandsfolk til Gestapo, og kort efter blev den 25-aarige Mekaniker Erland Jensen benaadet. Han var dømt for Tortur og Angiverier.

Grethe Bartram har fra den første Dag, hun blev anholdt, ved flere Lejligheder udtalt, at hun ikke troede, hun blev henrettet, skønt hun fire Gange var dødsdømt, første Gang af Modstandsbevægelsen i December 1944. Hun overlevede Attentatet kort efter denne Dødsdom og fortsatte sine Angiverier fra Sygesengen.

Om kilden

Dateret
09.12.1947
Oprindelse
Aarhus Stiftstidende, fra Besættelsesmuseet Aarhus
Kildetype
Avisartikel
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. april 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk