Åbent brev fra skoleelev til Knud Heinesen om forslag til ændring af folkeskoleloven, 4. august 1972

Kilder

Kildeintroduktion:

I dette læserbrev beskriver en elev fra 10. klasse i Gladsaxe sin modvilje mod et forslag til ændring af Lov om folkeskolen, der lå i den politiske støbeske. Den socialdemokratiske undervisningsminister Knud Heinesen (1932- ) havde i juli 1972 udsendt lovforslaget, der kom i kølvandet på, at et bredt udsnit af Folketinget i 1969 havde anerkendt behovet for at modernisere folkeskolen. Lovforslaget, der blev fremsat den 15. december 1972, blev imidlertid revset kraftigt i samfundsdebatten, og der kom så mange høringssvar, at Heinesen valgte at udskyde det.

I Knud Heinesens lovforslag fra 1972 var en af hovedingredienserne en afskaffelse af realskolen til fordel for en 9-årig enhedsskole.  Derudover indeholdt lovforslaget også afskaffelse af karakterer og eksaminer, større elev- og forældreinddragelse samt en ændring af formålet med kristendomsundervisningen fra forkyndende til kundskabsformidlende. Desuden blev elevernes demokratiske dannelse en del af folkeskolens formålsbeskrivelse.

Det var disse elementer, der fik både enkeltpersoner og organisationer til at agitere kraftigt mod lovforslaget, der altså endte med at blive udskudt. De næste år blev folkeskoleloven fortsat debatteret, og i 1975 blev der med den socialdemokratiske Ritt Bjerregaard (1941-) som undervisningsminister vedtaget en ny folkeskolelov, der på nogle punkter, bl.a. indførelse af enhedsskolen, fulgte Knud Heinesens oprindelige forslag. Den nye lov bibeholdt dog - i modsætning til forslaget i 1972 - karakterer, eksaminer og visse former for niveaudeling af eleverne.

Hr. undervisningsminister!

I anledningen af Deres forslag om den udelte og eksamensfri skole vil jeg som elev gerne have lov til at udtale min mening.

Der findes elever, der ikke kan og ikke vil undervises, og de forstyrrer undervisningen og sinker de andre elevers tilegning af pensummet. Da jeg selv går i tilvalgsskolen[1], kan jeg tydeligt se forskellen på undervisningen i tilvalgsfagene, hvor man lærer meget og har et stort udbytte, og på undervisningen i fællesfagene, der nærmest kan betegnes som terapi. Jeg vil stærkt anbefale, at den udelte skole ikke gennemføres, men at vi fortsætter med tilvalgsskolen - en skoleform der jo også er ny, men næppe er blevet ordentlig gennemprøvet endnu.

Hvis eksamen afskaffes, frygter jeg, at en ”realeksamen” eller en ”studentereksamen” uden eksamensbevis og karakterbedømmelser ikke vil give mulighed for den samme videreuddannelse eller den samme stilling, som den nuværende skoleordning giver mig, hvor jeg kan fremvise et eksamensbevis med skolens bedømmelser af mine evner. Jeg ønsker derfor, at eksaminerne bibeholdes, i hvert tilfælde ved afslutningen af skolegangen.

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Fra 1964 gennemførtes der flere steder forsøg med udelte klasser, hvor fag kunne tilvælges. Gladsaxe skolevæsen indførte ved starten af skoleåret 1969-70 en tilvalgsordning på alle kommunens skoler. Den nye struktur med sammenholdte klasser blev indført over hele landet med folkeskoleloven i 1975.