Reportage fra Fiskeriudstillingen 1912 af A. Otterstrøm (2)

Kilder

Kildeintroduktion:

Denne reportage fra Fiskeriudstillingen i 1912 er skrevet af højskoleforstander Andreas Otterstrøm (1875-1938) og var den anden af to artikler bragt i Dansk Fiskeritidende august 1912.

I sommeren 1912 blev på Islands Brygge i København afholdt den store Fiskeri- og Motorudstilling, som det hed på udstillingens plakater. Udstillingen blev en enorm succes med over 100.000 besøgende i de 50 dage, som den varede. Udstillingen var en cementering af fiskerierhvervets voksende betydning, som ikke mindst skyldtes motoriseringen af fiskerfartøjerne. Derfor var det ikke blot en fiskeudstilling, men også en motorudstilling. Sammen med bedre transportmuligheder i kraft af jernbaner og dampskibe, nye køleteknologier og øget konservesfabrikation gav det helt nye muligheder på både hjemmemarkedet og på eksportmarkederne og for, at fiskeriet kunne træde frem som et nyt hovederhverv i Danmark.

Selve udstillingsområdet spredte sig over et meget stort område med 325 udstillere med alt fra videnskab til motorfabrikanter, køleanlæg og fiskekonserves samt særskilte afsnit fra de skandinaviske lande, Grønland og Færøerne.

Dansk Fiskeritidende bragte i august måned to artikler fra udstillingen skrevet af Andreas Otterstrøm. Han var uddannet lærer, men havde fra 1902 haft ansættelser, hvor han havde været engageret i havfiskeriets udvikling gennem videnskabelige undersøgelser og praktisk arbejde. I 1908 oprettede han en højskole for fiskere, som i 1913 blev flyttet til nyopførte bygninger i Snoghøj under navnet Fiskerhøjskolen. Fiskerhøjskolen eksisterede indtil 1924, men blev derefter blev omdannet til gymnastikhøjskole.

Illustrationer og billedtekster er fra den originale artikel, som kan ses her.

Andreas Otterstrøm med familie foran Fiskerhøjskolen i Snoghøj.

Nogle Indtryk fra Fiskeriudstillingen.

Af Andreas Otterstrøm

Vi lovede vore Læsere, at vi skulde fortælle lidt mere om Udstillingen, og mens vi sidst vandrede rundt i Hovedhallen, gaar vi nu en Tur i det fri for at se paa de Redskaber, der er udstillede i deres naturlige Stilling, som om de stod paa Havets Bund.

Man ser Grupper af Fiskere gaa omkring og undersøge, hvordan hvert enkelt Redskab er ført, og hvor mange Kalve[1] og Bøjler der er i Ruserne.

Vi hører en Fisker sige til en anden, at han skal dog prøve, om han ikke i Fremtiden kan spare et Bøjlerum i sine Torskeruser.

Travle.[2]

Bagved Akvariebygningen staar en Sildetravl fra Skagen og en almindelig Travl opstillede med de Skovle, der skal holde dem udspilede, naar de drages hen ad Bunden.

Beskyttelse mod Sælhunde.

I Nærheden finder vi 3 interessante Ruser, der hver paa sin Maade er forsynede med Beskyttelsesnet mod Sælhundeangreb. En gammel Fisker staar og betragter den ene af disse Ruser, hvis sidste Bøjlerum er af Aluminiumstraad. Han mumler noget om, at hvis denne Ruse viser sig praktisk, saa burde Opfinderen have en stor Præmie. Han kender selv af Erfaring, hvor stor Skade Sælhunden kan gøre, naar den Gang paa Gang river Hul paa Ruserne, og hvis han nu havde alle de Penge, som Sælhunden har berøvet ham ved at ødelægge hans Torskeruser, saa kunde han faa en rolig Alderdom.

Overvandsruser.

Rundt om os staar en Skov af Pæle, hvorimellem der er udspændt Ruser og Bundgarn. Vi lægger Mærke til de Mellemformer mellem disse to Slags Redskaber, der i de senere Aar er blevet mere og mere almindelige til Fangst af Blankaal. Siden det blev paavist - bl.a. ved Biologisk Stations Undersøgelser[3], - at de blanke Aal, som om Efteraaret vandrer ud af vore Farvande, ofte følger Overfladen af Vandet, er det blevet mere og mere almindeligt, at Redskaberne gøres saa høje, at de naar op over Overfladen. Mange har ganske simpelt erstattet Ruserne med Bundgarn, der da afsluttes med en Samleruse for Aalene. Saadanne Bundgarn er imidlertid dyre, og Fiskerne har derfor taget deres Opfindsomhed i Brug for at fremstille en ny Slags Ruser, der uden at have Bundgarnets kostbare Hoved, dog ligesom dette har Rad og Forgarn over Vandet. Der er udstillet flere af disse saakaldte "Overvandsruser," og de er Genstand for stor Opmærksomhed.

"Men, lærer Fiskene nu ikke snart at tage sig i Agt for en saadan Ruse?" spørger en Københavner, der er fulgt med os ind mellem Redskaberne og nu aabenbart tænker sig som Fisk, der vel skulde vogte sig for at gaa i Fælden. "Ja, det ved jeg ikke" bemærker en Arbejdsmand, der var med til at ramme Pælene ned og stille Redskaberne op. "Fuglene er i hvert Fald klogere. Den første Dag, vi satte Ruserne op, fløj der ganske vist Spurve ind i en af dem, og vi maatte aabne for den, for at de kunde slippe fri igen, men siden har der aldrig været Spurve i nogen af Ruserne."

"Cuprinol."

Det Spørgsmaal, om Fiskene tager sig i Agt for Redskaberne, naar de først har lært dem at kende, bliver ivrigt drøftet, uden at der naas noget Resultat. Direktøren for Aktieselskabet Kymeia[4], der har staaet og hørt paa Samtalen, benytter Lejligheden til at holde et Foredrag for os om Betydningen af Bevaringsstoffet "Cuprinol", som foruden at gøre Redskaberne holdbare giver dem en Farve, der falder sammen med Vandets og saaledes ikke skræmmer Fiskene. Skal Redskaberne anvendes paa mørk Bund, kan man ved Tilsætning af et Farvestof give dem den ønskede Farve.

Behandling af Fiskeredskaber med "Cuprinol".

Direktøren fører os hen til to store Baljer, om hvilke en Del Fiskere er forsamlede. Vi ser et Aalevaad blive hejset op af en Balje, det er ganske grønt som Havets Græs. Direktøren forklarer os, at Garnet skal dyppes i to forskellige Opløsninger, hvoraf den ene indeholder en Kobberforbindelse, den anden udfælder Kobberet som et uopløseligt Salt i Traadene. Forstanderen for Biologisk Station, Dr.phil. C.G. Joh. Pe[te]rsen[5], der tidligere har beskæftiget sig med Undersøgelser af de forskellige Bevaringsstoffer*, har nu ogsaa paabegyndt omfattende Forsøg med Cuprinolbehandling af Fiskeredskaber.

I Nærheden ser vi to Bomtravle, som er udstillede af Esbjerg Fiskeriforening, og som nøje bliver undersøgt af nogle Nordmænd.

Motorfløjte.

Nu vækkes vor Opmærksomhed af en Fløjte, der lyder henne fra en indhegnet Plads, hvor Heins Termomotor gaar sin jævne Gang hele Dagen igennem, og hvor Fiskerhøjskolens Ramslagspil[6] og andre Spil[7] er opstillede. Fløjten er beregnet til at benyttes af Motorbaade som Taagesignal, den staar i Forbindelse med et lille Pumpeværk, der, saasnart det kobles til Motoren, blæser Luft gennem Fløjten. Vi veksler et Par Ord med Fabrikanten og gør ham opmærksom paa, at det vilde være en Fordel for Kvaser[8], der anskaffer denne Fløjte, om de samtidig kunde benytte Pumpeværket til Luftfornyelse i Dammen. Denne Tanke lader til at interessere Fabrikanten meget, og han erklærer sig straks rede til at gøre et Forsøg med Indlæggelse af gennemhullede Rør i Dammen paa en Kvase. Disse Rør skal kunne sættes i Forbindelse med Motorfløjtens Pumpeværk. Luften vil da gennem Hullerne i Rørenes Vægge stige op gennem Dammen, hvor Vandet paa denne Maade vil kunne holde sig friskt.

Fiskehandlernes Udstilling.

Fra Fiskerhøjskolens Udstillingsplads med de forskellige Spil m.m. gaar vi nu hen til Bygningen med de 9 Fiskehandleres Udstilling. Vi gaar ind ad den bageste Dør og ser en Kølemaskine fra Thomas Ths. Sabroe og Co.[9] i Aarhus.

Et ungt Menneske forklarer os beredvilligt Maskinens Indretning og Virkemaade. Kulsyre, der jo under almindelige Forhold er en Luftart, sammenpresses, saa at den bliver fortættet til Vædske. Denne er nu meget varm og ledes i Rør gennem en Vandbeholder for at afkøles. Naar nu den afkølede Vædske faar Lov at fordampe, vil der til Fordampningen medgaa lige saa megen Varme, som der før udvikledes Varme ved Fortætningen til Vædske. Omgiver man de Rør, hvori Fordampningen foregaar, med Vand vil dette afkøles. For at Vandet ikke skal fryse, maa der opløses Salt deri. Den afkølede Saltopløsning kan pumpes omkring, hvor man har Brug derfor. Vor Vejleder fører os ind i Butikken og viser os et Køleskab. Gennem dobbelte Glasruder ser man Makrel og anden død Fisk ligge paa Hylder. Bag disse ses Rørledningerne, som indeholder den afkølede Saltopløsning. Ved den anden Væg staar levende Fisk i Bassiner, som stadig forsynes med friskt Vand, der er afkølet ved Hjælp af Kølemaskinen. Udstillingen er tilvejebragt af 9 københavnske Fiskehandlere, af hvilke Fiskehandler Edward Nielsen særlig maa fremhæves som den ledende.

Røgeriet.

Lige bag Fiskehandlernes Bygning ligger Røgeriet. Vi ser Røgen stige op af den høje Skorsten og gaar indenfor. Her ligger friskrøgede Aal, Makrel, Hellefisk m.m. til Salg. Vi forsyner os med en lille Pakke, som vi tager med hjem til Aftensmaden.

Vi naaede heller ikke denne Gang at afslutte Beskrivelsen af Udstillingen. Vi beder Læserne have Taalmodighed, saa skal vi en anden Gang søge at oprette det forsømte.

* "Om at gøre Fiskegarn holdbart" udarbejdet af C.G.Joh. Petersen. Dansk Fiskeriforenings Smaaskrifter Nr. VI.


Ordforklaringer m.m.

[1] Kalve: betegnelse for de tragtformede net, der er spændt ud over rusens bøjler.

[2] Travle: trawl.

[3] Biologisk Station: oprettet 1889 som marinbiologisk forskningsstation og fra 1952 del af Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser.

[4] Kymeia: kemisk fabrik i København grundlagt 1911 af O.P. Christensen, der bl.a. fremstillede produktet Cuprinol til imprægnering af tekstil, træ og fiskenet mod forrådnelse.

[5] C.G. Johannes Petersen (1860-1928): marinbiolog og fra 1889 leder af Biologisk Station.

[6] Ramslag: hammer til nedramning af pæle ved fx havne og badebroer.

[7] Spil: hejseværk af forskellige slags.

[8] Kvase: båd med en kasse ombord, kaldet 'dammen', der benyttes til transport af levende fisk.

[9] Thomas Ths. Sabroe & Co.: kølemaskinefabrik startet i Aarhus 1893 af Thomas Thomasen Sabroe (1863-1942).

 

 

Dette materiale er udgivet i forbindelse med Aarhus Universitetsforlags bogserie '100 danmarkshistorier', der er Danmarks historie fortalt af 100 forskere i 100 bøger. På danmarkshistorien.dk udkommer løbende artikler, film og kilder i forbindelse med bøgerne. Projektet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine    Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

    

 

Om kilden

Dateret
20. august 1912
Oprindelse
Dansk Fiskeritidende nr. 34, s. 430-434
Kildetype
Reportage
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Tarbensen, Kenn: Fisk til Folket, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
20. august 1912
Oprindelse
Dansk Fiskeritidende nr. 34, s. 430-434
Kildetype
Reportage
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
11. juni 2019
Sprog
Dansk
Litteratur

Tarbensen, Kenn: Fisk til Folket, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag, 2019

Udgiver
danmarkshistorien.dk