Kilder

Kildeintroduktion:

Socialdemokratiet udsendte i 1982 dette arbejdsprogram for partiets indvandrerpolitik med forord af Anker Jørgensen (1922-2016), den daværende statsminister og partileder i Socialdemokratiet, og indledning af Jytte Andersen (1942-), der var formand for Socialdemokratiets indvandrerudvalg i 1980-1984. Programmet var blevet vedtaget på en socialdemokratisk partikongres i 1980.

I arbejdsprogrammet formulerede Socialdemokratiet for første gang et samlet politisk udspil om indvandreres vilkår i Danmark. Baggrunden herfor var bl.a., at indvandrergrupper var blevet særligt hårdt ramt af den arbejdsløshed, som 1970’ernes økonomiske krise havde forårsaget, og at Fremskridtspartiet (oprettet 1972) i de forudgående år var begyndt at komme med indvandrerkritiske udtalelser.

Arbejdsprogrammets erklærede vision var at sikre indvandrere lige rettigheder og pligter med danske borgere. I programmets konkrete punkter behandles rettighedsaspektet dog mest udførligt. Dette ses bl.a. i målsætningerne om, at indvandrere og herunder især kvinder og børn skulle sikres de samme muligheder som andre danskere med hensyn til f.eks. uddannelse, og at de skulle kunne opretholde egne kulturelle og religiøse traditioner. Heroverfor synes det pligtmæssige at ligge som et implicit krav; f.eks. til at være en del af arbejdsmarkedet. Arbejdsprogrammet indgik i forhandlingerne om en ny udlændingelov, der i 1983 blev en realitet og afspejlede mange af de socialdemokratiske ønsker.

De største indvandrergrupper i Danmark blev i 1970’erne og i starten af 1980’erne udgjort af dels gæstearbejdere fra bl.a. Tyrkiet og Jugoslavien, der i slutningen af 1960’erne var blevet inviteret til landet på grund af mangel på arbejdskraft, dels flygtninge fra diktaturer i sydeuropæiske, afrikanske og sydamerikanske lande. Arbejdsprogrammet var i denne udgave særligt henvendt til indvandrere og indeholdt derfor tekst på serbokroatisk, tyrkisk, arabisk og urdu foruden dansk. Her bringes blot den danske udgave.    

Forsiden til Socialdemokratiets arbejdsprogram om partiets indvandrerpolitik fra 1982. Denne udgave af arbejdsprogrammet var særligt henvendt til indvandrere, hvorfor det indeholdt tekst på serbokroatisk, tyrkisk, arabisk og urdu foruden dansk. Foto: Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling

 

SOCIALDEMOKRATIETS INDVANDRERPOLITIK

Forord af statsminister Anker Jørgensen[1] og folketingsmedlem Jytte Andersen[2]

 

FORORD

Indvandrerne kom til Danmark i 1960’erne i en tid, hvor den økonomiske vækst var kraftig og behovet for arbejdskraft stor. I 70'erne ændrede opgang sig til nedgang, og pludselig var der arbejdskraft nok – en udvikling, som i 80’erne desværre er fortsat. I denne situation kan vi komme ud for, at der er mennesker, der reagerer negativt over for indvandrerne. Det fantastiske er, at denne holdning også har vundet indpas i enkelte politiske kredse.

For os som socialdemokrater er det bydende nødvendigt at bekæmpe denne mistro til indvandrerne.

Vi vil fortsætte vor politiske kamp mod de kræfter, der modsætter sig rimelige og anstændige vilkår for indvandrere og øge vor indsats for, at indvandrerne integreres og får livsvilkår på linie med den øvrige danske befolkning. Det må ske under hensyntagen til og med respekt for indvandrernes kulturelle identitet.

Socialdemokratiet har på sin kongres[3] vedtaget et program for vor indvandrerpolitik, som her præsenteres på jeres eget sprog.

Dansk arbejderbevægelse vil fortsætte sin kamp mod enhver form for uretfærdighed i vort samfund i arbejdet for lighed og frihed. Det er ikke Socialdemokratiet, der bestemmer alene i Danmark. Skal vor kamp lykkes, kræver det en endnu stærkere arbejdsbevægelse. Du kan være med i arbejdet for at gøre os stærkere.

Venlig hilsen

[Anker Jørgensens underskrift]

Anker Jørgensen

 

Oversættelse ved:
Foreningen af indvandrertolke

Udsendt af:
Socialdemokratiet
Nyropsgade 26, 1602 København V.

 

INDLEDNING

Vi har med det arbejdsprogram, der her foreligger på urdu, tyrkisk, serbokroatisk og arabisk, for første gang samlet tilkendegivet, hvilken holdning og hvilket samfundsmæssigt ansvar, der skal lægges til grund for indvandrernes vilkår i Danmark.

Vi ved naturligvis at der eksisterer problemer i forholdet mellem danskere og indvandrere. Det er for os overordentligt vigtigt at få løst disse problemer. Gennem vor kongresbeslutning har vi skabt et grundlag for politisk udspil, som skal løse disse problemer.

Den socialdemokratiske indvandrerpolitik er klar. Den bygger på respekten for det enkelte menneske, viljen til at skabe lige muligheder for alle og ønsket om en tryg tilværelse for alle samfundsborgere. Det er vort mål at skabe ligestilling mellem alle mennesker i Danmark, både med hensyn til rettigheder og pligter.

Vi håber med dette program at være med til at bane vejen for større forståelse mellem indvandrere og danskere, at skabe gensidig respekt og at sikre bedre livsvilkår for de mennesker, der har valgt Danmark som deres nye fædreland.

Jytte Andersen

Medlem af Folketinget,
formand for Socialdemokratiets indvandrerudvalg.

 

Uddrag af arbejdsprogram, vedtaget på kongressen september 1980:

En politik, der sikrer indvandrerne ligestilling og en tryg tilværelse

Socialdemokraternes indvandrerpolitik bygger på respekten for mennesket og viljen til at skabe lige muligheder for alle. Den har til formål at skabe ligestilling med danske borgere på en række væsentlige områder, både hvad angår rettigheder og pligter. Ved indvandrere forstås udlændinge, der lovligt bosætter sig her i landet.

Indvandrerpolitikken må sikre, at indvandrerne optages og finder sig til rette i det danske samfund, ligesom indvandrere og danskere gensidigt må respektere hinandens kulturelle baggrund. En stor del af indvandrerne kom til Danmark op gennem 60'erne, hvor der var mangel på arbejdskraft.

Ofte kom indvandrerne hertil på grund af dårlige sociale forhold i deres hjemlande og de fleste indvandrere havde indtryk af, at Danmark var et samfund, der kunne tilbyde en god og tryg tilværelse.

De fleste indvandrere kom hertil med den klare hensigt, at de skulle tilbage til deres hjemlande efter et kortere eller længere arbejdsophold her i landet.

Erfaringerne viser imidlertid, at de allerfleste indvandrere varigt tager ophold med deres familier i Danmark.

Socialdemokraternes indvandrerpolitik må bygge på solidaritet og ansvar.

Indvandrerpolitikken må indeholde en række særlige foranstaltninger for at sikre størst mulig ligestilling.

Socialdemokraterne vil derfor arbejde for:

at indvandrernes retsstilling styrkes. Udlændingeloven[4] bør revideres bl.a. med henblik på en begrænsning af Fremmedpolitiets[5] ansvarsområde. En række sagsområder, der ikke er af politimæssig karakter bør henlægges til en civil instans. Udvisning bør kun ske ved grov kriminalitet.

at indvandrerne efter 3 års ophold i landet må sikres stemmeret og valgbarhed ved kommune- og amtsrådsvalg,

at sprogundervisning og samfundsorientering har en sådan varighed, kvalitet og praktisk forløb, at hele familien finder sig til rette i det danske samfund. Et særligt opsøgende arbejde må foretages overfor indvandrerkvinderne.
Oplysning om de danske samfundsforhold bør indgå i det offentliges indsats med henblik på at gøre indvandrerne i stand til at anvende samfundets forskellige tilbud.
Voksenundervisningssystemet, bl.a. i radio og TV må sikre, at indvandrerne får mulighed for at skaffe sig almen faglig og politisk viden,

at det tilstræbes, at fremmedpoliti, offentlige myndigheder og institutioner tilknyttes personer med kendskab til indvandrernes traditioner, kultur og sprog,

at der i daginstitutioner, folkeskoler, ungdomsuddannelser gives indvandrerbørn og -unge de samme muligheder for trivsel og udvikling som danske børn.
I de skoler og daginstitutioner, hvor indvandrerbørn optages bør det tilstræbes at der tilknyttes tosprogede medarbejdere. Undervisningen i modtagerklassen eller på indføringshold bør i videst mulig omfang varetages af lærere, der behersker elevernes sprog. Det tilstræbes, at børnene sikres en modersmålundervisning. I ungdomsuddannelserne bør de fornødne støtteforanstaltninger, sproglige såvel som økonomiske etableres for at skabe ligestilling med danske elever,

at en særlig arbejdsmarkedspolitisk indsats gøres for indvandrerne m.h.t. sprogundervisning, arbejdsformidling og arbejdsmarkedsuddannelse, således at der gives dem reelle muligheder for ligestilling på det danske arbejdsmarked

at indvandrerne får mulighed for at bibeholde deres kulturelle og religiøse traditioner. Tilskud til deres kulturelle virksomhed, bl.a. bladvirksomhed, må sikres, og samtidig må det tilstræbes, at danskere og indvandrere får mulighed for fælles kulturel virksomhed.

Indvandrernes arbejde er kommet hele det danske samfund til gode. De problemer, der er opstået omkring indvandrerne skal løses ved solidarisk medvirken af alle. Derfor må der arbejdes med økonomisk udligning for de kommuner, der i praksis skal løse de særlige indvandrerproblemer f.eks. ved ændringer i bloktilskuddene[6].

Socialdemokraternes indvandrerpolitik bygger på tolerance og frisind. Den tilstræber, at det danske samfund tilføres de kulturelle og menneskelige værdier, som indvandrerne kan tilføre vor kultur.

 

SOCIALDEMOKRATERNE

 


[1] Anker Jørgensen (1922-2016): dansk politiker, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1964-1994, statsminister 1972-1973 og 1975-1982.

[2] Jytte Andersen (1942-): dansk politiker, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1979-2007; formand for Socialdemokratiets indvandrerudvalg 1980-1984; arbejdsminister 1993-1998, by- og boligminister 1998-2000 og minister for ligestilling 1999-2000.

[3] Socialdemokratiets partikongres afholdt i september 1980.

[4] Udlændingelovgivning omhandler udlændinges retsstilling i Danmark, bl.a. regler om indrejse og ophold i Danmark, asyl, familiesammenføring mv. Udlændingeloven blev revideret i 1983, hvormed især asylansøgere fik en forbedret retsstilling.

[5] Fremmedpolitiet: afdeling i politiet, der tog sig af sager vedrørende kontrol af indrejsende, opholdstilladelse, asyl o.lign.; nedlagt i 1983. Opgaverne varetages i dag af Udlændingeservice.

[6] Bloktilskud: økonomisk tilskud fra staten til kommuner og regioner, hvor der ikke stilles betingelser for, hvad tilskuddet anvendes til.

Related content

Om kilden

Dateret
1982
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling
Kildetype
Arbejdsprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. November 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
1982
Oprindelse
Det Kongelige Biblioteks Småtrykssamling
Kildetype
Arbejdsprogram
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
6. November 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk