Du er her: danmarkshistorien » Myter og misforståelser om 1864 » Var 1864-krigen en meget blodig krig?

Var 1864-krigen en meget blodig krig?

Stormen på Dybbøl var det absolut blodigst slag i krigen i 1864. I alt omkom 379 danske soldater ifølge de officielle tal. Og i ugerne op til var yderligere 315 døde under det preussiske bombardement. (Samtidig tysk tegning af slagmarken efter slaget)
Krimkrigen 1853-1856 var en hel anderledes blodig affære end krigen i 1864 (udsnit fra Franz Roubauds maleri fra 1904)

Af Peter Yding Brunbech

For de danske soldater, der befandt sig i skanserne på Dybbøl den 18. april 1864, har krigen uden tvivl været en meget voldsom og blodig affære. Ser man imidlertid overordnet på tabene i 1864, tegner der sig dog snarere billedet af en lille krig i europæisk målestok, som man som dansk soldat havde endog rigtig gode chancer for at slippe fra med liv og lemmer i behold.

Når talen falder på krigen i 1864, får de fleste sikkert billeder i hovedet af umenneskeligt hårde og blodige kampe, hvor utallige unge danske mænd, måtte lade livet i et mere eller mindre velgennemtænkt forsvar af fædrelandet. Enkelte slag, som fx stormen på Dybbøl 18. april, kostede da også mange både døde og sårede. Tager man imidlertid de ufølsomme statistiske briller på, og kigger på de tal vi har, er der meget der tyder på, at 1864-krigen var en relativt fredelig affære sammenlignet med andre samtidige krige.

Generalstaben for den danske hær, udgav i 1890 3-bindsværket ”Den dansk-tydske Krig 1864”, som er et af de bedste bud på ”officielle” danske tabstal for krigen. Dens tal indeholder naturligvis en vis usikkerhed, men der er på den anden side ingen grund til at tro, at de skulle være så meget forkerte, at man ikke kan bruge dem til at tegne et generelt billede.

I runde tal bestod de danske væbnede styrker ved krigsudbruddet af 52.000 mand. Lægger man herefter tallene sammen for krigens forskellige slag og træfninger får man følgende resultat i runde tal:

  • 1.500 dræbte (3%)
  • 3.400 sårede (6,5%)
  • 1.900 savnede (3,5%)

Disse tal kan imidlertid ikke bruges til at sige, at der kun døde 1.500 danske soldater under krigen. Kategorien sårede dækker nemlig blandt andet over soldater, som er kommet sig og senere har kunnet indgå i hæren igen, men den dækker også over soldater der er blevet invaliderede for livstid, eller som senere er døde af deres sår. På samme måde er det også svært at sige hvad kategorien ”savnede” dækker over. Her findes givetvis mange faldne, men også folk der simpelthen er stukket af, eller er blevet væk på anden vis. En stor del af disse er danske soldater fra Slesvig, der simpelthen tog hjem, eller som blev taget til fange af tyske styrker, og herefter hjemsendt. De tyske styrker regnede nemlig ofte ikke slesvigere som fanger, men gav dem lov at tage hjem med det samme.

Et kvalificeret gæt er sandsynligvis, at krigen kostede mellem 2.000 og 3.000 danske døde på slagmarken, eller i alt ca. 5 % af den hær Danmark rådede over d. 1. februar 1864. Sagt på en anden måde, havde man som dansk soldat ca. 95 % chance for at slippe fra krigen med livet i behold og ca. 90 % chance for, hverken at blive dræbt eller såret. Stod man i Dybbøl-stillingen den 18. april så det naturligvis værre ud. I alt 11.000 danske soldater led her et tab på 379 døde, 920 sårede og 646 savnede. Hertil kom 315 døde og 684 sårede i de to uger op til stormen på Dybbøl.

Den største risiko man løb var dog at havne i tysk fangenskab. Ikke mindre end 8.300 danske soldater er registreret som været taget til fange i løbet af krigen, hvilket svarer til 16 % af de danske styrker. Danske krigsfanger blev dog generelt behandlet godt efter omstændighederne.

I forhold til andre samtidige krige.

Sammenligner man 1864-krigen med andre samtidige europæiske krige ser man, at den dansk-tyske krig naturligvis var meget mindre end de samtidige stormagtskrige. Kun halvandet år efter det danske nederlag udbrød der krig mellem Danmarks to hovedmodstandere Preussen og Østrig. Mens der i den dansk-tyske krig vel i alt havde stået 100.000 - 150.000 mand overfor hinanden, var det i denne krig tæt på den tidobbelte styrke der tørnede sammen. Sammenligner man her tab med samlet hærstyrke ligner forholdet imidlertid krigen i 1864.

Mere blodige var imidlertid den fransk-preussiske krig i 1870 og Krimkrigen i 1853-6. I 1870 blev mellem 1/4 og 1/3 af soldaterne i den tabende franske hær, enten dræbt eller såret (i forhold til 10 % i 1864). Og under Krimkrigen, hvor Rusland led nederlag, blev ca. 1/6 af de russiske styrker dræbt i kamp, mens over det dobbelt antal døde som følge af sygdomsepidemier og lignende.

For de danske soldater der kæmpede og faldt ved Dybbøl i april 1864, har krigen givetvis været en forfærdelig og meget blodig oplevelse. I et større europæisk perspektiv var krigen imidlertid en lille og forholdsvis ublodig affære, som bedst huskes, fordi den var den første af de tre krige, som Bismarck og Preussen vandt og som førte til oprettelsen af et samlet Tyskland under preussisk ledelse i 1871.

Henvendelse om denne sides indhold: 
Revideret 06.05.2015