"Pension med vision", artikel i Fagbladet, 27. april 1990

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette interview i fagforeningen SiD's medlemsblad Fagbladet opridser formanden Hardy Jensen (f. 1933) kravene til den nye pensionsordning, der var en del af overenskomstforhandlingerne. Den ville betyde, at arbejdsmarkedspensioner til supplement af folkepensionen blev udbredt til flere medlemmer i Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD), finansieret gennem indbetalinger fra lønmodtagere og arbejdsgivere til en pensionskasse. For Hardy Jensen var det af størst betydning, at den store kapital, som ville samle sig gennem pensionsordningen, skulle varetages af en demokratisk opbygget pensionskasse, styret af lønmodtagerne. Alternativet var, at banker og private forsikringsselskaber skulle varetage kapitalen, men derved mente Hardy Jensen, at man ville opgive investeringsmagt til det private erhvervsliv. Derudover skulle pensionsordningen også være solidarisk, så den også omfattede syge og arbejdsløse.

SiD organiserede specialarbejdere, ufaglærte arbejdere samt på enkelte områder faglærte arbejdere. Fagforeningen blev oprettet i 1897 og blev i 2005 sammenlagt med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) til 3F, Fagligt Fælles Forbund.

"Overlades pensionsopsparingen til bankerne, overtager bankerne den indflydelse/magt, der knytter sig til pensionsopsparingen."

Pension med vision

Af Lennart Weber[1]

Lad os bruge pensionen til at få ØD[2] ad fordøren, siger SiD's formand, Hardy Hansen.

Mere og mere tyder på, at pension kommer til at spille en vigtig rolle ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det har vakt nogle voldsomme interesser.

Borgerlige politikere og de økonomiske magthavere, der i dag sidder og kontrollerer virksomhederne frygter, at en pension vil blive brugt til at indføre "ØD ad bagdøren".

- Men hvorfor ikke blankt erkende, at vi ønsker at bruge en eventuel kommende arbejdsmarkedspension til at skabe "ØD ad fordøren", siger forbundsformand Hardy Hansen, SiD. Jeg tror lønmodtagerne lettere vil kunne forstå de kommende måneders debat, hvis vi spiller rent ud og siger, at det her også handler om indflydelse.

 Tryg alderdom

- Det primære mål med en pensionsordning er naturligvis at sikre vore medlemmer en opsparing, der kan sikre dem en god og tryg pensionisttilværelse.

- Men det med indflydelsen spiller en vigtig rolle. Af flere årsager. Lønmodtagernes Dyrtidsfond[3] er et ganske godt eksempel på en god og fornuftig administration af en pensionsformue. LD har i en lang række tilfælde medvirket til at bevare danske arbejdspladser og sikre dem mod opkøb fra udlandet. LD har i flere tilfælde stillet risiko-villig kapital til rådighed for nye tiltag, der både miljø-og beskæftigelsesmæssigt har en høj samfundsværdi.

Bankernes interesse

- Selvom det endnu ikke er afgjort, at pension bliver et overenskomstkrav, så har vi allerede mærket en voldsom interesse fra kapitalmarkedet. Banker og forsikringsselskaber løber os næsten dagligt på dørene med en masse tilbud om forvaltning af en eventuel kommende pension til SiD's medlemmer. Det fortæller meget om de enorme interesser, der knytter sig til en pensionsordning.

- De store selskaber viser os ikke interesse for vore blå øjnes skyld. De ønsker naturligvis at erobre den indflydelse - eller magt om man vil - der vil blive knyttet til en kommende pensionsopsparing.

Det handler om magt

- Men er det ikke bedre, at den enkelte lønmodtager etablerer sin egen pensionsordning?

- Det er lige præcis det, de borgerlige ønsker. Det lyder så smukt, når man siger, at den enkelte lønmodtager selv skal forvalte sin pensionsopsparing. Det svarer reelt til privatisering. Nøjagtig det Venstre ønsker med forslaget om privatisering af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Men man glemmer, at lønmodtagerne overhovedet ingen indflydelse har i banker og forsikringsselskaber. Hvis en lønmodtager overlader sin pensionsopsparing til en bank, så overtager bankens ledelse den indflydelse/magt, der knytter sig til pensionsopsparingen, og med titusinder af små konti kan det samlet give banken enorm magt.

- Går du ind for en pensionsløsning via overenskomstforhandlinger?

- Det har vi ikke taget stilling til endnu. For mig er det afgørende, at vi får en solidarisk løsning. Det er vigtigt med en ordning, der omfatter alle på arbejdsmarkedet. Også de syge og de arbejdsløse. Vi skal have en ordning, hvor alle er omfattet. Også dem der eventuelt har et svagt hjerte eller en anden sygdom.

- Samfundet går i stykker, hvis vi accepterer "alles kamp mod alle" eller den "stærkes ret til at sikre sig selv de største goder". Af hensyn til kommende generationer er det utrolig vigtigt, at en pensionsordning medfører, at alle på arbejdsmarkedet er med og har lige muligheder for at få sikret pensionsalderen.

- Tror du selv på, at denne solidaritet holder ved de kommende overenskomstforhandlinger?

- Naturligvis tror jeg på en solidarisk løsning, selvom jeg erkender, at det er vanskeligt at føre solidarisk politik i en lavindkomstperiode. Men vi har i SiD hele tiden været enige med LOs ledelse om, at vi skal have en solidarisk løsning. Og selvom min tiltro til regeringens venlighed overfor almindelige arbejdere, kan ligge på et meget lille sted, så er det dog værd at bemærke, at regeringen i sidste uge udsendte signaler om en lovgivning, der kan samle de grupper op, der ikke automatisk kommer med i en solidarisk arbejdsmarkedspension.

 

KRAV TIL EN PENSIONSORDNING

1. En arbejdsmarkedspension skal omfatte alle med tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. også syge og arbejdsløse.

2. En løbende livsvarig ydelse er grundelementet i pensionsreformen.

3. Det er af afgørende betydning, at ordningerne bliver administreret af demokratisk opbyggede pensionskasser, hvor medlemmerne og deres organisationer har bestemmende indflydelse på formuens forvaltning, herunder investeringspolitikken.

4. Der skal etableres risikoudligning ved død og invaliditet mellem pensionskasserne. Der må ikke stilles helbredskrav ved optagelse i ordningerne.

5. Udbetalingerne skal stå i forhold til den tidligere løn. Den supplerende arbejdsmarkedspension skal sammen med folkepension og ATP være solidarisk.

6. Folkepensionens nuværende realværdi skal opretholdes ved regulering i takt med lønudviklingen for fuldtidsbeskæftigede.

7. Pensionsordningerne skal have en sådan størrelse og medlemsmæssig afgræsning, at der kun undtagelsesvis skal skiftes pensionsordning i forbindelse med jobskifte.



Ordforklaringer m.m. 

[1] Lennart Weber (1946-): journalist og forfatter. Journalist på SiD's medlemsblad Fagbladet 1987-1995.

[2] ØD: forkortelse for Økonomisk Demokrati, der er en model, hvor lønmodtagerne har andel i ejerskabet i de virksomheder, hvor de er ansat. ØD var et fremtrædende tema i 1970'ernes og 1980'ernes politiske diskussioner.

[3]Lønmodtagernes Dyrtidsfond: selvejende institution oprettet i 1977 for at forvalte og udbetale de to dyrtidsportioner, der var blevet indefrosset i perioden 1977-1979 for at begrænse lønudviklingen. Dyrtidsportioner var udbetalinger, der søgte at regulere løn i forhold til prisændringer. Som lønmodtager kunne man som udgangspunkt først få udbetalt sin dyrtidsportion, når man var fyldt 60 år. Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev således en slags pensionsordning.  . 

Om kilden

Dateret
27.04.1990
Oprindelse
Fagbladet nr. 16., 27. april 1990. Gengivet med tilladelse fra Fagbladet 3F.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
27.04.1990
Oprindelse
Fagbladet nr. 16., 27. april 1990. Gengivet med tilladelse fra Fagbladet 3F.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. marts 2018
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk