1. verdenskrig og Danmark 1914-1918

Artikler

1. verdenskrig er betegnelsen for krigen mellem triple-ententen, som var en alliance bestående af Frankrig, Storbritannien og Rusland på den ene side, og centralmagterne Tyskland og Østrig-Ungarn på den anden. Begge krigens parter havde en lang række allierede, der gjorde den som udgangspunkt europæiske krig til en verdenskrig. I 1917 sluttede USA sig til Ententen, hvilket medvirkede til dens sejr. Danmark var neutral under 1. verdenskrig, og erfaringerne fra krigen fik afgørende betydning for Danmarks udenrigs- og forsvarspolitik i mellemkrigstiden, under 2. verdenskrig og besættelsen.

Danmarks neutralitet

De danske politikere var enige om, at Danmark skulle erklære sig neutralt, fordi de frygtede, at krigsdeltagelse kunne betyde, at Danmark ikke mere kunne være en suveræn stat, hvis en krigsførende stormagt angreb landet. De var dog uenige om, hvordan neutraliteten skulle håndhæves. Partierne Venstre og Højre ønskede et stærkt forsvar, som kunne afskrække angribere, mens C. Th. Zahles radikale regering var bange for, at et sådant forsvar snarere ville fremprovokere et angreb, fordi det ville øge de krigsførende magters militærstrategiske interesse i at komme i besiddelse af Danmark. Forsvarsminister Peter Munch (1870-1948) og udenrigsminister Erik Scavenius (1877-1962) understregede, at Danmark skulle være en ikke-krigsførende nation. Danmark skulle altså ikke kæmpe i tilfælde af et angreb.

Tyskland sås som den største trussel. Regeringen forsøgte derfor at bevare et tæt forhold til tyskerne uden at indgå en egentlig alliance. For eksempel minerede Danmark på tysk opfordring Storebælt i august 1914 for at forhindre Storbritannien i at bruge farvandet. Oppositionen kaldte denne politik ’Tyskerkursen’.

Danmark under krigen

Storbritannien og Tyskland forsøgte at udsulte hinanden med flådeblokader og ubådskrig. Denne kamp om de internationale farvande havde stor betydning for Danmark, som var afhængig af handel med udlandet. Netop Tyskland og Storbritannien var landets vigtigste handelspartnere, og som en neutral stat måtte Danmark balancere forsigtigt mellem dem for ikke at påkalde sig nogle af parternes vrede. Faktisk tjente Danmark godt på handlen med de krigsførende nationer, fordi priserne steg i takt med, at forsyningsproblemerne voksede under krigen. Driftige danske forretningsfolk tjente så mange penge på handlen, at de fik øgenavnet gullaschbaroner, fordi en stor del af eksporten til især Tyskland var konserves.

På grund af en hårfin balancering mellem Tyskland og Storbritannien lykkedes det regeringen at holde Danmark ude af krigen og samtidig bevare et tillidsfuldt forhold til de krigsførende nationer. Danmark slap derved for krigens mest ødelæggende konsekvenser. Et stort antal sønderjyder blev dog indkaldt i tysk krigstjeneste, hvor over 5000 mistede livet.

Konsekvenserne af 1. verdenskrig

Ved fredskonferencen i Paris 1919 tvang Ententen Tyskland til at afstå dele af sit territorium. Her var også Slesvig-spørgsmålet på dagsordenen, og forhandlingerne førte til genforeningen i 1920. De danske politikere var dog bange for at stille for hårde krav til det slagne Tyskland af frygt for, at tyskerne ville hævne sig, når de kom på fode igen. Omfanget af det territorium, som skulle overdrages til Danmark, blev derfor bestemt af en folkeafstemning i Sønderjylland, hvor befolkningerne i de berørte områder selv skulle vælge, om de ville tilhøre Danmark eller Tyskland. Resultatet af afstemningen betød, at den nordlige del af Slesvig blev genforenet med Danmark.

Krigen tydeliggjorde behovet for et internationalt organ, som kunne mægle i internationale konflikter og forhindre en gentagelse af den blodige krig. Man oprettede derfor Folkeforbundet, som Danmark blev medlem af i 1920.

Den succesfulde neutralitet under krigen bekræftede regeringen i, at det var muligt for Danmark at holde sig uden for en europæisk storkrig, og at Danmarks stærkeste forsvar var international tilpasning, især over for Tyskland. Den danske befolkning var overvejende enig med regeringen, indtil den forsøgte at gentage politikken under 2. verdenskrig, hvor tyskerkursen udviklede sig til den kontroversielle samarbejdspolitik.

På det samfundsmæssige og økonomiske område gav 1. verdenskrig Danmark erfaringer med krisestyring, rationering og statslige indgreb i økonomien. Disse erfaringer blev brugt og videreudviklet under krisen i 1930'erne og under den tyske besættelse 1940-1945.


Filmklip: Dyrtidsmærker afhentes på Københavns Rådhus, 1918. Dyrtidsmærker fungerede under 1. verdenskrig som værdimærker til forskellige fødevarer, der på grund af krigen var rationeret. Der var mærker til udvalgte varer som fx kaffe, the eller sukker af en særlig vægt eller mængde. Klippet er fra Ugerevyen Danmark, som var en nyhedsformidlende film, der blev vist i biografer. Fra danmarkpaafilm.dk, Filmcentralen.dk/Det Danske Filminstitut.

Om artiklen

Forfatter(e)
Anders Hjorth Johansen
Tidsafgrænsning
1914 - 1918
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
3. juli 2017
Sprog
Dansk
Litteratur

Lidegaard, Bo: Dansk Udenrigspolitiks Historie. Bind 4: Overleveren, 1914-1945 (2003).

Sørensen, Nils Arne: Den store krig – Europæernes Første Verdenskrig (2005).

Udgiver
danmarkshistorien.dk