Filmserier

På danmarkshistorien.dk producerer vi vores egne små kortfilm om forskellige historiske emner.

Reformationen i Danmark

I denne filmserie kan du blive klogere på reformationen i Danmark, der blev gennemført i 1536. I filmene fortæller forskere ved Aarhus Universitet om reformationens baggrund, gennemførsel og virkningshistorie. Du kan blive klogere på Martin Luthers (1483-1546) verdensbillede og hans 95 teser, der ifølge traditionen igangsatte reformationen. Og du kan høre om den tidlige byreformation i Viborg, der blev indledt allerede i 1526, samt om, hvilken betydning Luthers Lille Katekismus fik for samfundsudviklingen i Danmark i tiden efter reformationen.

Filmene er udarbejdede af danmarkshistorien.dk med støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet 2017.

Bytyper

I denne filmserie kan du se historikere fortælle om forskellige danske bytyper. Med udgangspunkt i Aarhus og omegn viser vi, hvordan bytyperne er opstået, og hvordan de har udviklet sig. I serien kommer vi omkring fabriksbyen Aarhus og den begyndende industrialisering, landsbyen Vejlby, som er et eksempel på den ældste bebyggelsestype, og forstaden Viby, der oprindelig startede som en landsby, men mere og mere blev en del af købstaden. Desuden kan du høre om havebyen og villakvarteret, der var en reaktion på de hårde levevilkår i de industrialiserede fabriksbyer, og om stationsbyen Brabrand, som opstod i kølvandet på åbningen af jernbanen i midten af 1800-tallet.     

Filmene er alle blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Stadsarkiv, Foreningen Lokalarkiver i Aarhus Kommune og danmarkshistorien.dk.

1915: demokrati og valgret

Denne filmserie er lavet i forbindelse med 100-års jubilæet for udvidelsen af valgretten i 1915. I filmene kan du se forskere fra Aarhus Universitet fortælle om forskellige aspekter af grundlovsændringen. Nina Javette Koefoed fortæller om indførelsen af den lige og almindelige valgret for kvinder og tyende. Anne Engelst Nørgaard fortæller historien om ”de syv F’er”, der er en betegnelse for de befolkningsgrupper, der var ikke fik valgret ved indførelsen af Grundloven i 1849. Endeligt fortæller Astrid Elkjær Sørensen om de mindetræer, der blev plantet i forbindelse med kvindernes erhvervelse af valgret i 1915. Filmene er en del af projektet Digitalisering af kvindehistoriske kilder.

Harald Blåtands monumenter

Harald Blåtand (regent ca. 959-987) opførte i sin regeringstid en række monumenter og bygningskomplekser, som er blevet set som tegn på, at det danske rige blev samlet under en stærk kongemagt. Denne film handler om den store palisade, det vil sige et slags hegn af store dimensioner, som Harald Blåtand lod opføre omkring monumenterne i Jelling i ca. 968 og som af uklare årsager kun havde en levetid på ca. 30 år.

Filmen er lavet i samarbejde mellem danmarkshistorien.dk, Jellingprojektet og Nationalmuseet, Kongernes Jelling.

Voksende byer

Da de danske købstæder voksede ud over de gamle bymure i slutningen af 1800-tallet opstod yderkvartererne, hvor datidens småfolk bosatte sig. Herfra flyttede den arbejdende befolkning videre i 1960'erne og 1970'erne og bosatte sig i store nye boligkomplekser som Gellerupplanen, Vollsmose og Bellahøj. I denne filmrække fortælles historien om denne typiske danmarkshistoriske udvikling med udgangspunkt i Aarhus og Gellerupplanen.

I filmene tager vi dig med på en guidet tur fra Øgadekvarteret i Aarhus, der blev bygget omkring år 1900, til 1970'ernes Gellerupplan. Til sidst kan du møde Inga og Sven Erik, som har boet i begge kvarterer.

Danmarkshistorisk debat - Korstog i 1100-tallet?

Kurt Villads Jensen og Anders Bøgh er blevet sat stævne i Skt. Bendts kirke af danmarkshistorien.dk. Her debatterer de to middelalderhistorikere, hvorvidt korstog skal betragtes som en konstant tilstedeværende aktivitet i 1100-tallets Danmark eller ej.

Med de tre film fra debatten danner du dig et levende indtryk af, hvordan historikere benytter forskellige fortolkninger af kilder til at argumentere for deres syn på en given sag, og derudover får du et bredt indblik i 1100-tallets danske politiske og militære dispositioner.

Uægte børn og deres mødre og fædre

I denne filmserie fortæller historiker Nina Javette Koefoed, hvordan forholdene for uægte børn og deres mødre og fædre udvikler sig i Danmark fra før år 1700 og frem mod slutningen af 1800-tallet. Hør en enlig mor tage kampen op for sit barn i et brev til kongen fra 1790, og se en anden enlig moders kærlighed til sine børn skildret i et maleri af Frants Henningsen fra 1888. Filmserien er optaget på kunstmuseet ARoS i Aarhus, hvor maleriet er udstillet.

Miniforedrag

I Aarhus Universitets imponerende aula har danmarkshistorien.dk optaget en række miniforedrag om centrale danmarkshistoriske begivenheder og begreber. Vil du stifte et hurtigt bekendtskab med et nyt emneområde eller skal du have opfrisket din hukommelse? Så vælg et foredrag eller flere fra serien og sug til dig.

I dette miniforedrag giver Bertel Nygaard et hurtigt overblik over Danmarks revolutionære historie eller måske rettere mangel på samme.

Historieskrivningens historie

Hvad er historieskrivning, og hvordan har man skrevet danmarkshistorie igennem tiden? I denne filmrække giver ph.d. og historiker Pelle Oliver Larsen et overblik over historieskrivningens historie i Danmark - fra vikingetidens runesten over den nationale historieskrivning til nutidens mangeartede historieskrivning om alt fra storpolitik til minoritetskulturer.

I første del beskrives den tidlige historieskrivning fra runestene og frem til Arild Huitfeldt med  ”Danmarks Riges Krønike” (1595-1604)  skrev den første samlede danmarkshistorie på dansk.

Anden del handler om oplysningstidens- og romantikkens meget forskellige historiesyn. Oplysningstidens universalistiske tro på, at mennesket altid har været det samme, blev i romantikken erstattet af nationalismens fremhævelse af de enkelte folks egenart.

Tredje del handler om den nyere historieskrivning: fra et øget fokus på kildekritik i begyndelsen af 1900-tallet over marxistisk sociale-historie efter 2. verdenskrig til kulturhistorien med fokus på hverdagslivet og nutidens mange forskellige typer historieskrivning. 

dr.dk's historie 1996-2006

Niels Brügger, der til daglig er leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet, forsker i dr.dk's historie fra 1996 frem til 2006. Tag med ham på en visuel tour i webstedets udvikling, hvor han blandt andet fortæller om live-stream af Eurovisionens melodigrandprix og en live-tv-debat-stream, som stod helt tom og ubrugt på direkte tv i næsten 10 minutter. Serien følges op af to små film, hvor du kan komme på besøg i webhistorikeren Niels Brüggers værksted.

I dette afsnit beskriver Niels Brügger forhistorien, der leder frem til åbningen af dr.dk eller DR - Online, som det hed i 1996. I de efterfølgende fire film kan du følge dr.dk's udvikling fase for fase. Du kan også se to film om metoderne bag arbejdet med at forske i internet-historie.

Magtens Segl

I det historiske adventurespil Magtens Segl, som er udviklet af danmarkshistorien.dk, kan du styre Bea rundt i middelalderbyen Aarhus i 1458. I en række film på danmarkshistorien.dk kan du følge historikere og spiludviklere, der uddyber spillets mange detaljerede ideer og det arbejde, de har lagt i spiludviklingen.

Her kan du se traileren for spillet, følge med de to historikere Søren Hein Rasmussen og Anders Troelsen rundt i Aarhus i Beas fodspor og høre, hvordan historiker og grafiker Mikkel Maltesen har brugt sin viden om middelalderhistorie i spillets grafik.

Vidne til befrielsen

Svend Ernys Hagen oplevede befrielsen den 5. maj 1945 på nærmeste hold. Han havde indvilget i at hjælpe den danske modstandsbevægelse med at beskytte vigtige danske institutioner, bygninger og lignende, når tyskerne trak sig ud af landet. Bevæbnet og siddende på en altan i Aarhus centrum blev han vidne til blodige kampe på det centrale Bispetorv.

Ugebladshistorie

Bladr i gamle ugeblade med historiker Søren Hein Rasmussen, og gør dig tanker om pornoens frigivelse, kongehuse, tegneserier og kønsforhold.

Søren Hein Rasmussen har forsket i danske ugeblade gennem tiderne, og fortæller i fem film ud fra hver sit ugeblad; Familiejournal, Billedbladet, Hjemmet og Se & Hør.

P-pillens historie

P-piller blev frigivet i USA i 1960, og fra 1966 gav den lille pille også danske kvinder adgang til et bekvemt præventionsmiddel med meget høj beskyttelse i forhold til tidligere metoder.

P-pillen var dog ikke kun revolutionerende i præventionsteknologisk forstand. Med pillen fik kvinder adgang til et nemt præventionsmiddel de selv kunne styre, og som ikke krævede noget af den mandlige partner. Det betød at seksualiteten blev mere ufarlig for kvinden, og det gav gifte kvinder en helt anden kontrol med, hvor mange børn de ønskede sig. På den måde var p-pillen både afgørende for 1960'erne seksuelle frigørelse og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet.

På danmarkshistorien.dk har vi produceret tre små film om p-pillens historie, hvor Merete Ipsen, der er museumsinspektør på Kvindemuseet i Aarhus, fortæller om pillens historiske og samfundsmæssige konsekvenser.

Danske herregårde

Der findes mere end 700 herregårde i Danmark. Fra 1500-tallet og indtil 1900-tallet satte herregårdene et stærkt præg på Danmarks historie.

Gammel Estrup har været i samme families eje i 600 år. I denne film fortælles herregårdens historie fra ca. 1340 til 1926. Filmen er produceret i samarbejde med Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.

Aarhus Domkirke

Museumsinspektør på Bymuseet i Aarhus, Connie Jantzen, viser rundt omkring Aarhus Domkirke. Hun fortæller, hvordan kirken og det tilhørende bygningskompleks langsomt kom til at fylde det meste af middelalderbyen Aarhus.

Domkirken er i dag Danmarks længste kirke, og det tog flere hundrede år at bygge den. Connie Jantzen gennemgår udviklingen i de tidlige stadier af det enorme kirkebyggeri.

Hvad er det?

Kan du regne den ud? Lektor Niels Wium Olesen prøver i hvert fald at regne den ud, når han begiver sig ud på en mission i danmarkshistorien.dk's "Hvad er det?" serie.

Se lektor Niels Wium Olesen fra Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet give sit bud på, hvilken genstand det er, han har fået stukket i hænderne. Du kan selv gætte med, mens du ser filmene.

Briterne bomber Aarhus Universitet

Den 31. oktober 1944 angreb det britiske luftvåben Aarhus Universitet. Målet var kollegierne, der på det tidspunkt fungerede som hovedkvarter for det tyske politi Gestapo, og som blandt andet indeholdt arkiver om modstandsbevægelsen i Jylland.

Palle Lykke, som til daglig er ansvarlig for bevaring og formidling af Aarhus Universitets historie, fortæller om det dramatiske britiske flyverangreb på de militære mål. Du kan også høre en af de engelske piloter fortælle om, hvordan han oplevede angrebet.

Danmark bliver moderne 1900-1950 - infrastruktur og transportmidler

I første halvdel af 1900-tallet forandrede danskernes transportmuligheder sig hastigt. En række nye broer nedsatte rejsetiderne mellem landsdelene og forbedrede forholdene for togpassagerer og det voksende antal bilister.

I denne film fortæller ph.d., leder af Historielab - Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling Peter Brunbech om udviklingen af infrastruktur og transportmidler i Danmark ca. 1900-1950.

Filmen er udarbejdet i samarbejde mellem danmarkshistorien.dk og Folkeuniversitetet.

Grundloven

Grundloven er Danmarks forfatning. Den første grundlov er fra 1849, men den er siden ændret i 1866, 1915, 1920 og 1953. I dag bliver den regnet som en selvfølge. Sådan har det dog ikke altid været. I denne film kan du høre professor Anette Warring fra Roskilde Universitet give et historisk vue over grundlovene og deres betydning for demokratisk engagement og opfattelser af danskhed. Hun kommer også ind på spørgsmålet om, hvad grundloven betyder i dag.

Film i serien

Grundloven

Danske juletraditioner

Julen er en gammel tradition i Danmark. Denne filmserie indeholder to film. I den første fortæller Den Gamle Bys juleinspektør, Jens Ingvordsen, om de danske juletraditioner i 1600- og 1700-tallet. I den anden fortæller han om juletraditionerne fra 1811 til 1919.

Lanciers - en typisk dansk historie

I denne film præsenterer lektor, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen lancierens historie, og sætter den ind i en dansk historisk kontekst. Lanciers som vi kender det i dag, består af trin fra England og musik fra Frankrig. I dag danses lanciers stort set kun i Danmark.

Carsten Porskrog Rasmussen var frem til 2014 lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet. Videoen er produceret af Sita Malene Jensen og Esben Kjær Ravn for danmarkshistorien.dk