Temaer

1700-talstema: Kunst, kulturliv og censur

Under det meste af 1700-tallets enevælde – med undtagelse af et par år under J.F. Struensees styre – var kunstnere og kulturkritikere underlagt censur. Kunstværker, arkitektur og digtning var tilegnet kongen og havde til formål at hylde enevælden.

I temaet kan du læse om 1700-tallets nok allerkendteste digter, Ludvig Holberg, som også i sin samtid var en kendt forfatter, der med sine skuespil formåede at rejse kritik af enevælden inden for de stramme rammer.  Et eksempel på et kunstværk, der derimod skulle hylde kongen, er J.F. Salys rytterstatue af Frederik 5., der i 1771 blev rejst på det, der i dag er Amalienborg Slotsplads. Et par andre eksempler på kunstnernes hyldest til enevælden er den pietistiske salmedigter Hans Adolph Brorsons værker eller Johannes Ewalds nationalsang ”Kong Christian stod ved højen Mast” fra 1779. Selvom sangen handler om kong Christian 4., der levede før enevældens indførelse over hundrede år tidligere, udtrykker sangen den beundring for enevælden, som var målet med kunsten i 1700-tallet.

1700-tallet var dog også oplysningens århundrede, og du kan i temaet læse om censuren, der blev udfordret af kritikere som P. A. Heiberg. Hvem han var, og hvorfor han blev landsforvist, kan du ligeledes finde ud af. En af de begivenheder, der fik indflydelse på både kunstnernes værker, kulturlivet og censuren i Danmark var den franske revolution. I Miniforedraget om ”Den franske Revolution og Danmark” kan du høre om, hvorfor man i 1799 strammede censuren, frem for at løsne den, som revolutionens idealer foreskrev. 1700-tallet var også perioden, hvor borgerstanden voksede frem, og hvor man begyndte at tale om menneskerettigheder. Deres historie kan du læse om i det relaterede tema, Menneskerettighederfra borgerlige rettigheder til frihedsrettigheder.