Kilder

Kildeintroduktion:

I 1961 vedtog Folketinget straffelovens § 225, stk. 4, der kriminaliserede den person, som ”ved betaling eller løfte herom” søgte kønsligt forhold til en person af samme køn under 21 år. Loven var blandt andet motiveret af politiinspektør Jens Jersilds (1903-78) såkaldte forførelsesteori og den moralske panik, som havde eksisteret omkring ’det homoseksuelle problem’ i 1950’erne, eksempelvis i forbindelse med Pornografiaffæren, 1955-56. Loven søgte i udgangspunktet at beskytte unge mennesker, især heteroseksuelle trækkerdrenge, mod ’homoseksuel forførelse’. Tanken var, at unge heteroseksuelle mænds deltagelse i homoseksuelle handlinger kunne dreje deres kønsdrift i en permanent homoseksuel retning og føre dem ud i en ’asocial’ og kriminel tilværelse.

Ved sin vedtagelse blev loven hurtigt kritiseret i pressen for at forfølge et homoseksuelt mindretal i befolkningen.  Den blev anklaget for at gøre forskel på homo- og heteroseksuelle forhold og fik navnet ’Den grimme lov’. Ved lovens vedtagelse var den seksuelle lavalder for heteroseksuelle forhold 15 år, mens lavalderen for homoseksuelle forhold var 18 år. Med vedtagelsen af § 225, stk. 4 blev den homoseksuelle lavalder endnu højere, nemlig 21 år, hvis forholdet faldt ind under paragraffens bestemmelser. I 1965 blev loven ophævet af Folketinget. Den har siden stået som et symbol på den fordømmelse og forfølgelse, samfundet mødte homoseksuelle med før 1970’ernes seksuelle frigørelsesbevægelser.

Følgende uddrag stammer fra Folketingets anden behandling af lovforslaget om en vedtagelse af straffelovens § 225, stk. 4, den 17. juni 1961. Debatten var præget af stor uenighed både mellem og inden for de enkelte partier. Flere partier havde derfor to ordførere på talerstolen. I debatten diskuterede man blandt andet Jersilds forførelsesteori, muligheden for at trækkerdrenge nu kunne øve pengeafpresning mod deres kunder, og om der var andre måder, hvorpå man kunne beskytte trækkerdrengene. 

[…]

K. Axel Nielsen[1] [Socialdemokratiet]:

[…]

For at det høje ting kan forstå, hvad det drejer sig om, er jeg nødt til at fortælle noget om, hvad der står i straffelovens kapitel 24, der handler om forbrydelser mod kønssædeligheden; det er §§ 216-236. Der findes i § 216 bestemmelser om straf for voldtægt, i § 217 bestemmelser om straf for den, der skaffer sig samleje med en kvinde, der er sindssyg eller udpræget åndssvag, eller den, der uden for ægteskab skaffer sig samleje med en kvinde, som befinder sig i en tilstand, i hvilken hun er ude af stand til at modsætte sig gerningen eller forstå dens betydning, eller om straf for den, som har samleje uden for ægteskab med en kvinde, der er optaget i hospital eller anstalt for sindssyge eller åndssvage, medens hun er under sammes varetægt. I § 218 er der tale om straf for den, som skaffer sig samleje med en kvinde ved trussel om vold eller frihedsberøvelse o. s. v. I § 219 er der tale om straf for ansatte ved fængsler, åndssvageanstalter o. s. v., som, når de er ansat dér, skaffer sig samleje med dér anbragte personer. § 220 omhandler straf for den, som ved groft misbrug af en kvindes tjenstlige eller økonomiske afhængighed skaffer sig samleje uden for ægteskab med hende. § 222 indeholder den bestemmelse, at den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 6 år.

I § 225, altså den paragraf, som ministerens ændringsforslag angår, hedder det - jeg bliver nødt til at citere hele paragraffen - :

”Med fængsel indtil 6 år straffes den, som øver kønslig usædelighed med en person af samme køn under omstændigheder, der svarer til de i §§ 216-220 og 222 angivne."

Det er altså dem, jeg lige har citeret indholdet af.

Det hedder videre i stk. 2:

”Med fængsel indtil 4 år anses den, der øver kønslig usædelighed med en person af samme køn under 18 år. Straffen kan dog bortfalde, når de pågældende er hinanden omtrent jævnbyrdige i alder og udvikling.”

I stk. 3 står der:

”Med fængsel indtil 3 år straffes den, der under misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person af samme køn under 21 år til kønslig usædelighed med sig.”

På grund af, at man har fået den opfattelse, som vist nok er rigtig, at den homoseksuelle prostitution er stigende, har den højtærede justitsminister[2], delvis i overensstemmelse med prostitutionskommissionens betænkning af af 1955, stillet forslag om, at § 225 får en tilføjelse, nemlig et nyt stk. 4, der skal lyde således:

”Den, der ved betaling eller løfte herom skaffer sig kønsligt forhold til en person af samme køn under 21 år, straffes med hæfte eller med fængsel indtil 1 år eller under formidlende omstændigheder med bøde.”

[…]

Nu vil man altså ifølge lovforslaget kriminalisere homoseksuel adfærd også over for personer mellem 18 og 21 år, selvom der ikke er tale om forførelse. Det eneste, der kræves for at gøre forholdet strafbart, er, at det homoseksuelle kønslige forhold skal være opnået ved betaling eller løfte om betaling. Man kriminaliserer hermed noget, som efter hidtidig opfattelse ikke er strafværdigt, og som vel ingen drømmer om at straffe, når det drejer sig om den heteroseksuelle kvindelige prostitution. Det er efter min opfattelse et kriminalpolitisk tilbageskridt, og som bestemmelsen er formuleret, må den ramme en masse tilfælde, hvor ingen, heller ikke den højtærede justitsminister, har drømt om at straffe.

[…]

Den bestemmelse, ændringsforslaget indeholder, er alt for bred. Vi ved jo, at adskillige af de unge under 18 år, der lader sig prostituere, udnytter forholdets ulovlighed til at øve pengeafpresning over for deres kunder, men med ændringsforslaget vil dette pengeafpresningsmarked blive meget væsentligt forøget. Jeg undrer mig noget over, at den højtærede minister tør løbe den risiko at udvide antallet af de personer, der har de største muligheder for skjult for myndighederne at øve pengeafpresning, med endnu 3 årgange. De vil jo ikke komme frem, men de er der. Man har sagt, at man ved at forhøje aldersgrænsen fra 18 til 21 år kom ud over en bevisvanskelighed, idet det ofte kan være svært at se, om en ung mand er over eller under 18 år. Jeg giver ikke ret meget for dette argument. Vanskeligheden ved at se forskel på en mand på 20 år og en mand på 21 år er endnu større.

[…]

Astrid Skjoldbo[3] [Socialdemokratiet]: I modsætning til min partifælle, det ærede medlem hr. K. Axel

Nielsen, kan jeg på en del af min gruppes vegne anbefale, at tilføjelsen i § 225 i borgerlig straffelov vedtages således som foreslået i lovforslaget.

[…]

Vi kan ikke afskaffe homoseksualiteten gennem straf, og det er jo heller ikke hensigten med lovforslaget. Hvordan helt voksne mennesker ordner deres seksualliv, synes jeg ikke man skal blande sig i, men jeg anser det for en vigtig sag at finde frem til metoder, hvorved man kan beskytte de unge.

[…]

Jeg nærer håb om, at bestemmelsen ikke alene vil være en beskyttelse for de unge mellem 18 og 21 år, ikke mindst marinesoldaterne, der synes at være særlig eftertragtede af voksne homoseksuelle og biseksuelle - disse sidste synes i parentes bemærket at udgøre et større antal end egentlig homoseksuelle - men at denne overgangsbestemmelse også vil virke beskyttende for de 16-17-årige. Er det vanskeligt - og det kan det godt være i dag - at vurdere, om en ung mand er 16, 17 eller 18 år, vil denne usikkerhed ikke være til stede, hvis beskyttelsen udvides til 21 år.

Jeg nærer den opfattelse, at den homoseksuelle prostitution har mange synder på samvittigheden. Den homoseksuelle - eller den biseksuelle - er ofte i besiddelse af andre seksuelle afvigelser, der kan give de unge en uheldig seksuel udvikling, give dem seksuelle uvaner, der kan være en belastning for dem senere hen i livet.

At disse oftest halvprostituerede unge tit, meget tit, føres ind i en række andre ulovligheder - tyveri, røveri, pengeafpresning o. s. v. - gør problemet dobbelt alvorligt. Jeg synes ikke, man kan klare problemet ved at sige, at disse unge i forvejen havde en belastning, der alligevel ville have ført dem over i disse andre ulovligheder. At lægge hovedskylden på de unge synes jeg er urimeligt; overordentlig mange af dem er på et tidligt tidspunkt forført. Jeg finder det dybt alvorligt, om unge mennesker - ikke sjældent unge, der intellektuelt er noget tilbage eller i underkanten af det normale, og som derfor i nogen grad savner evnen til at overse konsekvenserne af deres handlinger – gennem den homoseksuelle prostitution føres ind i en asocial tilværelse.

[…]

Vagn Bro[4] [Venstre]:

[…]

Hvad angår lovforslaget om ændringer i den borgerlige straffelov, må jeg indlede med at gøre den bemærkning, at mit partis ordfører, det ærede medlem hr. Thisted Knudsen[5], er forhindret i at være til stede. Jeg skal derfor efter hans anmodning fremsætte nogle bemærkninger angående lovforslagets punkt 49, ændringen til straffelovens § 225, som jo særlig har været drøftet i dag. Først skal jeg fremsætte nogle bemærkninger derom på det ærede medlem frk. Helga Pedersens[6] og egne vegne, men dertil altså som sagt knytte nogle bemærkninger på de ærede medlemmer hr. Thisted Knudsens og hr. Finn Poulsens[7] vegne; disse ærede medlemmer har jo på dette område deres særlige standpunkt.

Det ærede medlem frk. Helga Pedersen og jeg kan altså anbefale den pågældende bestemmelse i lovforslaget, som jo er tiltrådt af et flertal. Når vi kan tiltræde bestemmelsen, er begrundelsen fra vor side den, at vi af præventive grunde finder, at en særbestemmelse vedrørende den homoseksuelle prostitution må tillægges betydning. En nylig foretagen og nu videreført undersøgelse af politiinspektør Jersild[8] viser, at af et materiale på 300 unge mennesker fra den homoseksuelle prostitution kom 50 pct. senere i konflikt med straffeloven for røveri, vold, bedrageri og pengeafpresning. Ved en videreførelse af disse undersøgelser på grundlag af rigsregistraturen er dette tal kommet op på 60 pct. Hertil kommer, at man må regne med muligheden for, at disse personers kønsdrift kan undergå en skadelig forandring.

[…]

Det er blevet sagt, at politiinspektør Jersild drog en anden konklusion af disse undersøgelsers resultat, altså at 50 og nu ved den videre undersøgelse 60 pct. af disse prostituerede kom i konflikt med straffeloven. Det, der foreligger, er, at politiinspektør Jersild mener, at man på anden måde kan gribe ind. Ja, det ønsker vi sandelig også. Lad mig i den forbindelse på mindretallets vegne - de to ærede medlemmer fra mit parti, som jeg nævnte før - sige, at når de henviser til en mere effektiv indsats af sædelighedspolitiet, så kan jeg svare, at det er vi da fuldt ud enige om; men så må jeg rigtignok også have lov til at minde om, at hver gang man drøfter en lov, så siger man "politi". Jeg havde egentlig ventet, at det ærede mindretal havde stillet forslag om en udvidelse af politiet. Det er givet, at jo mere politi, vi får på dette område - som f. eks. også på færdslens område - des bedre kan man naturligvis passe på; men så havde det været rimeligt, om de ærede medlemmer ved et ændringsforslag sørgede for, at den højtærede justitsminister fik disse midler i hænde.

[…]

Thestrup[9] [Det Konservative Folkeparti]:

[...]

Jeg vil erkende, at det er ikke uden betænkelighed, at jeg går ind for den af den højtærede justitsminister foreslåede ændring. Den højtærede justitsminister har over for udvalget givet oplysninger om en undersøgelse, der er foretaget i 1960 af det københavnske politi, navnlig politiinspektør Jersild, en undersøgelse over 300 unge mænd, der havde indladt sig i homoseksuelle forhold for betaling. Denne undersøgelse viste, at det at indlade sig på homoseksuelle forhold for betaling har en stærk virkning i retning af at befordre anden kriminalitet. Alt, hvad vi fra anden side har fået oplyst, stemmer hermed, og det synes, at det at indlade sig på homoseksuelle forhold for betaling netop er noget, der i høj grad fremmer kriminaliteten. Det er jo også det, der er begrundelsen for flertallet i prostitutionskommissionen for den stilling, det tager. Også fra dette flertals side foreslår man netop på grund af den kriminalitetsfremmende virkning af homoseksuel prostitution en forhøjelse af aldersgrænsen.

[…]

Poul Møller[10] [Det Konservative Folkeparti]: På nogle medlemmer af den konservative gruppes vegne vil jeg anbefale tingets medlemmer at stemme for det af udvalgets mindretal stillede ændringsforslag. Jeg skal gøre nogle enkelte bemærkninger om de bevæggrunde, man kan have til at stemme for ændringsforslaget.

[…]

Nu vil man skærpe de bestemmelser, der hidtil har været på dette område, men enhver skærpelse af straf må have til baggrund, at man vil beskytte et eller andet retsgode, og hvem er det da, man i dette tilfælde vil beskytte? Det er de homoseksuelle prostituerede imellem 18 og 21 år, og det er muligt, at der her er trang til beskyttelse, men er man helt sikker på, at man ikke her kommer til at ramme andre, som måske også kunne have krav på beskyttelse? Vi ved jo godt, at i forhold af denne karakter er det overordentlig vanskeligt at finde ud af, hvem der udnytter hvem, og i hvert tilfælde vil vi ved denne bestemmelse tror jeg blive ført ind i retstilstande, hvor udnyttelsen af den ene part kan blive betydelig større, end tilfældet er i dag.

Jeg tænker her først og fremmest på afpresningsforbrydelser, og jeg må sige, at jeg ikke giver noget for den statistik, der viser, i hvor mange tilfælde der anlægges sag imod en person for pengeafpresning. Pengeafpresning er jo netop en forbrydelse, der ikke kommer til politiet og domstolene. Det er jo deri, den udnyttende part har sin store fordel, at han på forhånd kan vide, at den afpressede ikke går til politiet. Hvis han kan frygte, at objektet for hans afpresning vil gå til politiet og gøre anmeldelse, så er det da givet, at han ikke forsøger afpresning over for denne person, men i det øjeblik anmeldelse for pengeafpresning vil medføre straf efter den foreslåede bestemmelse for anmelderen, er det naturligvis klart, at der vil blive større mulighed for pengeafpresning, end vi har haft hidtil.

[…]

Else-Merete Ross[11] [Radikale Venstre]:

[…]

Vi deler i højeste grad den højtærede ministers bekymring over stigningen i den homoseksuelle ungdomsprostitution. Derfor ønsker vi en mere effektiv beskyttelse mod, at de unge under 18 år kommer i kontakt med homoseksuelle. Vi ønsker større muligheder for, at der kan gribes ind på et tidligt tidspunkt, inden de er kommet for langt ud på skråplanet. Vi mener, at dette kunne ske ved, at der var mere sædelighedspoliti, og jeg vil meget gerne benytte lejligheden til at henstille til den højtærede minister, at han søger en bevilling til mere sædelighedspoliti, hvis det er det, der skal til - dette sædelighedspoliti skulle have tid til og mulighed for at gøre en indsats - ligesom der må være flere forsorgsmedarbejdere, der kunne tage sig af de unge, anvise dem midlertidig bolig og hjælpe dem med at finde arbejde.

[…]

Hidtil har det været sådan, at en del af de unge ikke har været bange for at udnytte de homoseksuelles svaghed til at presse dem for penge. Sjældent har homoseksuelle anmeldt sådanne forhold, fordi de ikke åbenlyst har villet vedkende sig deres homoseksuelle anlæg af hensyn til deres sociale position. Nu vil det blive absolut umuligt for en homoseksuel at anmelde en ung, han har haft forhold til, for pengeafpresning, da han derved samtidig selv kan blive straffet med fængsel op til 1 år. For homoseksuelle, der har haft et forhold til en ung mand under 21 år, er der, hvis lovforslaget vedtages, faktisk ingen form for beskyttelse mod pengeafpresning. Trækkerdrengene er et sørgeligt storbyfænomen, og et meget vanskeligt socialt fænomen. De kan, hvis lovforslaget gennemføres, være sikre på indtil 21 års alderen, at ingen af deres kunder anmelder dem til straf efter § 230. Det er for farligt for kunderne.

Til gengæld mener jeg, at man ved § 225, stk. 4, har givet trækkerdrengene et middel i hænde, som de nok skal forstå at slå mønt af. Mange af dem er hårdkogte og uden skrupler. Denne nye bestemmelse bliver et udmærket middel for dem til langt kraftigere og grovere pengeafpresninger, end vi hidtil har været vidne til. Den beskyttelse, som nogle unge op til 21 år muligvis vil opnå gennem den nye paragraf, står, så vidt jeg kan se, ikke i noget rimeligt forhold til den udnyttelse til pengeafpresning, som andre vil benytte den til. Man kriminaliserer en gruppe medborgere, som har en fra den gængse norm afvigende kønsindstilling, men som ikke er kriminelle i gængs forstand. Man giver de dårligste unge et våben i hænde, som letter dem vejen ind på en kriminel løbebane. Jeg må advare mod at tage dette middel i anvendelse, og jeg opfordrer til at stemme for det ændringsforslag, der går ud på, at § 225, stk. 4, skal bortfalde.

[…]

Arne Bertelsen[12] [De Uafhængige]: Jeg har med interesse set, at udvalgets flertal er tilhængere af Lysenko[13] og tror, at man kan ændre arveanlæggene og ændre folks kønsdrift ved at få fat i disse unge trækkerdrenge. Det tror jeg ikke det allermindste på. Jeg tror ikke, at en normal dreng, for slet ikke at sige en ungmand mellem 18 og 21 år, kan få ændret sin kønsdrift. Man siger også, at disse forhold gør disse unge mennesker kriminelle. Man tænker ikke den anden vej, nemlig at det er folk, der har kriminelle tilbøjeligheder, som indlader sig på forholdene mod betaling.

Jeg er ansat ved et hospital, som har 50 000 konsultationer om året, og da vi må regne med et sted mellem 2 og 3 pct. homoseksuelle patienter af begge køn, har jeg naturligvis set overordentlig mange af dem. Jeg har set patienter, som har ønsket at begå selvmord, og for hvem det er lykkedes, og jeg har set mange patienter, der har forsøgt at begå selvmord, og som er kommet ud til os med resultaterne deraf: lammelse i hænder og arme efter overskæring af pulsårer, nerver og sener, og lammelse i arme og ben, efter at de har ligget forladt ude i skovene. Men jeg har aldrig set en eneste trækkerdreng blandt dem.

Selvom jeg ikke er psykiater og således ikke har særlig indsigt, vil jeg dog sige, at det er mig meget vanskeligt at tro, at et normalt menneske kan forføres til homoseksualitet. Det er ikke normale mennesker, det er psykopater, og at de senere bliver kriminelle, er sandelig ikke, fordi de har mødt homoseksuelle; de har mødt de homoseksuelle, fordi de er psykopater, og fordi de har tænkt sig, at her var en god måde at tjene penge på.

Jeg fatter ikke, at man finder det nødvendigt at skulle forhøje grænsen fra 18 til 21 år. At et voksent menneske på 18 år ikke skulle være i stand til selv at finde sin plads i seksuel henseende, tror jeg ikke på, og jeg vil meget stærkt anbefale at stemme imod flertallets indstilling og støtte mindretallets indstilling.

Det undrer mig, at man her taler så meget om præventiv virkning. Det er noget, som ellers i straffeloven i øjeblikket glider mere og mere i baggrunden til fordel for rehabilitering, resocialisering o. lign. Men for de homoseksuelle skal der altså laves en lov med præventiv virkning. Jeg tror, man her retter bager for smed[14]. Jeg tror ikke på, at det er de unge trækkerdrenge, som bliver forført af disse ulykkelige mennesker, som desværre er skabt på den måde. Tværtimod er det omvendt.

 

Poul Hansen (Grenå)[15] [Socialdemokratiet]: Jeg hører til det beskedne flertal, som ønsker at stemme for den højtærede justitsministers forslag om en tilføjelse til § 225 i borgerlig straffelov. Når jeg - for øvrigt efter megen vaklen, da jeg finder det overordentlig svært overhovedet at tage standpunkt i denne sag - alligevel til syvende og sidst har ment at måtte tilslutte mig ministerens standpunkt, skyldes det det synspunkt, at ganske vist må der i det store og hele være en sådan tilstand i landet, at man kan overlade hele dette spørgsmål om homoseksualitet til folk selv, så at der altså ikke er meget at gøre for straffeloven på dette område, men at det alligevel må være rimeligt ved lov at beskytte de unge under 18 år. Jeg finder det imidlertid også rimeligt, rigtigt og nødvendigt, at der er en udvej i loven for myndighedernes indgriben, såfremt en homoseksuel skaffer sig seksuel omgang med en ung 19-eller 20-årig, hvis dette unge menneske aldrig før har været ude i noget sådant. Det må efter min mening være strafbart, hvis en homoseksuel vover at tillade sig noget så uhumsk som at forføre en sådan ung mand.

[…]


Ordforklaringer m.m.

[1] Knud Axel Nielsen (1904-1994): medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1953-1973. Justitsminister 1964-1968 og 1971-1973.

[2] Hans Hækkerup (1907-1974): medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1945-1947 og 1948-1971. Justitsminister i flere regeringer 1953-1964.

[3] Astrid Skjoldbo (1898-1973): medlem af Landstinget 1947-1953 og medlem af Folketinget 1957-1968. Begge gang valgt for Socialdemokratiet.  

[4] Vagn Bro (1894-1966): politimester og politiker. Valgt for Venstre første gang til Folketinget i 1920, hvor han dog røg ud ved valget samme år. Herefter var han medlem af Folketinget for Venstre i perioderne 1926-1945, 1939-1945 og 1953-1964.

[5]Poul Thisted Knudsen (1904-1974): medlem af Landstinget for Venstre 1939-1945; medlem af Folketinget for Venstre 1945-1966.

[6] Helga Pedersen (1911-1980): medlem af Folketinget for Venstre 1953-1964.

[7] Finn Poulsen (1910-1999): Landsretssagfører. Medlem af Folketinget 1948-1950 og 1960-1968.

[8] Jens Jersild (1903-1978): politiinspektør i Københavns sædelighedspoliti.

[9] Knud Thestrup (1900-1980): medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti 1947-1973. Justitsminister 1964-1971 og dermed med til at ophæve forbuddet mod billedpornografi i 1969.

[10] Poul Møller (1919-1997): medlem af Folketinget for Det Konservative Folkepartiet 1950-1971. Finansminister 1968-1971. Medlem af Europa-Parlamentet 1979-1986.

[11]Else-Merete Ross (1903-1976): medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre 1960-1973.

[12] Arne Bertelsen (1910-1971): professor i ortopædi fra 1957. Medlem af Folketinget for De Uafhængige 1960-1962. De Uafhængige stod for en rendyrket liberalistisk politik og var blevet stiftet i 1953 af Knud Kristensen. Partiet var repræsenteret i Folketinget i perioden 1960-1975.  

[13] Trofim Lysenko (1898-1976): russisk/sovjetisk biolog. Udviklede en omstridt arvelighedsteori om at erhvervede egenskaber kunne nedarves.

[14] Rette bager for smed: At rette bager for smed betyder at lade den skyldige slippe og i stedet straffe en sagesløs person. Udtrykket stammer fra Johan Herman Wessels digt "Smeden og Bageren": byens smed skulle strengt taget hænges for et mord, men man kan ikke undvære ham, da han er byens eneste. I stedet henretter man så en af byens to bagere.

[15] Poul Hansen (Grenå) (1897-1974): medlem af Folketinget for Socialdemokratiet i perioderne 1945-1950 og 1953-1968. Når flere folketingsmedlemmer har samme navn adskilles de fra hinanden ved at angive deres valgkredses bynavne.  

Related content

Om kilden

Dateret
17.06.1961
Oprindelse
Folketingstidende 1960-61, Forhandlingerne, 2. samling, sp. 3904-35.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. July 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk

Om kilden

Dateret
17.06.1961
Oprindelse
Folketingstidende 1960-61, Forhandlingerne, 2. samling, sp. 3904-35.
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
4. July 2017
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk