Danske dialekter

På trods af at Danmark er et lille land, så har vi vidt varierende dialekter. De fleste kender til både vest-, øst-, nørre- og sønderjysk samt fynsk og sjællandsk dialekt, men der er faktisk langt flere sprogområder i Danmark med hver deres særegen dialekt. Her er en samling af lydklip med dialekter fra forskellige dele af landet. Lydklippene stammer fra Statsbibliotekets samling: "Dansk Lydhistorie".

(Klik på kortet for at forstørre) Et dialektkort over Danmark, som viser en inddeling af danske sprogområder. Fra Wikimedia Commons.

På Afdeling for Dialektforskning på Københavns Universitet arbejder man for eksempel med en inddeling på cirka 32 danske dialekter. Disse er ikke kun bestemt og påvirket af geografi. De forandres også over tid og kan veksle efter eksempelvis tilknytningen til forskellige sociale grupperinger.