Kilder

Kildeintroduktion:

I marts 1877 underskrev justitsminister Johannes Nellemann (1831-1906) Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmer i Kjøbenhavn. Regulativet var resultatet af flere års forhandlinger mellem Justitsministeriet, Københavns Politi og byens magistrat om tilsynet med hovedstadens prostituerede. Regulativet hang tæt sammen med Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af 10. april 1874, som fastlagde proceduren for politiets indskrivning af kvinder som ’offentlige fruentimmere’ med dertilhørende tvangsundersøgelser for venerisk smitte, det vil sige for kønssygdomme som syfilis og gonorré. Regulativet udstak retningslinjerne for politiets tilsyn med de kvinder i København, der allerede var blevet indskrevet i politiets protokoller som ’offentlige fruentimmere’. Flere af bestemmelserne tog udgangspunkt i de påbud, der siden 1800-tallets begyndelse havde været en del af politiets hemmelige opsyn med byens prostituerede kvinder. Udover København blev der i perioden 1874-1906 også udarbejdet regulativer for politiets tilsyn med ’offentlige fruentimmere’ i flere af Danmarks provinsbyer. Regulativerne forsvandt i 1906 med ophævelsen af Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse.

Det københavnske regulativ indeholdt 59 paragraffer med følgende temaer:

§ 1: Om 3. politiinspektørs tilsyn med de offentlige fruentimmere.

§§ 2-19: Om indskrivning og klasseinddeling af samt ordensregler for de offentlige fruentimmere.

§§ 20-39: Om de offentlige huse og deres værtinder.

§§ 40-51: Om de sanitære foranstaltninger.

§§ 52-55: Om betalingsordningen for lægers undersøgelser af tilfælde af venerisk smitte.

§§ 56-59: Om forskellige andre bestemmelser, herunder politidirektørens domsmyndighed.

 

Regulativet henviser flere steder til paragraffer i Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smittes Udbredelse af 10. april 1874 

Regulativ for Politiets Tilsyn med offentlige Fruentimmer i Kjøbenhavn af 9. Marts 1877 *).

 

Af hvem Tilsynet skal udøves.

 

§ 1

Det Politiet paahvilende Tilsyn med de offentlige Fruentimmer føres overensstemmende med Politiinstruxen af 7de Juni 1869 §31[1] af 3die Politiinspecteur[2] under Politidirecteurens[3] Overtilsyn.

Den Forøgelse af Politiets Lægekræfter, som Iværksættelsen af de med bemeldte Tilsyn forbundne Sundhedsforanstaltninger gjør nødvendig, saavelsom Lægeforretningernes Fordeling bliver i Henhold til Lov om Kjøbenhavns Polities Omordning af 11 te Februar 1863 § 7[4] at fastsætte ved Tillægsbestemmelser til Politiregulativet af 12te Juni s. A. og til Politiin­struxen af 7de Juni 1869.

 

Om de offentlige Fruentimmer.

 

§ 2

Ethvert af Politiet som offentligt indskrevet Fruentimmer er underkastet dette Regulativ og den Politidirecteuren ved Lov angaaende Behandlingen af offentlige Politisager af 11te Februar 1863 § 3[5], jvfr. Lov af 10de April 1874 § 12 tillagte Straffemyndighed.

Et Fruentimmer, der ikke tidligere har været indskrevet som offentligt, kan udenfor de i Lov af 10de April 1874 §§ 6 og 7 ommeldte Tilfælde kun indskrives som saadant, naar hun selv begjærer det og Politidirecteuren dertil giver sit Samtykke.

§ 3

Intet Fruentimmer kan efter egen Begjæring indskrives som offentligt, forinden hun har fyldt sit 18de Aar. Dog kan herfra skee Undtagelse med Hensyn til Fruentimmer, der vitterlig allerede tidligere have hengivet sig til Løsagtighed, naar alle Bestræbelser for deres Forbedring have vist sig frugtesløse, og de derhos have fyldt deres 16de Aar, samt ere tilstrækkeligt legemligt udviklede.

§ 4

Ingen gift Kone kan efter egen Begjæring indskrives som offentligt Fruentimmer, medmindre hun er forladt af sin Mand og denne, hvis hans Erklæring i saa Henseende kan indhentes, negter at fornye Samlivet.

§ 5

Om ethvert Fruentimmer, der indskrives som offentligt, skal der foreligge nøiagtig Oplysning om hendes fulde Navn, Fødested, Alder, Hjemsted og sidste Opholdssted, hendes egen personlige Stilling og foregaaende Liv og Levnet samt hendes Bevæggrunde til dette Skridt. Politiinspecteuren skal derhos med Hensyn til ethvert Fruentimmer, der begjærer sig indskrevet som offentligt, især hvis hun ikke forud har været Gjenstand for det i Lov om Foranstaltninger til at modarbeide den veneriske Smitttes Udbredelse af 10de April 1874 §§ 3-7 ommeldte Tilsyn, forvisse sig om at Fruentim­meret er fuldkomment bekjendt med sit Forehavendes Betydning og Følger, samt ved Formaninger, ved hendes Slægtninges Bistand og ved de Midler, der iøvrigt maatte staae til Raadighed, søge at bibringe hende bedre Forsætter og om muligt lette hendes Tilbagevenden til et sædeligt Levnet.

§ 6

Hvis det, efterat Foranførte er iagttaget, findes, at hendes Begjæring bør indrømmes, underkastes hun Lægeundersøgelse, ved hvilken det blive at undersøge, deels om hendes Legemsbeskaffenhed maatte lægge nogen Hindring i Veien for Indskrivningen, deels om hun for Tiden er fri for venerisk Smitte.

Hun bliver derefter af Politiinspecteuren til Protokollen at gjøre bekjendt med alle hende vedkommende Bestemmelser i dette Regulativ og det Fornødne derom udtrykkeligt at indføre i Protocollen, som derefter vidnefast skal forelæses hende og af hende vedtages og underskrives. Hun indskrives derefter i Politiets Protocol over offentlige Fruentimmer, der skal føres efter en af Politidirecteuren foreskreven schematisk Form og indeholde for hvert Fruentimmer et Udtog af de hende vedkommende Oplysninger.

§ 7

Det indskrevne Fruentimmer erholder ved sin Indskrivning mod en nær­mere fastsat Betaling en Kontrolbog, hvori findes de Paragrapher af nær­værende Regulativ, der vedkomme hendes Stilling som offentligt Fruen­timmer saavelsom andre for hende gjældende Bestemmelser tilligemed Rubrikker for Lægeundersøgelserne et Aar igjennem. Paa Titelbladet an­føres hendes fulde Navn og Indskrivningsdagen, paa det næste Blad de Dage, på hvilke hun skal møde til ordentlig Lægeundersøgelse, og de i saa Henseende senere indtrædende Forandringer, og paa det sidste Blad i Bogen hendes Bopæl og, forsaavidt hun boer i et offentligt Huus, tillige Nummeret på hendes Værelse, ligeledes med senere indtrædende For­andringer.

§ 8

De offentlige Fruentimmer skulle med de nedenfor i §§ 15 og 49 nævnte Undtagelser altid være i Besiddelse af deres Kontrolbøger og forevise dem for Politiet, naarsomhelst forlanges. At pantsætte eller udlaane Bøgerne er strengt forbudt. Taber et offentligt Fruentimmer sin Kontrolbog, har hun ufortøvet at anmelde det i 3die Politiinspectorat, hvor en ny udleveres hende med Paategning "fornyet".

§ 9

De offentlige Fruentimmer inddeles i 2de klasser: 1) Fruentimmer, der boe for sig selv, 2) Fruentimmer, der boe i offentlige Huse.

Til 1ste Klasse henhøre: a) de, der indskrives i Henhold til Lov af 10de April 1874 §§ 6 og 7, saalænge deres Opførsel ikke gjør det nødvendigt at paalægge dem at tage Ophold i offentligt Huus; b) de, hvem særlig Tilladelse til at boe for sig selv meddeles.

Saadan Tilladelse kan meddeles af Politiinspecteuren, i Reglen dog kun til Fruentimmer, der stedse have viist upaaklagelig Opførsel, og kun med vedkommende Huuseiers Samtykke.

Tilladelsen kan til enhver tid inddrages, og dette skal skee med Hensyn til Fruentim­mer, der oftere gjøre sig skyldige i Overtrædelser af dette Regulativ, navnlig i §§ 11 og 12. Alle andre Fruentimmer skulle boe i offentlige Huse.

§ 10

Ethvert offentligt Fruentimmer skal, hvad enten hun boer i offentligt Huus eller for sig selv, have Politiinspecteurens Tilladelse til at forandre Bopæl og maa, naar Grunden til Flytningen ligger hos hendes selv, kun flytte høist to Gange om Maaneden.

§ 11

Intet offentligt Fruentimmer maa have sit Barn hos sig, efterat dette har fyldt sit 4de Aar, og aldeles ikke Andres Børn.

Hun maa ikke have sin Kjæreste hos sig.

Hun maa ikke modtage Besøg af Mandspersoner, der ikke have opnaaet den voxne Alder.

Hun maa ikke modtage noget Pant af de hende besøgende Mandfolk.

Hun maa ikke tage andre Fruentimmer i Logis.

Politiet har uhindret Adgang til at eftersee hendes Værelser baade ved Dag og ved Nat.

§ 12

De offentlige Fruentimmer skulle omhyggelig afholde sig fra al Uorden og fra al uanstændig Opførsel paa Gader og offentlige Steder og nøie rette sig efter de Forskrifter, der i saa Henseende gives dem af Politiet; navnlig skal det være dem forbudt:

1. at vise sig i usømmelig eller Opsigt vækkende Dragt;

2. at vise uanstændig Opførsel;

3. at flokkes, følge efter Nogen, tiltale eller kalde paa Nogen enten ved Ord eller Tegn;

4. at vise sig i deres Vinduer eller opholde sig i Gadedøren eller paa Gaden eller Fortoget udenfor deres Bolig;

5. at gaae Flere i Følge eller at opstille sig eller gaae frem og tilbage paa Gader, offentlige Pladser og Spadsereveie;

6. at indtage andre Pladser i Theatrene og på offentlige Forlystelsessteder end af Politiet tilladt, og

7. at være siddende Gjæster på Cafeer, Restaurationer og lignende Beværtningssteder.

I den Del af Døgnet, hvori Gadelygterne ere tændte, gjælde de ovenfor under Nr. 4 givne Bestemmelser ikke for de offentlige Fruentimmer, der boe i Holmensgade mellem Lille Kongensgade og Vingaardsstræde, Brøndstræderne og Didrikbadskjærsgang.

De offentlige Fruentimmer maa ingensinde passere Amaliegaderne og Amalienborg Plads og efter Politiets nærmere Bestemmelser heller ikke Stadens Hovedgader senere på Dagen end Kl. 12 Middag.

De offentlige Fruentimmer, der boe i offentlige Huse, må ikke gaae paa Gaden fra Gadelygternes Tænding til deres Slukning; dog skal Politidirec­teuren kunne tilstede Undtagelser fra dette Forbud.

§ 13

Det er de offentlige Fruentimmer strengt forbudt at henvende sig til de Mandfolk, der have besøgt dem, eller disses Paarørende for at affordre dem Penge eller i lignende Anledning. Derimod kunne de begjære og efter Omstændighederne forvente Politiinspecteurens Mellemkomst.

§ 14

Intet offentligt Fruentimmer maa uden Politiinspecteurens Tilladelse be­give sig udenfor Grændserne af Kjøbenhavns Amts nordre og søndre samt Amagerlands Birkers Jurisdictioner og være fraværende ud over 24 Timer.

Forinden Tilladelse gives til videre Reise, skal hun underkastes Læge­undersøgelse.

§ 15

Saasnart et offentligt Fruentimmer har Formodning om, at hun er an­greben af venerisk Syge, skal hun strax henvende sig til den undersøgende Læge eller indmelde sig i det dertil bestemte Hospital, hvor hun afleverer sin Controlbog, for at den kan tilstilles Politiinspecteuren med Underret­ning om hendes Indlæggelse.

Ethvert offentligt Fruentimmer, der bliver indlagt i et Hospital for en ikke venerisk Sygdom, skal paa lige Maade aflevere sin Controlbog til Hospitalet.

§ 16

Når et offentligt Fruentimmer ellers ved Sygdom er forhindret fra at møde til Lægeundersøgelse, skal hun hver af sine ordentlige Undersøgelsesdage til Politiinspecteuren indsende Attest fra den Læge, der har hende under Be­handling, angaaende Sygdommens Beskaffenhed og om at intet Tegn på venerisk Syge er tilstede, eller skaffe Inspecteurens Tilladelse til at blive undersøgt i Hjemmet.

§ 17

Når et offentligt Fruentimmer ved Vielsesattest godtgjør, at hun er ind­traadt i Ægteskab, skal hun strax udslettes af Indskrivningsprotocollen.

§ 18

Naar et offentligt Fruentimmer ellers ønsker at blive udslettet af lndskriv­ningsprotocollen, skal hun derom henvende sig til Politiinspecteuren, hvem hun har at gjøre nøiagtig Rede for sit fremtidige Erhverv, Beskjæfti­gelse og Opholdssted, og som derefter foredrager Sagen til Politidirecteuren, der afgjør, om hendes Begjæring kan indrømmes, dog at hun, hvis hun ikke overgaaer til en fast Livsstilling eller paa anden Maade kommer i saadanne Forhold, der kunne antages at give tilstrækkelig Betryggelse med Hensyn til hendes fremtidige Opførsel, skal forblive under Politiets Tilsyn og den Politidirecteuren ved Lov af 10de April 1874 § 12 givne Straffe­myndighed, indtil hun, efter i 3 Maaneder at have viist upaaklageligt For­hold, endelig kan udslettes.

§ 19

Ethvert Fruentimmer, der udslettes af Indskrivningsprotokollen, skal advares efter Straffelovens § 180[6], hvorhos det skal tilkjendegives hende, at hun, hvis hun paany søger Erhverv ved Utugt, vil blive underkastet Tiltale og Straf samt de øvrige ved Lov af 10de April 1874 §§ 4-7 fastsatte Forholdsregler, deriblandt, hvis hun tidligere har været straffet for Utugt, umiddelbar Indskrivning som offentligt Fruentimmer.

 

Om de offentlige Huse

 

§ 20

Politiet kan tilstede Oprettelsen af Huse til Bolig for offentlige Fruentim­mer, under Opsyn og Ansvar af en Værtinde, der boer i Huset.

Saadanne Tilladelser kunne kun undtagelsesviis gives Mandspersoner, der da ere undergivne de om Værtinden nedenfor givne Bestemmelser.

§ 21

Tilladelse til at holde offentligt Huus gives af Politidirecteuren. Den gives stedse paa ubestemt Tid og fortrinsviis til ældre offentlige Fruentimmer, hvis Opførsel ikke har givet Anledning til Klage. I Andragendet om denne Tilladelse skal Huset nøiagtigt betegnes, ligesom det blive at godtgjøre, at Huuseieren har givet sit Samtykke.

§ 22

Saadanne offentlige Huse maa uden Magistratens[7] Samtykke ikkun[8] til­stedes i efternævnte Gader: Lille Brøndstræde[9], Didrikbadskjærsgang[10], Dybensgade, Farvergade, Gaasegade, Helsingørsgade[11], Holmensgade[12] (mel­lem Lille Kongensgade og Vingaardsstræde), Hummergade[13], Knabrostræ­de, Magstræde, St. Gjertrudsstræde, Tornebuskegade og Vognmagergade[14].

Naar en Gade en Gang er bleven fri for saadanne offentlige Huse, maae nye ikke etableres sammesteds uden Magistratens Samtykke.

§ 23

Enhver Værtinde, som holder offentligt Huus, skal være dette Regulativ og Politidirecteurens Straffemyndighed efter Lov af 11te Februar 1863 § 3 underkastet. Hun skal derhos rette sig efter de hende vedkommende Bestemmelser, som Politiet maatte finde det fornødent at foreskrive.

§ 24

En gift Kone, der er afhængig af sin Mand, kan ikke erholde Tilladelse til at aabne et offentligt Huus uden skriftlig Indvilgelse af Manden.

§ 25

I et offentligt Huus maa der ikke uden Politidirecteurens Samtykke findes andre Beboere end Værtinden, hendes Mand og Børn under 7 Aar, de offentlige Fruentimmer og det nødvendige qvindelige Tyende.

Samtlige til Beboelse for de offentlige Fruentimmer bestemte Værelser skal have Løbenummere anbragte saavel udvendig som indvendig på Dørene med tydelige Tal.

§ 26

De, som holde offentlige Huse, ere forpligtede til at sørge for den størst mulige Reenlighed og til at anskaffe alle de Ting, som Politiinspecteuren efter Forhandling med de undersøgende Læger maatte foreskrive i Sundhedsøiemed. Vinduerne til Gaden skulle stadig være forsynede med aflaasede Persienner - til hvilke Værtinden skal have Nøglen i Forvaring - eller anden saadan Indretning, der bevirker, at man ikke kan see ind igjennem Vinduerne.

§ 27

Værtinderne i de offentlige Huse skulle være ansvarlige for, at de hos dem boende offentlige Fruentimmer indfinde sig til bestemt Tid og i reen og sømmelig Klædedragt til Lægeundersøgelsen.

§ 28

De, som holde offentlige Huse, kunne i intet Tilfælde modsætte sig Ef­tersyn i Huset af Politiets Officianter[15], det være sig om Dagen eller om Natten.

§ 29

De maae ikke tage noget offentligt Fruentimmer i Logis uden strax derom at gjøre Anmeldelse til Politiet. Politiinspecteuren bestemmer, hvor stort et Antal offentlige Fruentimmer der maa findes i hvert Huus.

§ 30

Værtinderne i de offentlige Huse ere forpligtede til for Politiinspecteuren at opgive Navn, Alder og Fødested paa deres Tjenestepiger, der kun kunne antages med Politiinspecteurens Samtykke. Værtinder, der ere ugifte, skilte eller separerede fra deres Mænd, kunne underkastes Læge­undersøgelse efter Forskrifterne i §§ 40-49 og 52-54.

§ 31

Politiet er berettiget til at sætte Taxt for den Betaling, Fruentimmer i offentlige Huse skulle erlægge baade for Værelser og Kost i Huset, hvilken Taxt Værtinderne have at holde sig efterrettelige.

§ 32

Værtinden er ansvarlig for Overholdelsen af de i § 11 givne Bestemmelser, ligesom hun ogsaa kan gjøres ansvarlig for, at de hos hende boende of­fentlige Fruentimmer iagttage Forskrifterne i § 12, forsaavidt hun efter deres Beskaffenhed er i Stand til at udøve nogen Indflydelse i saa Hen­seende.

§ 33

Naar et offentligt Fruentimmer af sin Værtinde bliver opsagt til Fraflyt­ning, skulle de begge i Forening, og forinden selve Flytningen finder Sted, møde for 3die Politiinspecteur, for at de nødvendige Bemærkninger kunne blive gjorte i Indskrivningsprotokollen og i Fruentimmerets Bog.

Til Opsigelse kræves fra begge Sider kun 24 Timers Varsel.

§ 34

Værtinderne ere Straffeansvar underkastede, naar der hos dem antræffes Fruentimmer, som ikke have deres Controlbog, uden at der er gjort Anmeldelse om, at den er dem frakommen, eller om hvem der ikke er gjort den i § 29 befalede Anmeldelse.

§ 35

Værtinderne i de offentlige Huse skulle altid være i Besiddelse af et Udtog af nærværende Regulativ, indeholdende alle dem vedkommende Bestem­melser og indbundet i en Bog, som skal være forsynet med Værtindens Navn og Husets Gadenummer samt Oplysning om Antallet af de offentlige Fruentimmer, der have Tilladelse til at boe i samme.

§ 36

Enhver mellem en Værtinde og de hos hende boende offentlige Fruentim­mer opstaaende Uenighed, der vedkommer deres Stilling som saadanne, bliver at afgjøre af 3die Politiinspecteur og skal kun med hans eller Politidirecteurens Samtykke kunne bringes for Domstolene.

§ 37

Al Slags Spil med Gjæster er forbudt i de offentlige Huse.

§ 38

Gjenstande, som blive forglemte i deslige Huse, skulle inden 24 Timer afleveres til Politiet.

§ 39

Værtinderne maa ikke uden Politiinspecteurens Samtykke forlade Staden i længere Tid end 1 Dag.

 

Om de sanitaire Foranstaltninger

§ 40

Ethvert offentligt Fruentimmer skal i Reglen underkastes ordentlig Lægeundersøgelse 2 Gange om Ugen.

§ 41

Overordentlige Lægeundersøgelser foretages, saa ofte det ansees nødven­digt, paa Politikammeret. De fritage aldrig de offentlige Fruentimmer for de ordentlige Lægeundersøgelser.

§ 42

De ordentlige Lægeundersøgelser foretages i de dertil bestemte offentlige Undersøgelseslocaler, af hvilke der skal være i det Mindste to paa passende Steder i Staden foruden Undersøgelseslocalet paa Politikam­meret.

Dog kan Lægeundersøgelse i Hjemmet tillades, hvor Forholdene findes at egne sig dertil. Saadan Tilladelse gives for de offentlige Huses Vedkom­mende af Politidirecteuren, men kan for privat boende Fruentimmers Vedkommende meddeles af Politiinspecteuren. Politiinspecteuren skal der­hos kunne tillade et privat boende Fruentimmer at have en af ham godkjendt egen Læge, hvis Attest om, at hun ikke lider af venerisk Sygdom, da skal træde i Stedet for Lægeundersøgelse.

De ommeldte Tilladelser kunne til enhver Tid tilbagekaldes.

§ 43

Det offentlige Fruentimmer, der udebliver fra Lægeundersøgelse eller ikke er tilstede i sin Bolig til den til Undersøgelsen fastsatte Tid, skal strax anholdes og bringes til Politikammeret for at undersøges, hvorhos hun er Straf underkastet.

§ 44

Søger et offentligt Fruentimmer at forhindre, at Lægeundersøgelsen fore­tages saa nøiagtig, som det af Lægen ansees nødvendigt, behandles hun, som om hun var udebleven, og kan derhos efter Omstændighederne ind­lægges i et Hospital til Observation.

§ 45

Efter enhver ordentlig eller overordentlig Lægeundersøgelse skal Lægen indføre i de offentlige Fruentimmers Controlbøger og i den dertil bestemte Protocol, hvilken Dag Lægeundersøgelsen er udført, Fruentim­merets Sundhedstilstand, Beskaffenheden af de forefundne Sygdomstilfæl­de og andre Bemærkninger, som han anseer for nyttige. Alle disse Op­tegnelser skulle gjøres af den undersøgende Læge personligt.

§ 46

Ethvert offentligt Fruentimmer, som ved ordentlig eller overordentlig Lægeundersø­gelse findes at være angreben af venerisk Syge, skal strax indlægges paa et Hospital med en Lægeattest, som angiver Sygdommens Natur og Sæde.

De, som frembyde tvivlsomme Symptomer paa denne Syge, blive ligeledes indlagte i et Hospital, indtil det er afgjort, om de ere smittede eller ikke. Som Følge heraf have de enkelt boende Fruentimmer, som have Tilladelse til Hjemmeundersøgelse, naar de ikke ere befundne sunde, strax at indfinde sig i Hospitalet, og Værtinderne for de offentlige Huse, der have Tilladelse til Hjemmeundersøgelse, ere medansvarlige for, at de hos dem boende Fruentimmer, der ved Lægeundersøgelsen ere befundne smittede eller mistænkelige, strax udbringes til Hospitalet.

§ 47

Enhver Transport af løsagtige Fruentimmer mellem Politikammeret og Hospitalerne skal skee tilvogns, saavidt muligt paa de paagjældende Fruentimmers Bekostning.

§ 48

Det offentlige Fruentimmer, der, efter at være erklæret for smittet af venerisk Syge, bortfjerner sig, bliver strax anholdt og ført til Hospitalet samt efter Helbredelsen straffet.

Ligeledes vil ethvert offentligt Fruentimmer, der findes lidende af bemeldte Sygdom uden at have gjort Anmeldelse derom, blive straffet, hvis det ifølge Lægens Erklæring maa antages, at hun efter Sygdommens Beskaffenhed ikke har kunnet være uvidende om samme.  

Det offentlige Fruentimmer, der med Kundskab eller Formodning om at være behæftet med venerisk Smitte, øver Utugt, vil være at tiltale og straffe efter Straffelovens § 181[16].

§ 49

Medens de offentlige Fruentimmer henligge paa Hospitalet, skulle deres Controlbøger opbevares af Politiet og først tilbageleveres dem, naar de udskrives som helbredede.

De vedblive iøvrigt ogsaa under deres Ophold i Hospitalet at være underkastede Politiets Forskrifter med Hensyn til deres Forhold og dets Straffemyndighed i Tilfælde af Overtrædelse deraf.

§ 50

De offentlige Fruentimmer ere pligtige til nøiagtig at følge de Sundheds­regler, som gives dem af de undersøgende Læger eller Politiinspecteuren eller vedkommende Hospitalslæge.

§ 51

Det er forbudt de undersøgende Læger at tage offentlige Fruentimmer, deres Værtinder eller nogen af disses Tjenestepiger under Behandling for venerisk eller nogen anden Sygdom eller modtage noget Honorar af dem eller af Andre paa deres Vegne.

 

Om Betalingen for Lægeundersøgelser m.m.

§ 52

For overordentlige Lægeundersøgelser betales Intet. Ligeledes skal den ordentlige Lægeundersøgelse i det Mindste i et af de offentlige Undersø­gelseslocaler foretages uden Betaling. Tiden dertil bliver at beramme saa tidlig om Morgenen, som Aarstiden tillader.

For andre ordentlige Undersøgelser betales, naar de foregaae i de offentlige Undersøgelseslocaler 25 Øre eller 50 Øre for hver enkelt Undersøgelse efter de Tider, paa hvilke de finde Sted, og naar de foregaae i Hjemmet 1 Kr., forsaavidt Undersøgelsen skeer i offentlige Huse, og 1 Kr. 50 Øre, forsaavidt den skeer i privat Logis.

§ 53

Betalingen saavel for Hjemmeundersøgelsen som for Betalingsundersøgel­se i offentligt Undersøgelseslocale erlægges forud for 14 Dage til 3die Politiinspecteur, hvad Hjemmeundersøgelse i offentlige Huse angaaer, af vedkommende Værtinde (Vært), og ellers af vedkommende Fruentimmer. Værtinden eller Fruentimmeret erholder et Tegn for hver forud betalt Undersøgelse, der ved Undersøgelsen afleveres til Lægen og af denne samme Dag til Politiinspecteuren.

§ 54

Ethvert offentligt Fruentimmer, for hvem Forudbetaling ikke overens­stemmende med Foranførte i rette Tid er erlagt, bliver derved uden Videre pligtigt at fremstille sig til sin næste Lægeundersøgelse (§ 7) i det til Gratisundersøgelse bestemte Undersøgelseslocale til den til saadan Undersøgelse fastsatte Tid.

§ 55

Saavel de offentlige Fruentimmers Controlbøger som de Bøger m.m., der efter dette Regulativ skulle findes i de offentlige Huse, leveres af Politiet, men betales henholdsvis af vedkommende Fruentimmer og af Værtinderne med en af Politidirecteuren fastsat, til hvad de koste Politiet svarende Priis.

 

Forskjellige Bestemmelser.

 

§ 56

De under dette Regulativ henhørende offentlige Fruentimmer, der udenfor Staden Kjøbenhavns Grund gjøre sig skyldige i Overtrædelser af de dem efter dette Regulativ eller i Medfør af samme paahvilende Forpligtel­ser, straffes, som om Forseelserne vare begaaede på Kjøbenhavns Grund.

§ 57

For Overtrædelse af Forskrifter i dette Regulativ er Politidirecteuren ifølge Lov af 10de April 1874 § 12, berettiget til at paalægge de offentlige Fruentimmer, Værtinder (og Værter), der have Tilladelse til at holde of­fentlige Huse, og de af dem eller de offentlige Fruentimmer med Poli­tiinspecteurens Tilladelse antagne qvindelige Tjenestetyende Straf af Bøder indtil 100 Kroner, Fængsel paa Vand og Brød[17] indtil 4 Dage eller Fængsel paa sædvanlig Fangekost indtil 16 Dage eller 24 Dages Tvangs­arbeide i Tvangsarbeidsanstalten for Kjøbenhavn[18].

§ 58

Alle af Tilsynet med de offentlige Fruentimmer flydende Udgifter afholdes af Communens Kasse, i hvilken den ved § 52 fastsatte Betaling for Lægeundersøgelser indgaaer.

§ 59

Nærværende Regulativ træder i Kraft den 1ste Juli d. A.[19]

 

*) Jvfr. Justits-Min. Circl. Til samtlige Amtmænd af 22de Marts 1877 (Min. Tid. 1877 A S. 33-34)



Ordforklaringer m.m.

[1] Politiinstruxen af 7de Juni 1869 §31: Den tredie Politiinspektør skal, ligeledes umiddelbart under Politidirektøren og ved hjælp af det ham tildelte underordnede Personale, varetage de til Sundshedspolititjenesten henhørende Forretninger, derunder Tilsynet med med løsagtige Fruentimmer m.v.

[2] Københavns politi gennemgik i 1863 en omorganisering, hvorved hovedstationen blev inddelt i tre inspektorater: Første inspektorat (Ordenspolitiet), anden inspektorat (Opdagelsespolitiet) og tredje inspektorat (Sundhedspolitiet). Tilsynet med de offentlige fruentimmere lå således under Sundhedspolitiet. 

[3] Politidirektøren sad i spidsen for Københavns Politi. Under sig han havde tre inspektører, som stod for hvert deres inspektorat.

[4] Lov om Kjøbenhavns Politis Omordning af 11 te Februar 1863 § 7: ”De nærmere Forskrifter i Henseende til Personalets Antagelse, Lønning og Afskedigelse, saavelsom angaaende Fordelingen af Forretningerne mellem Politiets Embedsmænd og om det hele Personales Tjenesteforhold og Pligter, bestemmes deels ved et Regulativ, deels ved særlige Instruxer. Regulativet og Instruxerne udfærdiges af Justitsministeren efter Forhandling med Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse.”

[5] Lov angaaende Behandlingen af offentlige Politisager af 11te Februar 1863 § 3: ”[…]Fremdeles har det sit Forblivende ved den Politidirecteuren hidtil tillagte Myndighed til ved Resolution at fastsætte Straffen for de under Politiets Opsigt stillede Fruentimmer, der søge Erhverv ved Utugt, og for de Personer, der gaae dem tilhaande i saa Henseende eller hos hvem de ere tilhuse.”

[6] Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, § 180: ”Fruentimmer, som imod Politiets Advarsel søge Erhverv ved Utugt, straffes med Fængsel.”

[7] Magistrat: betegnelsen bruges om ens bys øvrighed, der består af et antal borgmestre og nogle såkaldte rådmænd. I København er betegnelsen magistrat blevet brugt siden 1500-tallet.

[8] Ikkun: kun

[9] Lille Brøndstræde er i dag nedlagt, men løb tidligere mellem Landemærket og det nuværende Lønporten.

[10] Didrikbadskjærsgang er i dag nedlagt, men løb tidligere mellem Store Regnegade og Grønnegade.

[11] Helsingørsgade er i dag nedlagt, men løb tidligere mellem Adelgade og Borgergade.

[12] Holmensgade hedder i dag Bremerholm.

[13] Hummergade er i dag nedlagt, men løb tidligere parallelt med Holmens Kanal og Laksegade.

[14] For en oversigt over de tilladte gader: se kortet efter kildeteksten.

[15] Officianter: betjente.

[16] Almindelig borgerlig Straffelov af 10. Februar 1866, § 181: ”Naar Nogen, som er vidende eller har Formodning om at være behæftet med venerisk Smitte, øver Utugt med en Anden, bliver Straf af Fængsel eller under skjærpende Omstændigheder Forbedringshuusarbeide at anvende.”

[17] Fængsel på Vand og Brød: i Straffeloven af 1866 en særlig, kortvarig frihedsstraf, hvor fangen kun fik vand, rugbrød og groft salt, dog afbrudt af en eller flere mellemdage på sædvanlig fangekost. Straffen blev afskaffet i 1933.

[18] Tvangsarbeidsanstalten for Kjøbenhavn var også kendt som Ladegaarden.  Tvangsarbejdsanstalten blev oprettet i 1833 på Åboulevarden i København. Den var i funktion indtil 1908, hvorefter tvangsarbejdsanstalten Sundholm tog over. 

[19] d. A.: dette Aar.

Related content

Om kilden

Dateret
09.03.1877
Oprindelse
O. Algreen-Ussing (1877): Love og Anordninger, s. 80-91.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. July 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
09.03.1877
Oprindelse
O. Algreen-Ussing (1877): Love og Anordninger, s. 80-91.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. July 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk