Politik i 1700-tallet

Temaer

Den danske konge, Frederik 4. regerede i år 1700 over kongeriget Danmark-Norge samt hertugdømmerne Slesvig og Holstein og grevskabet Oldenburg-Delmenhorst. Hertil kom de oversøiske områder, Færøerne, Island, Grønland samt vestindiske, guineiske og indiske kolonier.

I løbet af 1700-tallet fandt et gigantisk lovgivningsarbejde sted, hvorved man centraliserede styringen af rigerne. Denne udvikling kan du sætte dig ind i ved at læse periodekapitlerne om Enevælden og Enhedsriget og Den Enevældige Stat. Allerede under de første enevældige konger, Frederik 3. og Christian 5., var Kongeloven, Danske Lov og Norske Lov blevet indført – de sidste to love gjaldt dog kun i henholdsvis Danmark og Norge. 1700-tallets enevældige konger og deres rådgivere fortsate arbejdet med at skabe enhed i rigerne ved blandt andet at skabe et fælles skatteudskrivningsgrundlag og etablere en fælles embedsstand. De private godser på landet i Danmark måtte dog stadig stå for skatteopkrævning og for at udskrive bønder til militærtjeneste.

Der fandtes ingen adskillelse mellem administration og lovgivning. Kongen var i princippet enevældig, men i realiteten havde kongens rådgivere også indflydelse på rigets styrelse. Du kan i temaet læse nærmere om centraladministrationen, der bestod af Danske Kancelli, Tyske Kancelli, Rentekammeret og Krigsministeriet. Også disse administrationsorganer blev udbygget gennem århundredet.

Eftersom kongen var enevældig, var regeringerne selvfølgelig præget af kongernes personlighed og deres forhold til deres rådgivere. Ved at klikke på kongernes navne i højre side af skærmen kan du læse om kongerne Frederik 4. (regerede 1699-1730), Christian 6. (regerede 1730-1746), Frederik 5. (regerede 1746-1766) og Christian 7. (regerede 1766-1808), om deres personlighed, deres rådgivere og deres regeringsførelse.