Femø Kvindelejr 1971-

Artikler

Femø Kvindelejr blev første gang afholdt af rødstrømpebevægelsen i sommeren 1971, et år efter gruppens stiftelse. Ølejren var åben for kvinder og børn, dog måtte drenge over 12 år ikke deltage. Formålet med lejren var at være et forum for politiske drøftelser og et frirum for alle kvinder. Lejren er siden blevet afholdt hvert år og varer 8 uger.  

Femø Kvindelejrs logo
Logoet for Femø kvindelejr. Fra: kvindelejren.dk  

Et rødstrømpeinitiativ

Det var rødstrømpebevægelsen, der i 1971 tog initiativ til den første Femølejr. Lejren var dog ikke kun for rødstrømperne selv, men åben for alle kvinder og børn. Femølejrene blev arrangeret og planlagt af Femøgruppen, der var en gruppe i rødstrømperbevægelsen. Under afholdelsen af lejren var der dog ingen formel ledelse, og praktisk fungerede lejren gennem små basisgrupper organiseret omkring hvert fællestelt. Større beslutninger blev taget i fællesskab på stormøder i lejren. Udover fælles madlavning og afslapning bestod aktiviteterne af kurser og workshops, der spændte fra selvundersøgelse til akademiske oplæg om kvindelitteratur og ligeløn.

For mange kvinder blev Femølejren det første møde med rødstrømpebevægelsens ideologi og organiseringsmetode. Derfor var Femølejren et af kvindebevægelsens vigtigste skolings- og rekrutteringsværktøjer, særligt i forhold til at nå kvinder uden for Aarhus og København.   

Femø Kvindelejr 1974Femø Kvindelejr 1980
Plakater for Femø Kvindelejr fra hhv. 1974 og 80. Fra: kvindelejren.dk  

Løsrivelse fra rødstrømpebevægelsen

Fra slutningen af 1970’erne og i starten af 1980’erne var der flere diskussioner om lejrens indretning og fremtid. Uenighederne drejede sig især om, hvorvidt lejren skulle forblive så stærkt politisk præget, og om hvor naturligt og fælles lejrlivet skulle foregå. Det endte med, at det politiske indhold blev nedtonet til fordel for et større fokus på den personlige udvikling, og med at Femøgruppen i 1984 løsrev sig fra rødstrømpebevægelsen og etablerede sig som en selvstændig institution. Ligeledes blev make-up, toiletter med dør og et alternativ til de fælles sovetelte accepteret. Man behøvede altså ikke længere at efterleve og tilslutte sig rødstrømpernes ideal om naturlige og socialistiske kvinder i et altomfattende kollektiv for at kunne tage på Femølejren.   

Femø Kvindelejr 1979
Plakat for Femø Kvindelejr fra 1979. Fra: kvindelejren.dk  

Et lesbisk projekt?

En af de store fortællinger omkring Femølejren er, at den er og altid har været et mødested for lesbiske. Dette er delvist sandt. Siden 1975 har lejren haft en lesbisk uge, og op gennem årene er der kommet flere og flere lesbiske deltagere på Femø, ligesom der er kommet flere særtilbud til de homoseksuelle kvinder, fx et lesbisk flirtekursus. De lesbiske har siden 1980’erne været et flertal på lejren, og de beskriver den som et frirum for homoseksuelle kvinder, der for en kort periode kan være en del af majoritet. Dog er der fra Femøgruppens side lagt vægt på, at programmet også er målrettet en bredere vifte af kvinder, hvorfor der særligt i de senere år har der været et stort fokus på at få de ældre deltagere til at formidle deres egen rolle i kvindebevægelsen. Altså en lettere nostalgisk bevægelse tilbage til rødderne.  

Femø 1971

Film om Femø Kvindelejr
Klik på billedet for at se filmen om Femø Kvindelejr. Fra: danmarkpaafilm.dk, Det Danske Filminstitut.

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1971 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. marts 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Brædder, Anne: "Femø Kvindelejr 1971-2010 og femøisternes kollektive erindring om lejren" i Arbejderhistorie nr. 3 (2010).

Brædder, Anne: Femø, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1971 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
2. marts 2021
Sprog
Dansk
Litteratur

Brædder, Anne: "Femø Kvindelejr 1971-2010 og femøisternes kollektive erindring om lejren" i Arbejderhistorie nr. 3 (2010).

Brædder, Anne: Femø, 100 danmarkshistorier, Aarhus Universitetsforlag (2021).

Udgiver
danmarkshistorien.dk