Artikler

KVINFO er et videns- og udviklingscenter for ligestilling og køn, der har eksisteret som selvstændig institution siden 1982. KVINFO har primært arbejdet med at formidle viden om køn og ligestilling, dels gennem selvstændig forskning og dels gennem formidling, dokumentation og indsamling af eksisterende kønsforskning. Siden 2002 har KVINFO også drevet integrationsinitiativet mentornetværket og fra 2012 en række ligestillingsprojekter i Mellemøsten.

1979-1990: Ide og etablering

Ideen til KVINFO kom fra Nynne Koch (1915-2001), der var ansat ved Det Kongelige Bibliotek, hvor hun siden 1964 havde arbejdet med specialregistrering af kvinderelevant litteratur. Fra 1971 og frem arrangerede hun flere velbesøgte udstillinger, forelæsningsrækker og initiativer, der beskæftigede sig med kønsrelaterede emner. I 1973 oprettede Det Kongelige Bibliotek en ”afdeling for feminologi” med Nynne Koch som fagreferent. Det var dette pionerarbejde, der senere kom til at danne grundstenen I KVINFO’s forskningsbibliotek.

Ideen til en selvstændig vidensinstitution om køn og ligestilling opstod dog først i 1979, da Nynne Koch op til FN’s kvindeår i 1980 indsamlede dokumentation om ligestillingens status. Navnet KVINFO var en sammentrækning af ordene ’KVinder’, ’INformation’ og ’FOrskning’ – i 2012 blev navnet ændret til at stå for ’Køn’, ’Viden’, ’INformation’ og ’FOrskning’.

I 1982 blev KVINFO oprettet som selvstændig institution på forsøgsbasis i Læderstræde 15 i København med Nynne Koch som leder fra 1982-1986. Bevillingen kom fra Undervisningsministeriet, Kultur- og Socialministeriet samt tipsmidler. I 1987 blev bevillingen gjort permanent, og KVINFO fik status af selvejende institution under Kulturministeriet med egen bestyrelse. Denne blev sammensat af repræsentanter for kvindeorganisationer, ligestillingsinstitutioner samt forsknings- og bibliotekssektoren. I 1988 flyttede KVINFO fra Læderstræde til Nyhavn 22 i København.

KVINFO var i 1980’erne en lille institution med få ansatte, hvis virke var baseret på frivillige ildsjæle og samarbejde med ngo’er og kønsforskere. Græsrodsforankringen gav institutionen et stærkt netværk og tilknytning til universitetsverdenen og andre aktører på ligestillingsområdet – men satte dog også sine begrænsninger for, hvor store projekter institutionen kunne løfte.

Fra 1981 udgav KVINFO tidsskriftet 'FORUM for kvindeforskning', der var et akademisk, forskningsbaseret tidsskrift, som formidlede den seneste kvinde- og kønsforskning. I starten af 1990'erne ændrede tidsskriftet navn til 'FORUM tidsskrift for køn og kultur'. Det nye magasin søgte med sit professionelle layout og sjove billeder samt mere bredtfavnende emner og fængende overskrifter som "små drenge er dårlige elskere" at vække interesse hos en bredere målgruppe. I 1998 tog magasinet endnu et skridt i denne retning, idet tidsskriftet ophørte med at udkomme på tryk og istedet overgik til at være et digitalt medie. Foto: KVINFO

1990-2002: Ekspansion og virke

I 1990 overtog mag.art. i nordisk litteratur, Elisabeth Møller Jensen (1946-), direktørposten i KVINFO. Hun havde fra begyndelsen store ambitioner på KVINFO’s vegne, og i 1990’erne voksede både personalestaben og budgettet. Dette resulterede i en række store projekter, bl.a. Kvindebiografisk Leksikon (1993-), Nordisk Kvindelitteraturhistorie (1993-1998) og databasen ”Kvinder på linjen”, et kartotek over kvindelige eksperter (1995-; i 2004 omdøbt til ”KVINFO’s ekspertdatabase”). I 1997 flyttede KVINFO ind som lejer i Det Kongelige Biblioteks nye bygninger på Christians Brygge i København.

KVINFO har været en af de danske frontløbere i forhold til digital vidensformidling og var en af de første danske vidensinstutioner, der gjorde sit materiale og sine tjenester tilgængelige via. sin hjemmeside (lanceret i 1995). Mange af KVINFO’s projekter fra 2000’erne og frem har således været online-projekter og digitalisering af kildemateriale med særlig interesse for kønsforskning.

2002-2017: Mentornetværket og projekter i Mellemøsten og Nordafrika

I 2000’erne udvidede KVINFO sit virke: Fra primært at beskæftige sig med formidling og forskning involverede institutionen sig nu også i integrationsindsatsen og arbejdet for at forbedre ligestillingen i andre lande. KVINFO oprettede derfor i 2002 Mentornetværket som et projekt, der skulle sætte indvandrerkvinder i kontakt med danske kvinder med et solidt fundament på det danske arbejdsmarked. I 2012 udvidedes projektet til også at omfatte unge mænd med flygtninge- og indvandrerbaggrund. KVINFO’s mentornetværk har vundet flere priser, og initiativet er blevet kopieret i flere andre lande, bl.a. Finland, Brasilien og Tyskland. Netværket har modtaget bevillinger fra både staten og private fonde. 

Siden 2006 har KVINFO deltaget med flere projekter med ligestillingspolitisk og demokratisk sigte i Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram (tidligere Det Arabiske Initiativ), der er Udenrigsministeriets samarbejdsprogram med Mellemøsten og Nordafrika.  Ligeledes har KVINFO siden 2012 samarbejdet med en række lokale organisationer i Libanon, Jordan og Egypten om at forbedre kvinders stilling. Indsatsen i Mellemøsten og Nordafrika er bl.a. støttet af Udenrigsministeriet. I KVINFO’s budget for 2017 på i alt 35 millioner kr. går de 25 millioner kr. til arbejdet i udlandet.

Projektet 'Empowerment through Design' sigter på at give kvindelige, marokanske kunsthåndværkere bedre forudsætninger for at drive egen virksomhed i Marokko, hvor kvinder udgør en meget lille del af arbejdsstyrken. Projektet begyndte i 2008 og foregår i et samarbejde mellem Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KVINFO og Reseau Femmes Artisanes, Marrakech. Foto: KVINFO

Politisk kontrovers om KVINFO

KVINFO har fra begyndelsen været genstand for politisk debat, da især dele af den politiske højrefløj har været kritisk over for institutionen og dens arbejde og har fremført, at statsstøtten til institutionen burde fjernes. Kritikken har dels været baseret på en holdning om, at kønspolitik og ligestilling er et privat anliggende og derfor ikke statens opgave at støtte, og dels en anklage om, at KVINFO i sit virke er for venstreorienteret. Flere politikere fra centrum-højre har dog også støttet op om organisationen.

Diskussionen omkring KVINFO har ved flere lejligheder ført til forslag fra politikere om at fjerne en eller flere bevillinger til institutionens drift eller til forskellige projekter. I 2017 besluttede kulturminister Mette Bock (1957-) fra Liberal Alliance, at KVINFO’s bibliotek skulle sammenlægges med Det Kongelige Bibliotek. Hun har i forlængelse heraf bebudet, at Kulturministeriet fjerner 3,4 millioner kr.  fra Kulturministeriets årlige bevilling til KVINFO. Midlerne vil fremover komme til at gå til Det Kongelige Bibibliotek. Mette Bocks beslutning har medført en række protester fra bl.a. forskere og fagbevægelsen, der finder at fratagelsen af støttemidler er udtryk for et ideologisk projekt.

Den 20. april 2008 fejredes 100-året for kvinders kommunale valgret med en parade i København. I paraden deltog bl.a. fagbevægelse, politiske partier og kvindeorganisationer, heriblandt også KVINFO, der uddelte jubilæumsfoldere og bolsjer. Foto: KVINFO

KVINFO’s direktører

Nynne Koch 1982-1986

Lene Koch 1987-1990

Elisabeth Møller Jensen 1990-2014

Nina Gross 2014-2016

Suzanne Moll 2016-2017

Henriette Laursen 2017-    

Related content

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1979 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. October 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om artiklen

Forfatter(e)
Astrid Elkjær Sørensen
Tidsafgrænsning
1979 -
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
23. October 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk