Kilder

Kildeintroduktion:

I denne pamflet udfoldede Fremskridtspartiet kort sine mærkesager. Fremskridtspartiets helt store mærkesag var en afvikling af indkomstskatterne. Derudover tilstræbte Fremskridtspartiet også en reduktion af "papirnusseriet" og den offentlige sektor, der efter Fremskridtspartiets opfattelse havde vokset sig for stor op gennem 1950’erne og 1960’erne. 

Fremskridtspartiet blev dannet i august 1972 af Mogens Glistrup (1926-2008), der i de første mange år var partiets frontfigur. Efter at være blevet opstillingsberettiget kunne partiet stille op til valget den 4. december 1973. Efterfølgende blev valget kaldt jordskredsvalget, fordi det introducerede nye partier og forrykkede den traditionelle politiske balance. Fremskridtspartiet kom i Folketinget med 28 mandater og blev derved det næststørste parti.

Kildeskatten løber løbsk

Papirvældet vokser

Paragraftyranniet kvæler det gode humør

- men politikerne bliver bare ved med at snakke i de gammeldags baner uden at tage alvorligt fat på nutidsdanskerens virkelige problemer.

 

Fremskridtspartiet

kan forhåbentlig forbedre disse forhold.

Især må det gå op for de gamle partier, at indkomstskatten nu om dage giver så mange bryderier og plager ude i samfundet, at man må tage fat på at afløse den i stedet for blot at lade trækprocenterne stige år for år.

 

Fremskridtspartiet

Nygade 3, 1164 København K

Giro 25478 (c/o Mogens Glistrup)

Telefon (01) 42 42 00 eller (01) 11 24 11

 

Kildeskatten[1] er Danmarks største forureningskilde. Derfor bør den totalt afvikles. Det vil vi gøre over en seksårig periode. Langt de fleste danskere får fra 1. januar 1975 trækprocent 0. Det sker ved, at personfradraget sættes til kr. 60.000,00. I de følgende år forhøjes så denne mindstegrænse for skattebetaling. Den 31. december 1978 bliver indkomstskatten helt afviklet. Sankt Hansaften 1980 destrueres skattevæsenets materiale. Hermed er det gjort praktisk umuligt at genindføre denne administrationskolos.

Papirskriveri og andet kontornusseri beslaglægger direkte og indirekte enorme mængder af arbejdskraft. En stor del af skrivebordsvirket er samfundsmæssigt ikke strengt nødvendigt. Andet bidrager endog til, at borgerne føler sig utrygge, retsløse og hæmmede. Fremskridtspartiet afgiver det løfte til vælgerne, at vi hver eneste mødedag i Folketinget vil gøre mindst én god gerning ved at virke aktivt for, at det golde administrationsarbejde nedskæres. Vi tilsigter herigennem i 1970'erne at få overført det meste af kontorarbejdskraften til de produktive sektorer.

Lovgivningen skal forenkles og omskrives til et almindeligt, for alle forståeligt sprog. Bortset fra Færdselsloven, Arveloven og enkelte andre love bør hver og en af Danmarks love reduceres til at fylde mellem 0 og 20% af det nuværende omfang.

Et vedtaget offentligt budget må ikke kunne overskrides. Når der i regnskabsårets løb af den pågældende offentlige institution i Nationalbanken er trukket det beløb, som budgetrammen angiver, afviser Nationalbanken derefter fremkomme checks som dækningsløse. Dette turde være noget mere effektivt end de papnæser, som statsrevisorerne nu leverer nogle år efter budgetoverskridelsen.

Når det igen kommer til at betale sig at arbejde og investere, stiger nationalproduktet. Opreklameringen af 1969, som det skattefri år beviste effektivt dette.[2] Derved bliver der mere at fordele til de socialt svagt stillede grupper i samfundet. Fremskridtspartiet har derfor kunnet opstille et offentligt budget, hvorefter folkepensionistægtepar kan få over 36.000.,00 kr. årligt, hospitalstandarden kan forbedres og forureningsbekæmpelsen styrkes samtidig med, at alle får de 60.000,00 kr. skattefrit. I en menneskealder har gammelpartierne talt om skattenedsættelser og offentlige besparelser. Bestandigt er valgflæsket blevet paneret med yderligere tomme løfter. I alle disse år har der alligevel været stadig stigninger i skatter og i det offentliges overflødige pengeforbrug. Nu er håbets flamme ved at blive tændt. Allerede den hidtidige omtale af Fremskridtspartiets program har niendedelvækket de 179, der nu sidder bag Christiansborgs tykke mure. Kommer Fremskridtspartiet der ind med mange stemmer bag sig, skal de andre nok i skræk for yderligere vækst for vore ideer blive heppet op til ikke blot at snakke om at begrænse indkomstskatten og bureaukratiet, men at gøre noget effektivt derved. Uden sådan tilskyndelse kan Christiansborgklubben af VKR[3] og S/SF[4] næppe forny sig tilstrækkeligt. Dertil er de for embedsmændsrædde. De har ikke hidtil i gerning levet op til, at deres opgave alene går ud på at skabe de bedst mulige rammer for lykkeligst mulig trivsel hos alle landets indbyggere. Nu er muligheden for forandring der, og det nytter ikke noget bagefter at fortryde at man ikke gjorde en aktiv indsats for at forbedre forholdende, mens muligheden var der. Kikser forsøget denne gang, er risikoen nærliggende for, at der går mange år, før nogen på ny vil danne et parti til standsning af slendrian med skatteydernes penge. Det bliver i hvert tilfald sværere og sværere, jo længere tid de mange offentligt ansatte socialrådgivere, ekspeditionssekretærer og cand. polit.er m.fl. får til yderligere at befæste deres toneangivende placering, også i vort folketing.

 I den kommende tid vil de utvivlsomt få fortalt mange usandheder om Fremskridtspartiet. Da de gamle partier hverken kunne klare sig med at tie os ihjel eller argumentere sagligt over for os, gav de sig til at udbrede alskens bagvaskelser og fordrejelser om os. Vi har ingen plads i radioen og fjernsynets bestyrelse. Vi har ingen dagspresse. Vi får ikke milliontilskud fra LO eller arbejdsgiverforeningen. Dette er den eneste grund til, at vi er sårbare for de andre partiers bevidst usande propaganda mod os.

Hvad de end siger: værre kan det ikke blive end den suppedas, først VKR regeringen og nu senest Anker Jørgensen's styre[5] har bragt landet ud i. Der bør ryddes op, ellers afspores landet totalt.

Den eneste mulighed for at oprydningsarbejdet kan blive gjort, er at sætte kryds ved

FREMSKRIDTSPARTIET

C/O MOGENS GLISTRUP

NYGADE 3, 1164 KØBENHAVN K.

 


Ordforklaringer m.m.

[1] Kildeskat: en indkomstskat, der beregnes på den samtidige indkomst og blev indført i Danmark i 1970.

[2]1969 blev et delvist „skattefrit år”, da man fra 1. januar 1970 afskaffede den hidtidige efterbetaling af skatten af det forudgående års indtægt.

[3] Venstre, Det Konservative Folkeparti, og De Radikale Venstre (VKR) havde dannet regering i perioden 2. februar 1968 - 11. oktober 1971

[4] Socialdemokratiet(S) og Socialistisk Folkeparti(SF) havde samarbejdet efter, at de tilsammen havde fået et flertal i Folketinget efter valget i 1966. Dog uden at Socialistisk Folkeparti gik med i regeringen.

[5] Anker Jørgensen(S) havde overtaget statsministerposten for den socialdemokratiske regering efter, at Jens Otto Krag (S) d. 3. oktober 1972 havde meldt sin tilbagetrædelse efter en folkeafstemning, der havde sagt ja til et dansk medlemskab af EF.

Related content

Om kilden

Dateret
01.01.1972
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. November 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
01.01.1972
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
13. November 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk