Christian Jürgensen Thomsen, 1788-1865

Artikler

Christian Jürgensen Thomsen var fra 1816 leder af ”Den kgl. Commission til Oldsagers Opbevaring” (Oldsagskommissionen), der anses som Nationalmuseets forgænger. I den forbindelse udførte han et pionerarbejde med at indsamle og kategorisere oldsager. Hans mest skelsættende indsats var udviklingen af tredelingen af oldtiden i sten-, bronze- og jernalder. Thomsen regnes blandt grundlæggerne af det kulturhistoriske museumsvæsen, og derudover fik hans arbejde enorm betydning for udviklingen af den arkæologiske videnskab.

Baggrund og vejen til Oldsagskommissionen

Christian Jürgensen Thomsen (1788-1865) var søn af en københavnsk købmand, der tilhørte den mere velstående del af byens borgerskab. Som den ældste af seks sønner fik Thomsen en praktisk orienteret uddannelse, der var rettet imod, at han også skulle være handelsmand, og snart begyndte Thomsen da også at arbejde på faderens kontor. Men både hans talent og interesse trak ham dog samtidig også i en radikal anden retning. Allerede som ganske ung begyndte han at samle billedkunst og antikviteter, og særligt gamle mønter havde hans interesse. Snart havde han opbygget en anseelig privatsamling af mønter og kobberstik, og i det københavnske guldaldermiljø i begyndelsen af 1800-tallet voksede hans ry som en vidende og seriøs samler.            

I 1816 fratrådte Rasmus Nyerup (1759-1829) stillingen som sekretær (dvs. en slags daglig leder) for Oldsagskommissionen, en stilling han havde beklædt siden dens grundlæggelse i 1807. Man begyndte derfor at se sig om efter en værdig aftager, og blikket faldt hurtig på den unge Thomsen. Dog kunne hans manglende akademiske uddannelse blive et problem. Men som Biskop F.C. Münter (1761 – 1830), der var et af kommissionens toneangivende medlemmer udtalte: ”Det kommer jo ikke an paa, hvorfra man har sin kundskab, men om man har den”. De øvrige kommissionsmedlemmer var indforstået med, at den manglende universitetsuddannelse ikke rokkede ved, at Thomsen var det oplagte valg til embedet.

Portræt af Christian Jürgensen Thomsen. Malet i 1848 af J.V. Gerner 

Portræt af Christian Jürgensen Thomsen. Malet i 1848 af  J.V. Gerner. Fra: Nationalmuseet

Thomsen som sekretær for Oldsagskommissionen fra 1816

I december 1816 tiltrådte Thomsen som sekretær – en stilling der var både ulønnet og ikke gav stemmeret i Oldsagskommissionen. Straks blev hans foretrukne opholdssted Trinitatis kirkeloft ved Rundetårn, hvor Oldsagskommissionens samling havde hjemme. Samlingen trængte til en kærlig hånd, og Thomsen havde lysten og evnerne til at gå i gang med den enorme opgave. I løbet af de første år fik han sat skik på Oldsagskommissionens arkiver og arbejdsgange, og derefter gik han i gang med de mange oldsager, som han også snart fik rimelig styr på.         

I 1819 åbnede Thomsen Oldsagskommissionens samling for publikum, der snart blev et tilløbsstykke i guldalderens København. Oldsagerne havde Thomsen udstillet, sådan at de kunne beundres af de besøgende. Han yndede selv at vise samlingen frem og fik snart ry for at være en enestående formidler. Samtidig tog han også løbende hånd om de mange genstande, som kom ind til Oldsagskommissionen i disse år. Samlingen voksede, og snart var pladsen på kirkeloftet blevet for trang, så i 1832 stod Thomsen for en flytning til nye og større lokaler på Christiansborg Slot. Oldnordisk Museum, som ’Thomsens museum’ havde skiftet navn til på denne tid, havde til huse på Christiansborg Slot indtil årene omkring 1850, hvor samlingerne løbende under Thomsens supervision blev flyttet til Prinsens Palæ. Her har samlingerne befundet sig lige siden, fra 1892 dog under navnet Nationalmuseet.    

Thomsens virke som sekretær begrænsede sig ikke til danske oldsager i museale sammenhænge. Han spillede også hovedroller i opbygningen af en etnografisk samling og en møntsamling i tilknytning til Oldsagskommissionen og i etableringen af forgængerne til en række berømte danske museer bl.a. Rosenborg, Tøjhusmuseet og flere museer i provinsen. Derudover fik han også hovedansvar for nogle af de første egentlige feltarkæologiske undersøgelser i Danmark. Med tiden fik Thomsen også løn for sit store og alsidige arbejde, hvorfor han i 1840 stoppede sit arbejde som handelsmand. Thomsen beskæftigede sig således med mangt og meget, men det var dog arbejdet med oldsager fra Danmark, som sikrede ham en uomtvistelig plads i eftertiden.

Christian Jürgensen Thomsen i Oldtidsmuseet på Christiansborg 1846

Christian Jürgensen Thomsen på Oldnordisk Museum på Christiansborg. Fra: Nationalmuseet

Udviklingen af treperiodesystemet

I januar 1837 udkom værket Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed, hvori Thomsen præsenterede sin tredeling af oldtiden i perioderne: sten-, bronze- og jernalder. Idéen havde han arbejdet med i adskillige år, og den udsprang især af det konkrete arbejde med oldsager. Herved havde Thomsen erfaret, hvordan der skete et skifte i det materiale, oldtidens mennesker havde anvendt til deres skærende redskaber og våben: i den første fase anvendtes især sten, i den mellemste fase i hovedsagen bronze eller kobber og i den sidste fase i overvejende grad jern. Derfor var det for ham oplagt at opkalde de tre faser efter de materialer, som våben og skærende redskaber var lavet af. Faktisk havde han også i hovedtræk organiseret Oldsagskommissionens udstilling i tre aldre. Men først ved midten af 1830’erne følte han sig endelig klar til at præsentere sine banebrydende resultater på skrift.               

Snart begyndte Thomsens fagfæller både i Danmark og rundt omkring i Europa at arbejde inden for rammerne af tredelingen, og det har de gjort lige siden. Mange tog også stafetten op og forfinede Thomsens periodiseringer, sådan at man i dag opererer med adskillige underperioder af stenalderen, bronzealderen og jernalderen. Sidstnævnte er eksempelvis i Danmark siden blevet inddelt i den ældre romerske jernalder og den yngre germanske jernalder. Arkæologer har naturligvis diskuteret og udfordret treperiodesystemet, men i sin kerne står det stadigvæk som måden, man periodiserer oldtiden på.  

Eftermæle 

I løbet af sin næsten halvtresårige karriere ydede Christian Jürgensen Thomsen så enestående bidrag til oldtidsforskningen, at han placerer sig blandt de mest betydningsfulde danske humanistiske videnskabsmænd. Næsten overalt anvendes og forfines hans banebrydende treperiodesystem, og hans navn kan læses på plancher i udstillingsrum i nogle af verdens førende kulturhistoriske museer. Han træder frem blandt de aktører, der bidrog til etableringen af empirisk baseret videnskab, og her er det især arkæologien, der har meget at takke Thomsen for. Derudover blev hans iver for det museale arbejde det forbillede, som mange især danske kulturhistoriske museer og forskere har spejlet sig i siden anden halvdel af 1800-tallet. 

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1788 -1865
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. januar 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

N.M. Petersen & Christian Jürgensen Thomsen, Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed (1836).

Christian Jürgensen Thomsen 1788 – 29. december – 1988, i: Aarbøger for Nordiske Oldkyndighed og Historie (1988).

Jørgen Jensen, Thomsens Museum. Historien om Nationalmuseet (1992).

Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Kasper Holdgaard Andersen
Tidsafgrænsning
1788 -1865
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
12. januar 2015
Sprog
Dansk
Litteratur

N.M. Petersen & Christian Jürgensen Thomsen, Ledetraad til Nordisk Oldkyndighed (1836).

Christian Jürgensen Thomsen 1788 – 29. december – 1988, i: Aarbøger for Nordiske Oldkyndighed og Historie (1988).

Jørgen Jensen, Thomsens Museum. Historien om Nationalmuseet (1992).

Udgiver
danmarkshistorien.dk