Et formidlingsmæssigt laboratorium

- Museumsinspektør Merete Ipsen fortæller om p-pillens historiske og samfundsmæssige betydning.

- Bladr i gamle ugeblad med historiker Søren Hein Rasmussen-

- Lær nyt om lancier med historiker Carsten Porskrog Rasmussen.
Filmene på danmarkshistorien.dk er også andet end et blikfang, der tiltrækker sidens brugere. Det er historieformidling i et tværfagligt møde mellem historieforskningen og webformidling på film.
Den nye form giver forskerne nye udfordringer i forhold til at optræde og formidle på film. Vi eksperimenterer løbende med forskellige formater af webfilm for at afprøve og hele tiden forbedre denne formidlingsgren. Eksempelvis belyser vores tre film om p-pillens historie tre forskellige og vigtige vinkler på den samme historie, mens filmene om ugebladene er en føljeton, mens andre film er afsluttede enheder.
Filmenes indhold stammer fra hele Danmarkshistorien, men der er fællestræk på tværs af dem. Typisk varer filmene 2-4 minutter, og det er forskerne selv, der optræder som værter. Således er alle film på danmarkshistorien.dk også godkendt af de involverede forskere, og er fra start til slut tænkt og skabt for at blive publiceret på internettet.
For at du som bruger kan få et bedre udbytte af filmene og resten af danmarkshistorien.dk, bliver filmene sat i sammenhæng med sidens øvrige elementer. På den måde indgår alle sidens elementer i en positiv vekselvirkning og skaber ekstra kvalitet i forskningsformidlingen.


