Rapport fra Aabenraa Politikreds, 14. og 15. oktober 1933

Kilder

Kildeintroduktion:

I foråret 1934 vedtog Rigsdagen de såkaldte urolove, der bestod af en stramning af våbenloven og et forbud mod militært organiserede korps og sammenslutninger. Forud for lovforslagenes fremsættelse var der foregået et lovforberedende arbejde i Justitsministeriet. Blandt andet dannede ministeriet sig et indtryk af trusselsbilledet gennem indberetninger fra lokale politikredse i Sønderjylland, hvor den politiske uro var voksende som en følgevirkning af den nazistiske magtovertagelse i Tyskland i januar 1933. Indberetningerne viser, at der var delte meninger om, hvorvidt forholdene i Sønderjylland var alarmerende. Imidlertid afspejler indberetningerne også, at de lokale myndigheder var meget opmærksomme på fremvækst af uniformerede politiske korps, risikoen for sammenstød mellem danske nazister og kommunister samt den tyske nationalsocialismes appelkraft til det tyske mindretal og dele af ungdommen i den sønderjyske landsdel. Nedenfor kan du læse en afskrift af en rapport fra Aabenraa Politikreds, der beskriver nationalsocialistiske propagandaaktioner ved Knivsbjerg, nord for Aabenraa, som var et traditionelt samlingssted for det tyske mindretal.

Rapporten fra Aabenraa Politikreds den 14. oktober 1933. Foto: Rigsarkivet Arkivalieronline

Rapport angaaende tyske Nazi Stormtroppers[1] Stævne paa Knivsbjerg[2] d. 15/10 33.


Statspolitiet i Aabenraa

Politikreds Nr. 68

Lørdag d. 14. Oktober 1933

RAPPORT.

Det indberettes herved tjenstligst, at det underhaanden er kommet til mit Kendskab, at der til i Morgen, Søndag d. 15. Oktober, af de tyske nazistiske Stormtropper i hele Sønderjylland er planlagt et Stævne paa Knivsbjerg med Indøvelse af militære Øvelser, Exercits[3], Afstandsbedømmelser og lign.

Den herv.[4] tyske nazistiske Stormtrop var samlet til Møde i deres Forsamlingslokale her i byen i Aftes, og ved den Lejlighed blev der udleveret dem Uniformer, som de har faaet Ordre til at medbringe i Morgen og iføre sig efter Ankomsten til Knivsbjerg for at være iklædt dem under Øvelsen.

De har faaet Ordre til at stille i Morgen tidligt Kl. 7 paa Landevejen ud for den herv. tyske Privatskole, hvorfra de cykler samlede til Knivsbjerg. Øvelsen skal begynde Kl. 8 Morgen.

Der ventes ialt ca. 300 Mand fra hele Landsdelen, og som Instruktører under Øvelsen ventes nogle tyske Nazister syd fra.

Det er endvidere kommet til mit Kendskab, at der paa det omh.[5] Møde i Aften var blevet meddelt de tilstedeværende, at Kriminalpolitiet - for det Tilfælde, at det skulde komme til Stede - da skulde omringes af hele Styrken.

sign.[6] Sv. Amtorp.

Krmbtj.[7]

 

 

Rapporten fra Aabenraa Politikreds den 15. oktober 1933. Foto: Rigsarkivet Arkivalieronline

Kont.[8] den 15/10 1933

Da der Gaars Aften til Politimesteren var indgaaet Meddelelse om at Stævnet paa "Knivsbjerg" skulde begynde allerede Kl. 5 Søndag Morgen, blev Landevejen ved Knivsbjerg holdt under Observation fra Kl. 4½ Morgen.

Kl. ca. 6,40 an-kom sydfra 1 Ruteautomobil[9] med Passagerer, og derefter med Mellemrum indtil Kl. ca. 8 Fmd.[10] yderligere 6 Ruteautomobiler samt 5 - 6 Privatautomobiler og en Del Cyclister.

Kl. 8 ¾ afsendtes efter Politimesterens Ordre fra Politistationen i Aabenraa en Styrke paa ialt 36 Mand til Knivsbjerg for at undersøge om Deltagerne i Stævnet var i Uniform og at der deltog Udlændinge.

Kl. 9,05 ankom Politiet til Knivsbjerg og begav sig straks op til Pladsen foran Monumentet[11], hvor de i Stævnet deltagende Personer stod opstillet i 5 Rundkredse.

Tilsyneladende var Deltagerne i færd med at udføre eller indøve "Sportslege", men i denne Forbindelse skal bemærkes, at undertegnede sammen med Kriminalbetjentene J. Nielsen, Jæger og Amtorp, umiddelbart før vi ankom til "Knivsbjerg", nede fra Landevejen kunde se, at der paa Pladsen foran Taarnet stod opstillet ihvert Fald en Del af Deltagerne paa "Linie["] (Rodeformation[12]).

Kriminalbetjentene Jørgen Nielsen og Amtorp, som havde holdt Observation paa Stedet fra Kl. 6½ til 9 Fmd., forklarer at der i Tiden mellem Kl. 8 - 9 Fmd. havde været afholdt Exersits i forskellige Formationer, saasom "Rodemarch"[13], "Marchkolonne" og "Skyttekæde".

Straks efter Ankomsten til Knivsbjerg blev antruffet Stormtropsføreren for Aabenraa Afdelingen, Jens Madsen Jensen, som paa Forespørgsel oplyste, at Deltagerne i Stævnet idag var under Ledelse af Bankdirektør Peter Petersen, Aabenraa.

Jeg henvendte mig derefter til denne og gjorde ham bekendt med, at Politiet ønskede Oplysninger om samtlige Deltageres Navne og Statsborgerforhold, hvortil Petersen erklærede, at han ikke kendte Deltagernes Navne.

Jeg gjorde ham derpaa bekendt med, at saa maatte hver enkelt navngive sig, og jeg anmodede ham om at kalde alle Deltagerne sammen, hvilket da ogsaa skete.

Det viste sig, at der ialt havde deltaget 224 Personer i Stævnet,

Af disse var 68 hjemmehørende i Aabenraa P.K.[14]

                      81     "     i Tønder     "

                      24     "     i Sønderborg     "

                      46     "     i Graasten     "

                        1     "     i Haderslev     "

4 Deltagere var tyske Statsborgere og boende i Flensborg, nemlig:

Helmuth Kirschhoff, f.d.[15] 23/1 1904 i Kiel, Gymnastiklærer,

Johannes Bader, f.d. 21/11 1904 i Flensborg, Sportslærer

Carl Andersen, f.d. 5/4 1904 i Flensborg, Landmaaler,

Johannes Rower, f.d. 12/2 1914 i Flensborg, Købmand.

Af tyske Statsborgere med Bopæl her i Landet var der ialt 6, hvoraf 3 boede i Graasten P.K., 1 i Tønder P.K. og 2 i Aabenraa P.K.

I Stævnet deltog 3 Lærere, nemlig:

Otto Kortz, f.d. 11/8 1906 i Bylderup Bov, ansat ved den tyske Privatskole i Aabenraa, dansk Statsborger, og

Gerhard Johansen, f. d. 30/9 1902 i Klockries, ansat ved samme Skole, tysk Statsborger (Opholdstilladelse indtil 1/4 1934)

Jes Peter Petersen, f. d. 12/1 1900 i Bollerslev, Lærer ved [den] tyske kommunale Skole i Tønder, dansk Statsborger.

Ingen af Deltagerne var iført Uniform.

Paaklædningen var meget uensartet; dog var langt den overvejende Del iført Knæbenklæder og lange Læderstøvler; en Del bar Lædergamascher.

Der forefaldt ingen Uordener eller Demonstrationer under Politiets Tilstedeværelse.

Et Par af Deltagerne vægrede sig straks ved at opgave Navn m.v., men opgav dog dette Standpunkt efter nærmere Overvejelse.

sign. van Hauen.

K. A.[16]

 


[1] Stormtropper: soldater med speciale i stormangreb; det nazistiske Tysklands stormtropper førte terrorvirksomhed mod bl.a. kommunister og socialdemokrater. I Danmark dannede Danmarks Nationalsocialistiske Ungdom såvel som Konservativ Ungdom stormtropper, der gik i ensartet beklædning og udførte militaristiske øvelser, blandt andet med henblik på at skulle beskytte deres organisationers arrangementer mod angreb fra andre politiske grupper.

[2] Knivsbjerg: et højdedrag mellem Haderslev og Aabenraa, som var et traditionelt samlingssted for Sønderjyllands tyske mindretal.

[3] Eksercits: militær træning i brug af våben og dannelse af taktiske formationer.

[4] Herværende.

[5] Omhandlede.

[6] Signeret.

[7] Kriminalbetjent.

[8] Kontoret.

[9] Ruteautomobil: en bus.

[10] Formiddag.

[11] I 1901 blev der på Knivsbjerg opført et tysk mindesmærke udgjort af et 41 meter højt granittårn med en statue af Tysklands rigskansler Otto von Bismarck (1815-1898). Selve statuen blev flyttet til Sydslesvig ved Genforeningen i 1920, og tårnet blev sprunget i luften i august 1945. Hvem der stod bag hærværket blev aldrig opklaret, men man antager, at bagmændene var tidligere modstandsfolk.

[12] Rodeformation: militær opstilling af tropper i mindre geledder.

[13] Rodemarch: det at marchere opstillet i ruder (mindre afdelinger af soldater).

[14] Politikreds.

[15] Født den.

[16] Kriminalassistent.

Om kilden

Dateret
14.10.1933 og 15.10.1933
Oprindelse
Justitsministeriets 3. Kontor: journalsag nr. 948, pakke 1405. Rigsarkivet.
Kildetype
Rapport
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
7. marts 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk