Sangen 'Du lille, kække Ragnhild', 1936

Kilder

Kildeintroduktion:

Svømmeren Ragnhild Hveger (1920-2011) blev internationalt berømt efter OL i Berlin i 1936, hvor hun vandt en sølvmedalje i 400 m crawl. I løbet af sin karriere satte Ragnhild Hveger blandt andet 42 individuelle verdensrekorder og vandt tre europamesterskaber. Hun blev i 1968 optaget i svømmesportens internationale Hall of Fame i Fort Lauderdale i Florida, USA, og i den danske Idrættens Hall of Fame ved dens oprettelse i 1992. I 1996 blev hun desuden kåret til århundredets danske sportskvinde.

Sangen Du lille, kække Ragnhild! er en hyldest til Ragnhild Hveger efter hendes præstation ved OL i 1936, hvor hun fik sit internationale gennembrud og sammen med blandt andre Inge Sørensen var medvirkende til at cementere svømmesportens store popularitet i Danmark i 1930’erne og 1940’erne.

Forsiden til Du lille, kække Ragnhild
Du lille, kække Ragnhild. Forside.  


Det siges alt for ofte saa let og elegant:
"Livet er et kort Sekund"! men hvor er det sandt!
Og navnlig maa en Svømmer nok sande disse Ord!
men i glade Klynger vi synger i Kor:

 Du lille, kække Ragnhild! Du holdt saa tappert Stand,
for "Guldet" gaar du gerne gennem Ild - og navnlig Vand!
Dit danske Navn er fløjet som Lyn fra Pol til Pol,
paa Danmarks Ungdom er du ble’t et straalende Symbol!

Du hented' Sølvmedaljen og vær kun glad for den!
Men naar du gaar i "Baljen" om fire Aar igen –
du lille kække Ragnhild, fra Danmarks unge Kuld
– saa ta’r du for en "Ordens" Skyld og napper den af Guld.


Side 1 Side 2
Du lille, kække Ragnhild. Side 1 og 2.

Om kilden

Dateret
1936
Oprindelse
Børge Lundgaard: Du lille, kække Ragnhild / Tekst af Knud Pheiffer; Musik af Børge Lundgaard, København: Alfred Thorsings Musikforlag, 1936.
Kildetype
Sangtekst
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
16. juni 2016
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk