HØR: Karen Syberg fortæller i 1981 om oprettelsen af Femølejren

Lydklip

Kildeintroduktion:

Karen Syberg (f. 1945) fortæller i dette interview fra 1981 om, hvordan det lykkedes at overtale den radikale kulturminister Kresten Helveg Petersen (1909-1997) til at oprette den første kvindelejr på Femø. Lejren fandt sted i sommeren 1971, et år efter rødstrømpebevægelsens start. 

Femølejrene gav kvinder mulighed for at leve i en alternativ kultur på deres egne betingelser. De første år stod medierne på nakken af hinanden for at få billeder fra Femølejren. Det var en sensation i Danmark, at kvinder tog på sommerlejr uden mænd, og så gik de sågar uden tøj, når solen skinnede. Efter det første år, hvor ca. 700 kvinder tog til Femø, blev der arrangeret temauger, hvor forskellige emner blev behandlet gennem oplæg, film og diskussioner. Temaerne var eksempelvis børn, familie, uddannelse, musik og dans, kvinder over 40 eller EF, og der blev arrangeret en international uge, hvor kvinder fra andre lande deltog. Siden har Femølejrene været en årligt tilbagevendende begivenhed. For mange kvinder blev Femø den første kontakt med rødstrømpebevægelsen, og alene af den grund fik lejrene en stor betydning.

    

Transskription af interviewet:

… så fik vi lavet den første Femølejr her. Med megen – meget, meget stort arbejde, både med at få lov til at lave den og også med at organisere den bagefter. Vi traskede op til gamle ”halvvejs-Petersen” den ene gang efter den anden, ik’. Han var kulturminister dengang.

Og han troede ikke, at sådan nogle høns kunne finde ud af det der, og vi forhandlede og forhandlede. Der var andre ø-lejre på det tidspunkt, der var ikke nogen kvinde-ø-lejr, vel. Det var der aldrig nogen, der havde hørt om før, vel.

Og så skulle der være sådan et stort møde, hvor det skulle afgøres, om vi kunne få en ø-lejr eller ej.

Og Helveg Petersen, han holdt en tale og forklarede, det blev sådan og sådan, de og de ø-lejre, det blev altså ikke nogen ø-lejr til kvinderne. Og så havde Vibeke og jeg aftalt hjemmefra, at hvis han nu sagde nej, så ville vi simpelthen trænge ham op i en krog, og så ville vi begynde at græde, ik’.

Og det gjorde vi så, hovedet ned på skulderen og hulkede ned ad hans nålestribede, ik’. Og han blev helt perpleks. Og så fik vi den sgu.

Det synes jeg også bør gå over i historien. 


Karen Syberg
Karen Syberg. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket

Femølejren
Femølejren. Fra: Dansk Lydhistorie, Statsbiblioteket